Gaihede – Stilladsplast genbruges til shopping-net

Brugt presenning fra renovering på Islands Brygge, får nyt liv til gavn for miljøet.

I stedet for at ryge på forbrændingen, får store mængder brugt stilladsplast nu et nyt og længere liv, når det om kort tid bliver taget ned sammen med stilladset, efter afslutningen af et større renoveringsprojekt hos andelsboligforeningen AB Ingolf på Islands Brygge. Det er Gaihede, ingeniører & arkitekter, der har planlagt og styrer byggeprojektet som rådgiver, og Malerfirmaet Eskildsen A/S er hovedentreprenør på projektet. Opgaven handler om at renovere facaden og vinduer på den store karré på Bryggen, der rummer 272 lejligheder.

Stilladser dækket med kraftig plast
Ejendommen fylder en del kvadratmeter på Bryggen, og derfor er der brug for et stort stillads, der bliver flyttet rundt om bygningen. I dag er de fleste stilladser i forbindelse med byggeprojekter, dækket til med plast, så håndværkere kan arbejde i næsten al slags vejr, og man er fri for byggegener ud på vejen.
Til det formål bliver der brugt en kraftig plast, som emballerer hele bygningen. Efter brug ender plasten ofte med at bliver smidt ud, men det er der heldigvis nogen, der forsøger at ændre på. Det er firmaet Kobensac.

Grundlagt af to søskende
Kobensac er startet op af to søskende, Trine Bishop og Morten Birkehøj.
De så en bæredygtig ressource og forretning i de enorme mængder af plastpresenninger, der bliver brugt på stilladser i den danske byggeindustri.
I dag har de en produktion, hvor de indsamler presenninger, renser dem og omsyr dem til produkter som langtidsholdbare shopping-poser, genanvendelige affaldsposer og vaskeposer.
De har faste leveringsaftaler med blandt andet rengøringsfirmaet ISS.Mødtes på Islands Brygge
Kobensac har lokaler på Islands Brygge med kontor og produktion, og det var derfor de kom i kontakt ned renoveringen på AB Ingolf, fortæller Trine Bishop.
”AB Ingolf ligger tæt på os. Derfor stoppede jeg lige op ved renoveringen og spurgte ind til presenningen på stilladset. Det blev meget positivt modtaget, så vi indgik en aftale om, at vi afhenter plasten efter brug. Det er rigtigt fint.”
Efter afhentning af plasten, bliver det vasket i produktionen på Islands Brygge. Derefter sys det om inde på systuen, og så er produkterne klar til salg.
Der er en særlig charme ved Kobensac’ produkter.
Somme tider er der et par malerpletter på, da de ikke altid går af i vasken.
En anden særlig egenskab er, at produkterne blandt andet affaldsposer kan stå oprejst selv på gulvet uden stativ, da de kraftige syninger i plasten holder dem stabile.

Stor begejstring i byggebranchen
Hos rådgiveren på byggesagen, Gaihede, vækker initiativet stor begejstring. Projektleder på renoveringen hos AB Ingolf, arkitekt Mette Gammelby Kruse, håber at kunne overføre det til andre byggeprojekter:
”Det er virkeligt et godt initiativ. Og meget positivt, at hovedentreprenøren uden tøven sagde ja til at medvirke til at lade presenningerne gå videre til genbrug. Et materiale, som normalt er et affaldsprodukt efter brug, får nu et nyt liv et andet sted til gavn for andre. Det giver mening på alle niveauer. Det er godt for miljøet, og derfor er det godt for os alle. Det er den vej, det skal gå i forbindelse med byggeri”, siger Mette Gammelby Kruse.

Find Leverandører af Stilladser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger