Erfaren dansker bliver nordisk og baltisk VP for marketing i Schneider Electric

Schneider Electric blev i januar 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed. Det skete blandt 8.080 nominerede på det internationalt anerkendte Global 100-indeks.

Schneider Electric blev i januar 2021 kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed. Det skete blandt 8.080 nominerede på det internationalt anerkendte Global 100-indeks.

Thomas Møllgaard, 39 år, er blevet forfremmet til Vice President for Schneider Electrics nordiske og baltiske marketingdivision. Det er tredje gang på blot fire år, at Thomas Møllgaard påtager sig en ny rolle i Schneider Electric. Senest var han direktør for bæredygtighed og forretningsudvikling i virksomheden i Danmark, og nu tager Thomas Møllgaard så skridtet op på et nordisk og baltisk niveau.

Som led i forfremmelsen er Thomas Møllgaard indtrådt i Schneider Electrics nordiske og baltiske ledelseskomité samt virksomhedens europæiske ledelseskomité for marketing.

”Jeg utrolig glad for at få denne mulighed i en virksomhed, der spiller så vigtig en rolle for den grønne omstilling. Jeg er en meningsdrevet mand, og bæredygtighed er min passion. Derfor er det også en ære at få muligheden for at skubbe Schneider Electrics budskaber om energieffektivisering, elektrificering og den grønne omstilling endnu længere ud over rampen i Norden og Baltikum,” siger Thomas Møllgaard.

Mere nyt fra Schneider Electric

Ud over sin rolle i Schneider Electric er Thomas Møllgaard bestyrelsesmedlem i interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Synergi, hvor han blandt arbejder for at få energieffektivisering og elektrificering højere op på den politiske agenda. Inden sin ansættelse i Schneider Electric i 2019 arbejdede Thomas Møllgaard 10 år i Novo Nordisk, hvor han nåede at blive forfremmet syv gange.

LÆS også: Schneider Electric – Ses vi til DIRAs Robotbrag 2023?
Schneider Electric Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger