Siemens – Ladestandere med easy access til Axel Towers

I Axel Towers i København er to af Siemens AC22-ladestandere blevet installeret. Ladestanderne har hver to ladeudtag og sikrer, at gæster og besøgende i København nemt og uden abonnement kan oplade deres el- eller hybridbil, når den holder parkeret.

Mere nyt fra Siemens

Når turister og gæster af alle slags besøger det centrale København i deres elbil, er mulighederne for at finde parkeringsplads kombineret med opladning blevet lidt bedre. Det har Siemens været med til at gøre muligt ved at installere to Siemens-ladestandere, der tilsammen tilbyder fire ladeudtag i APCOA PARKINGs parkeringshus i kælderen under Axel Towers.

Nemt og uden abonnement

I modsætning til flere andre lademuligheder i København, adskiller ladestanderne i Axel Towers sig ved, at de nemt og frit kan tilgås uden abonnement. På den måde skruer Siemens og APCOA PARKING op for brugervenligheden ved at gøre omgangen med ladestanderne overskuelig og nem. Det eneste, man skal sørge for, er at have APCOA FLOW-appen installeret på sin telefon, hvorfra man nemt kan betale for parkering og strøm på timebasis – også som ikke-abonnent.

Den første af sin slags

Spørger man Dan Kirk, der er chef for marketing, forretningsudvikling og kunderelationer i APCOA PARKING, er det netop den tilgængelighed, som ladestanderne tilbyder byområder, der er det essentielle i denne løsning.

”Med Siemens software-ekspertise og vores APCOA FLOW-app har vi sammen skabt de bedste forudsætninger for en integreret løsning, der appellerer til besøgendes behov for parkering og opladning af deres elbiler på én og samme tid, i én og samme transaktion og til fordelagtige priser – også selvom de ikke har et abonnement,” fortæller Dan Kirk.

Ifølge Dan Kirk er det en løsning, der øger tilgængeligheden og også har en samfundsmæssig karakter.

“Ladestanderne i vores parkeringshus i Axel Towers er et skridt i den rigtige retning mod at understøtte udviklingen i elbilsmarkedet. Som en del af APCOA PARKINGs Urban Hub er implementeringen af den integrerede APCOA FLOW E-Charge løsning i et almindeligt parkeringsanlæg den første af sin slags af mange flere. Derfor ser vi også projektet i Axel Towers som et flagskib i arbejdet med at elektrificere branchen.” Dan Kirk, chef for marketing, forretningsudvikling og kunderelationer i APCOA.

LÆS også: SIEMENS – Bæredygtige beslutninger på fabriksgulvet
Siemens A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.