RINCO ULTRASONICS åbner afdeling i Mexico

Med egen afdeling i Mexico styrker RINCO ULTRASONICS sin tilstedeværelse på markedet i Centralamerika – et vigtigt marked for bilforsyningsindustrien

Med grundlæggelsen af den 11. afdeling i verden og den første i Centralamerika understreger RINCO ULTRASONICS vigtigheden af det centralamerikanske marked.

“Bilforsyningsindustrien er en af de stærkeste sektorer i Mexico og et af de vigtigste markeder for RINCO. Derfor gør vi nu vejen kortere til vores kunder og partnere med afdelingen i Querétaro, 200 km fra Mexico City”, forklarer Serge Patamia, direktør for RINCO ULTRASONICS. “Vores kunder og partnere på stedet viser os stor tillid, som vi nu styrker med dette skridt. Investeringen understreger vores engagement i det centralamerikanske marked.”

Country Manager Mexico bliver José Armando Vázquez, der kommer til at udfylde denne funktion med stor lidenskab og faglig kompetence. Vazquez er vokset op i bilindustrien og har et indgående kendskab til behovene og kravene i forsyningsindustrien og kunststofbranchen.

Kunder og interessenter fra Mexico har nu en kontaktperson på stedet med José Armando Vázquez, der sammen med RINCO ULTRASONICS MEXICO i Querétaro står for schweizisk perfektion. Ud over salg tilbyder RINCO i Mexico også en række tekniske ydelser som f.eks. et anvendelsesteknisk forsøgslaboratorium samt diverse servicefaciliteter, der muliggør udviklingsarbejde med partnere og nye projekter.

“Det er vores mål at gøre brugerne begejstrede for vores ultralydsteknologi og at tilbyde dem en tydelig merværdi, så de ved hjælp af vores løsninger – f.eks. ultralydsgeneratoren AGM Pro – kan spare tid og materialer”, udtaler Serge Patamia og beskriver dermed, hvad kunderne i Centralamerika kan forvente

LÆS også: RINCO Ultrasonic – Mere end en ultralydsgenerator – En kommunikationsekspert: AGM PRO!
RINCO ULTRASONICS DANMARK A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *