De nye slangeventiler fra GEMÜ får slanger til at smile

GEMÜ udvider det omfattende ventilsortiment med den nye Q-serie af slangeventiler.

Ud over de to pneumatisk aktiverede stempelaktuatorer GEMÜ Q30 i plast og GEMÜ Q40 i rustfrit stål er det med GEMÜ Q50 eSyStep også muligt at få de nye slangeventiler i en elektromotorisk udførelse. Ventilerne er udviklet specielt til Single-Use-brug og giver mulighed for hurtig og nem udskiftning af den medietransporterende slange.
Mediestrømmen i slangen styres eller reguleres via et trykstykke. Den specialudviklede trykstykkekontur giver i den forbindelse mulighed for en særlig skånsom komprimering af slangen. Det minimerer belastningen og øger levetiden.

De nye slangeventiler er konstrueret, så slangen kan udskiftes hurtigt, enkelt og uden brug af værktøj. Samtidig forhindrer en låsering, at slangeholderen åbnes utilsigtet. Slangeholderen bruges desuden som beskyttelse mod indgreb under driften.

Det er muligt at bruge samme ventilstørrelse til flere nominelle slangebredder. Hvis det bliver nødvendigt at skifte slangestørrelse inden for en given ventilstørrelse, kan slangeholderen og trykstykket efterfølgende udskiftes. Ventilaktuatorerne forbliver i den forbindelse i anlægget og skal ikke afmonteres. Til panelmontering af ventilerne, for eksempel i renrum, fås en flangeplade i rustfrit stål som ekstraudstyr. 

GEMÜ Q-serien er velegnet til forskellige områder som for eksempel blanding af medier, fermentering eller cellehøst. Yderligere anvendelsesområder er for eksempel rensning, filtrering eller kromografi

Se leverandører af slangeventiler her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger