Flere træer i byen? Nu er der en fleksibel løsning
Trærødder på afveje er en markant barriere for at få flere træer i bymiljøer. Nu er der dog forskellige løsninger på problemet, og det har de blandt andet taget til sig ved et nyt projekt i København, hvor kassetter holder styr på rødderne og giver et godt vækstmiljø.
Målet er at højne trafiksikkerheden under det stigende antal kraftige regnskyl.
De stigende regnvandsmængder i Danmark øger bilisternes risiko for aquaplaning og dækslip forårsaget af vand på kørebanen – bl.a. på over 13.000 broer fordelt over hele landet. For at minimere denne risiko lancerer ACO Nordic nu et innovativt og højeffektivt linjedræn, som leder regnvandet væk i en fart og er særligt egnet til nye og eksisterende broer og tunneller.
Integrerer linjedrænet i kantstenen
Det nye linjedræn hedder ACO KerbDrain Bridge og bygger videre på en eksisterende teknologi, der integrerer kantsten og linjedræn i én og samme løsning. Det har mange fordele. Konsulent Søren Kjærsgaard fra ACO Nordic forklarer:
”Den nye KerbDrain Bridge bortleder vand fra broer m.v. væsentligt hurtigere end traditionelle linjedræn til fordel for trafiksikkerheden. Da afvandingen foregår i selve kantstenen uden for kørearealet, og traditionelle rendestensriste hermed udelades, højnes trafiksikkerheden yderligere. Samtidig sparer man penge på vedligeholdelse af asfalten, fordi regnvandet ikke bliver liggende i overfladen.”
På langs af hele kørebanen
ACO KerbDrain Bridge’s evne til at få regnvandet lynhurtigt væk fra kørebanen og derved forebygge aquaplaning og dækslip skyldes, at vandet ledes bort i hele kørebanens længde med indløbshuller i kantstenen for hver 25 cm. Der skal altså ikke som i dag løbe vand i vejsiden mod en rendestensrist.
Letvægt og enkel lægning
Det er let at etablere løsningen både ved nye anlæg, og når broer, tunneller og p-anlæg skal renoveres på grund af slidt asfalt eller udtjente kloakker eller drænløsninger. KerbDrain Bridge har lav vægt, hvilket forenkler håndtering og lægning.
Ved nye vejanlæg er der ydermere den fordel, at et ensidigt fald i vejen er fuldt ud tilstrækkeligt, og man slipper altså for at etablere det mere ressourcekrævende kuvertfald, der kræves ved traditionelle drænløsninger.
Flot æstetik og tysk kvalitet
KerbDrain Bridge kantstenen har lav højde, hvilket giver en æstetisk flot og samtidig entydig overgang mellem vejbane og fortorv eller cykelsti. KerbDrain Bridge er tysk kvalitet i fuldstøbt polymerbeton og er både vandtæt og frostsikker, hvilket reducerer vedligeholdelsesomkostningerne.
Mange har prøvet at gå i en sommervarm storby, hvor det kan være vanskeligt at finde svalende skyggeoaser. Det er ofte sparsomt med kølende træer i bymiljøer, og det har blandt andet rod i, at det har været vanskeligt at holde styr på de voksende træers rødder.
Ødelagt asfalt og overfladebelægning er mange gange blevet resultatet, når træerne vokser i bymiljøet, og derfor er træerne blevet valgt fra ved anlægsarbejdet.
– Det er ærgerligt, at vi ikke har fået flere træer integreret i bybilledet, fordi der er mange positive sidegevinster ved det. Heldigvis er der ved at komme fokus på træernes gavnlige effekter, og blandt andet FN arbejder stærkt for at få flere træer plantet i byerne under indsatsen ‘Trees in Cities’, siger Vidar Handal, der er produktchef for regnvandsløsninger hos Wavin.
For nylig har infrastrukturleverandøren Wavin udviklet et nyt bud på at løse udfordringer med at integrere træer på en optimal måde. Det hedder TreeTank og er en kassetteløsning, der giver træet mulighed for at vokse i et afgrænset, men tilstrækkelig stort område uden at ødelægge andre dele af infrastrukturen.
Derfor er træer vigtige
Ifølge Vidar Handal giver det god mening, at træer er populære og nu indgår i flere og flere byprojekter. Der er nemlig en række fordele for både miljø og bæredygtighed ved at få grønne oaser i byerne.
– Træer har en kølende effekt på storbyer, hvor den naturlige afkøling generelt er mindre end ude på landet. Samtidig binder træerne også en del CO2 og andre skadelige partikler og omdanner til ilt. Faktisk kan et træ absorbere 150 kilo kuldioxid årligt.
– Desuden sikrer træer i byer en god afvanding, når der er overskudsvand. Generelt har vi i Danmark for meget vand i vores byer, og dér kan TreeTank-kassetterne fungere som et vandreservoir i perioder med meget nedbør. Samtidig er fordampningen fra et træ op til 500 liter i døgnet, og det siger sig selv, at det også kan afhjælpe regnvandsproblemer i byerne, hvis der kommer tilstrækkeligt med grønne oaser. Endelig er træer i byerne også med til at give mentalt velvære for indbyggerne og være med til at give arkitektonisk kant til renoveringsprojekter, siger Vidar Handal.
Hurtig installation og nem rørføring
Wavin har store forventninger til udbredelsen af TreeTank i Danmark og resten af Nordeuropa, og Vidar Handal har en forventning om, at Wavins produkt kommer til at tage kampen op mod andre kassetteløsninger på markedet. Det skyldes primært to unikke egenskaber.
– Først og fremmest er arbejdsgangen med TreeTank hurtigere, fordi kassetterne nemt samles, men nok så vigtigt er, at det er hurtigere at fylde TreeTank op med jord end andre løsninger på markedet. Derfor kan anlægsperioden forkortes, og det er vigtigt i bymiljøer, hvor for eksempel butikker og andre erhverv lider omsætningstab under anlægsprocessen. I TreeTank anlægges også drænrør, der fungerer som vandingssystem. Rørene infiltrerer og forsinker vandet og lader det sive ud til trærødderne over tid. I ekstreme tørkeperioder kan de nemt efterfyldes fra tankbiler. Når rørene ikke er fyldt med vand, cirkulerer ilten i rørene og ned til rødderne.
– Endelig kan rør på grund af kassetternes størrelse føres i jorden som ved en traditionel anlægsproces. Det er muligt at føre eksisterende eller nye rør ind igennem TreeTank’en. Det giver jo en række fordele og stor fleksibilitet i både projekteringen og anlæggelsen, fordi entreprenører og bygherrer ikke skal bruge unødige ressourcer på at lave rørføringer, pointerer Vidar Handal.
Træer i København
I Københavns Kommune har man for nylig haft et anlægsprojekt i Svendborggade på Østerbro. Der skulle være plads til parkeringspladser, cykelstativer, fortove og cykelstier, men også grønne oaser.
TreeTank blev løsningen, der både gav plads til træer og de andre nødvendige elementer. Vel at mærke uden, at træerne på sigt kommer til at ødelægge veje, fortove og lignende.
Ofte er entreprenører nødt til at sænke kabler for at få plads til træer, men ved at bruge TreeTanks i forskellige størrelser og dimensioner er det muligt at plante træerne hen over kablerne og stadig give træerne den plads, de har brug for.






