Hans Følsgaard – Induktive følere detekterer kulfiber-emner

Induktive følere kan detektere kulfiber- og andre carbon-baserede emner

Det er ikke så lang tid siden, at mange komponenter i et utal af produkter var fremstillet af metal. Stigende metalpriser og ønsket om lettere, billigere og mere effektive produkter har åbnet døren for en række kunststoffer, herunder kulfiberforstærkede- og pressede carbon-emner. Det er en udfordring for mange proceslinier, hvor komponenterne skal registreres eller detekteres. Metaller kan detekteres med induktive sensorer, men typisk har nonmetalliske emner krævet brug af ultralydssensorer eller lignende ganske dyre løsninger.

Turck har med sin nyeste serie af induktive følere, BI7C/BI20C/NI40C endnu engang opnået et teknologisk kvantespring.  De nye følere udmærker sig ved at være i stand til at detektere og registrere tilstedeværelsen af kulstofforstærkede emner og lignende pressede carbon-emner. Det betyder, at man med de nye følere på både nye og eksisterende proces- og automationslinjer kan arbejde med kulstofbaserede emner og ikke kun metalkomponenter.

Induktive sensorer har en række fordele i forhold til de alternativer, som ellers kunne komme på tale til detektering af non-metalliske emner. De er væsentligt billigere end ultralydssensorer og langt mere robuste over for forurening fra omgivelserne end optiske og kapacitive sensorer.

Den nye serie kan i øvrigt indsættes ved temperaturer mellem 0°C og 100°C. Tæthedsklassen er IP68, og Turck leverer sensorerne i tre forskellige hustyper. Der er dels en gevindtype i rustfrit stål med 18mm gevind og en robust Duroplast frontkapsel, BI7C, som kan aftaste ved afstande op til 7mm. Dels er der to rektangulære versioner, BI20C og NI40C, til aftastning af afstande op til henholdsvis 20mm og 40mm. Alle tre typer er udstyret med PNP-kontakter på udgangen og M12-konnektorer.

For yderligere oplysninger, kontakt Palle Nielsen +454320 8600

LÆS også: Hans Følsgaard – Markedets mest kompakte wiretræk-encoder. Nu med redundant analog sensor
Hans Følsgaard A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger