Rimeco køber aktiviteterne fra konkursramte Hals Metal a/s

RIMECO Aktieselskab har via sit helejede datterselskab, Hals Metal Recycling Aktieselskab, fra dags dato overtaget alle aktiviteter fra Hals Metal A/S. Hals Metal blev grundlagt i 1988 men måtte lade sig erklære konkurs den 15. juli 2021.

RIMECO koncernen, der blev grundlagt for mere end 130 år siden, er en virksomhed indenfor handel med og genvinding af jernskrot og metaller.

Genvindingsbranchen er i rivende udvikling, og RIMECO har de seneste år bl.a. etableret sig på Aabenraa Industrihavn, hvor man oparbejder og adskiller komplekse metalfraktioner, herunder kabler og elektronikskrot. RIMECO har gennem de senere år, etableret sorteringsløsninger til netop separering af komplekse metalfraktioner.

Synergierne mellem de 2 virksomheder er mange og det giver derfor god mening for RIMECO at overtage Hals Metals aktiviteter. Foruden forarbejdning af kabelskrot har Hals Metal også miljøgodkendelse til genvinding af bly og transformatorer der kræver opvarmning i processen.

”Vi har kendt Hals Metal i mange år som en interessant virksomhed med gode medarbejdere og en god ledelse. Vores ambition er at investere på stedet og opgradere aktiviteterne”, siger Klaus Peter Riggelsen, som er direktør og ejer af RIMECO og nu også Hals Metal Recycling.

Køb og salg vil fremover især blive varetaget fra kontoret i Aabenraa, hvor Rimecos medarbejdere, har mange års erfaring indenfor netop genvindingsområdet. For yderligere information kontakt venligst Direktør Klaus Peter Riggelsen på (+45) 40 11 28 82 (kpr@rimeco.dk) eller PA Tine Uldall på (+45) 20 69 98 58 (tu@rimeco.dk)

Find leverandører af skrot her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger