Burkert – Densitets- og masseflowmåling med multiparameter-måleinstrument type 8098 FLOWave

Den kompakte og vedligeholdelsesvenlige flowmåler FLOWave kan nu både måle og overvåge densitet og flow. Læs mere om de muligheder og fordele, som det kan give i din  proces.

Brugen af type 8098 FLOWave reducerer ikke kun antallet af instrumenter i anlægget, det reducerer også ressourceforbruget til anlægsplanlægning, installation, opstart og vedligeholdelse. Den gennemtænkte konstruktion med en enkelt ledning og pakning gør FLOWave let at rengøre, og sammenlignet med tilsvarende produkter skal FLOWave kalibreres yderst sjældent. De ekstra funktioner til måling af masseflow og densitet udvider desuden anvendelsesområdet for FLOWave.

Den kompakte løsning: Et instrument til mange funktioner og anvendelser

Type 8098 FLOWave kan langt mere end bare måle flowmængden. Sensoren registrerer eksempelvis ændring af væske og gasbobler i mediet. Instrumentet registrerer forskellige måleparametre og analyserer dem samtidig:

  • Flow/flowmængde
  • Temperatur
  • Akustisk overførselsfaktor
  • Differentieringsfaktor

Normalt skal man bruge flere instrumenter til overvågning af disse parametre, men med FLOWave får du disse forskellige funktioner i et enkelt instrument. Nu kan FLOWave varetage endnu flere forskellige målefunktioner.

Nye målefunktioner med FLOWave

  • Densitet (i kg/l, g/cc, …): Densiteten er forholdet mellem masse og volumen. FLOWave bestemmer tætheden ved hjælp af væskens akustiske parametre. Den afgørende fordel er, at måleværdien kan registreres direkte i den løbende proces fra et defineret målepunkt.
  • Masseflow (i t/h, kg/min., …): Masseflow er en dynamisk masse pr. tidsenhed og er defineret som et medies masse, der bevæger sig gennem et tværsnit i løbet af et tidsrum. Ved måling med SAW-teknologi, der også anvendes i FLOWave, beregnes masseflowet på baggrund af måleværdierne densitet og volumenflow (flowmængde). Andre måleprincipper som f.eks. Coriolis anvender derimod masseflow og densitet til at aflede volumenflowet.

Disse ekstra måleværdier er tilgængelige for den nye FLOWave-version og kan efter behov bestilles ved køb. På den måde kan du selv vælge, hvilke funktioner du vil bruge. På grund af tekniske forskelle er det desværre ikke muligt at aktivere de ekstra måleværdier i apparater, der allerede er taget i brug, da det kan påvirke målerpræcisionen.

Multiparameter-flowmåleren: Ekstra funktioner giver yderligere anvendelsesområder

FLOWave har allerede været brugt til mange forskellige processer siden 2015 og hjælper her med flowmåling af enhver slags, især i applikationer i medicinal- og fødevareindustrien. Takket være de nye målefunktioner kan type 8098 eksempelvis anvendes til følgende:

  • Flowmåling af spiseolie
  • Masseflowmåling af væsker i medicinalindustrien
  • Blanding af alkoholiske og alkoholfrie drikkevarer

Et overblik over dine fordele

✓ Et apparat til mange forskellige målefunktioner reducerer installationstiden og sikrer tidsbesparende styring af instrumentet
✓ Langtidsstabile procesværdier, ingen tryktab og nem rengøring takket være den gennemtænkte konstruktion
✓ Kontinuerlig procesovervågning gør det muligt at reagere hurtigt i tilfælde af driftsproblemer, f.eks. ændringer i væsken
✓ Beskyttelsesklasse IP65, ATEX, IECEx eller CRN til brug i krævende miljøer
✓ Hygiejnisk design i rustfrit stål

Nu kan du vælge din FLOWave

Du skal bare vælge de ønskede måleværdier og tekniske parametre i vores produktfilter for at finde den bedst egnede FLOWave til din opgave. Du kan også bestille FLOWave produkter direkte online i Bürkerts eShop. 

LÆS også: Burkert – Sammen om mere bæredygtige processer
Burkert Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger