Opgradering af HART og Modbus enheder i procesindustrien er blevet nemmere

Softings commKit understøtter nu Integrator Function Block og Standardized Connection Points til FOUNDATION Fieldbus samt adskillige, andre nye emner, der gør eftermontering af HART og Modbus enheder i procesindustrien endnu nemmere.

commKit fra Softing er et sæt, der kombinerer hardware, software og skræddersyede kundespecifikke rådgivningstjenester til fabrikanter af enheder til procesindustrien, som ønsker at opgradere deres eksisterende HART eller Modbus feltenheder til FOUNDATION Fieldbus eller PROFIBUS PA på hurtig og nem vis. CommKit består af commModule MBP (Manchester Bus Powered), et interface hardwaremodul til FF H1 eller PROFIBUS PA, software værktøjet commScripter til generering af den enhedsspecifikke kortlægningsfunktion, og en supportservice, der følger kunden hele vejen til certificering. Den præ-certificerede hardware og præ-installerede firmware reducerer udviklingen af kompleks og dyr embedded software til at skrive en enkel tabel med kortlægning af parametre. Det sparer omfangsrige anstrengelser til programmering og garanterer en hurtig time-to-market.

I den nyeste udgave, commKit V 3.50, understøtter commScripter softwaren til FF nu Integrator Function Block og Standard Connection Points (SCP). SCP Support er specielt vigtig, da den er en obligatorisk bestanddel til enhver enhed, der skal registreres hos FieldComm Group i fremtiden. Dertil kommer, at FF demo enheden (CS START HART) er blevet registreret hos FieldComm Group. Det sikrer, at alle funktioner og egenskaber, der leveres til kundespecifik integrering, også er i fuld overensstemmelse med FF standarden. Som en del af denne proces er en basis FDI pakke også blevet registreret.

Til PROFIBUS PA er der tilføjet en Totalizer Function Block. Nu kan alle Function Block typer, der er defineret i PA profilen, leveres. Dertil kommer nye, forbedrede komponenter og en samlet diagnose kortlægning til FF og PROFIBUS PA – samt forbedret understøttelse til ikke-kortlagte parametre.

Til commModule MBP hardware blev der tilføjet NVRAM (Non-Volatile Random Access Memory)
verifikation. Resultaterne af verifikationen indikeres via Diagnosis Transducer Block (DIAG-TB), der leveres af Softing – den indeholder avancerede komponenter til analyse af problemer og forebyggende vedligeholdelse.

Josef Luttenbacher, Product Manager hos Softing Industrial, fortæller: ”Industri 4.0 og afledte koncepter som eksempelvis NAMUR Open Architecture (NOA), fokuserer på de omfangsrige data, som digitale feltenheder kan levere til diagnose og styring af materiel. Derfor ser vi en stigende efterspørgsel fra fabrikanter af enheder efter udskiftning af de nuværende, analoge loop interfaces og HART modems til digitale fieldbus interfaces til FOUNDATION Fieldbus og PROFIBUS PA. Det kræver sædvanligvis omfattende og dyrt udviklingsarbejde til både hard-og software. For de, der ikke har kapacitet til en investering i stor skala, tilbyder vort commKit en prisbillig eftermontering og garanti for hurtig time-to market.”

Se Leverandører af Automation løsninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *