NATO- og Nett Warrior-konnektorer hos ODU

Dette billede illustrere NATO- og Nett Warrior-konnektorer hos ODU

ODU har netop lanceret ODU AMC® NP konnektorserien, der bygger på åbne arkitekturstandarder som NATO STANAG 4695 og Nett Warrior. High-performance-konnektorerne, der fås med 6 eller 7 poler, anvendes til batteriladning og distribution til datahubs mv. inden for forsvars- og sikkerhedsteknik.  

Med de nye stik udvider ODU sin succesfulde portefølje til soldaterkommunikation. Det åbner for endnu flere muligheder for levering af kundetilpasset og værdiskabende forbindelsesteknik til forsvars- og sikkerhedskunderne. 1-til-1 support, hurtig fremstilling af prototyper og kabelkonfektionering er en del af pakken, der giver udstyrsproducenten betydelige konkurrencefordele, når der er behov for pålidelige forbindelser med kort leveringstid.

De robuste metalkonnektorer, der er testet i henhold til MIL-STD-810H standarden, giver soldater nye muligheder for feltkommunikation. 
ODU AMC® NP byder på forbedrede powerkontakter med USB® 2.0 sammen med power-effektive kontakter til minimum 2.000 konnekteringer og vandtæthed op til IP68 (20 m) som option. Konnektorerne fås til lodde-, crimp- eller pcb-terminering og byder på nem håndtering samt et robust breakaway-design. ODU kan levere en komplet afstemt forbindelsesløsning inklusiv kabelkonfektionering.

De nye konnektorer er ideelle til brug i taktiske soldaterbatterier, powerdistribution, CWB (Conformable Wearable Batteries) og C4ISR udstyr til overførsel af USB® 2.0 signaler og power. Ud over NATO STANAG 4695 og Nett Warrior er konnektorerne kompatible med GOSSRA (General Open Structure Architecture).

Interesserede kan læse mere om produktet på ODU’s hjemmeside.

LÆS også: ODU – Konnektorer til høje spændinger – en balancegang mellem begrænset plads og behov for maksimal power
ODU Denmark ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger