TRANSLYFT – Hidral varelift øger sikkerheden hos DermaPharm

Danske DermaPharm, der producerer personlige plejeprodukter til hele verden, havde brug for en sikker og forsvarlig måde at bringe produkter fra gulvplan og op til 1. sal. En Hidral varelift viste sig at være den helt rigtige løsning.

Udfordring

DermaPharm er en stor producent af produkter til personlig pleje. De producerer både deres egne mærker og for private labels. Efter produktion af bl.a. cremer, shampoo, solbeskyttelse eller håndsprit skal mange af produkterne leveres til supermarkeder i displays, der er direkte til at stille op i butikkerne.

Pakkeriet af disse displays er placeret på 1. etage af deres nye lagerhal. Derfor havde de brug for en løsning til at få fragtet paller med produkter op til displayfremstilling og ned igen til forsendelse.

Oprindeligt var ideen at fragte produkterne op og ned via stabler, men det ville være en usikker løsning, fordi produkter kunne falde af pallerne på stableren, og det ville samtidig bremse arbejdet for de medarbejdere, der pakker varer i stueetagen.

Løsning

Løsningen var en godslift med skakt fra Hidral. Med en kapacitet på 1 ton, en vandring på 5000 mm. og to indbyggede stop, passede den solide godslift perfekt til DermaPharms behov.

Translyft monterede vareliften, så der blev taget hånd om alle de tekniske detaljer inklusiv godkendelse af liften.

Resultatet

Vareliften har vist sig at være en effektiv og sikker investering, der bliver brugt dagligt. Med plads til fire paller kan vareliften fyldes godt op, før den køres op eller ned. Alle medarbejdere kan betjene den, fordi den er nem at bruge.

LÆS også: TRANSLYFT – En platform til bedre ergonomi
TRANSLYFT A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger