Det tekniske hjørne – USB temperaturloggere VS Trådløse og trådede thermometre

Indlægget er skrevet af Jakob Konradsen, Head of Quality i Eupry A/S

De basale forskelle

Den åbenlyse forskel mellem USB dataloggere og trådede og trådløse thermometre er at USB thermometre skal aflæses manuelt, hvor de trådede systemer typisk vil sende data med jævne mellemrum, hvor det trådløse system ikke kræver kabling men derimod en trådløs infrastruktur, eksempelvis WiFi.

Udlæsning og alarmering

En af de andre store forskelle mellem USB temperaturelogger og trådløse og trådede thermometre er at USB temperaturloggere ikke sender data løbende, og derfor skal manuelt aflæses med jævne mellemrum.

Dette skaber selvsagt en række udfordringer i visse situationer, hvor det kan være nødvendigt med løbende overvågning af temperaturen. Hvor trådede og og trådløse thermometre løbende har mulighed for at give alarm når temperaturen er uden for de ønskede grænser, og giver derfor en sikkerhed for at man kan nå at gøre noget ved en eventuel afvigelse inden den udvikler sig.

De fleste trådede og trådløse systemer indeholder mulighed for alarmering via SMS og email, og det kan i de fleste tilfælde spare rigtig mange penge, da man har mulighed for at rette op på fejl på udstyr inden det udvikler sig til en reel afvigelse. I mange tilfælde vil eksempelvis køleskabe være inden for acceptable grænser noget tid efter strømmen er gået eller en kompressor har sat ud, hvorfor det være være muligt at flytte sensitive objekter inden de kommer ud for temperatur.

I nogle tilfælde er USB-dataloggere udstyret med en lille højttaler og en lampe, som signalerer at temperaturen er uden for grænseværdien, men dette hjælper dog ikke meget, hvis dataloggeren er placeret i et køleskab, en inkubator eller et fjernt lagerrum. Med en trådløse termometer sendes en alarm via SMS eller email, som sikrer at brugeren får besked, så snart temperaturen er uden for grænseværdierne.

On-site programmering / udlæsning vs online system

Til en USB-datalogger medfølger altid et program, der skal installeres på en computer for at data kan åbnes. Når der foretages opdateringer på virksomhedens computere, er der altid en risiko for at de gamle dataloggere ikke længere fungerer – dette sker typisk fra den ene dag til den anden. Et godt eksempel er at store dele af sundhedssektoren i disse dage opdaterer til Windows 10 og det har en stor betydning for gamle dataloggere.

Benytter man mange USB-dataloggere, er der ofte et stort tidsforbrug forbundet med at indstille grænseværdier hver eneste gang data skal eksporteres.

Med online dataloggere åbnes blot en browser, hvorefter data kan ses online. For store organisationer kan det i nogle tilfælde være en længere proces at få godkendt IT programmer til computere. Det er derimod mindre udfordringer, rent praktisk, ved at skulle åbne en browser.

Kalibrering

Når man køber dataloggere skal man huske at medregne prisen til kalibrering. Kalibrering er en fuldstændig nødvendig del af at sikre at ens datalogger måler korrekt, og det er sjældent godt nok at tage producentens ord for at den “måler jo rigtigt”.

Prisen på kalibrering er tit en overset faktor når man vælger system til temperaturovervågning af flere årsager.

For det første er det vigtigt at finde ud af om man har behov for akkrediteret eller sporbar kalibrering. En sporbar kalibrering er ikke nødvendigvis dårlig, det er bare vigtigt at man er bevidst om hvordan sporbarheden er opnået.

• For det første er det vigtigt at finde ud af om man har behov for akkrediteret eller sporbar kalibrering. En sporbar kalibrering er ikke nødvendigvis dårlig, det er bare vigtigt at man er bevidst om hvordan sporbarheden er opnået.
• Kalibreringsintervallet er typisk også grund for en del spørgsmål. Hvis man skal leve op til nogle myndighedsbestemmelser kan der være klare definitioner på kalibreringsinterval, men tit og ofte er det op til den enkelte virksomhed at lave en risikovurdering af hvor lang tid der kan gå mellem kalibreringer.
  De typiske intervaller er 1 eller 3 år, og derfor kan kalibreringsudgifter være højere end man lige havde regnet med.
• Hvis man indkøber sit eget udstyr fremfor at benytte en servicemodel hvor man får fremsendt nye loggere når det er tid til kalibrering, er det nødvendigt med ekstra måleudstyr, samt at udstyret skal sendes ind i mindre omgange, for på den måde at sikre at der hele tiden er overvågning tilstede. Mange virksomheder bliver overrasket af de ekstra omkostninger det indebærer at have ekstra udstyr, samt at prisen på kalibrering stiger når man sender udstyr ind i mindre antal.
• Ved trådede systemer er det ofte nødvendigt med in-situ kalibreringer hvor der kommer en tekniker ud og udfører kalibreringen direkte på udstyret. Dette er en noget dyrere process end hvis man kan sende sit udstyr ind til et laboratorie for kalibrering.

Manuel vs. Automatiseret temperaturovervågning

Analyse af data fra USB dataloggerne kræver, at de tages ud af kølerummet og sluttes til en computer. Analyse af temperaturdata over en længere periode er tidskrævende. Forestil dig dit skrivebord med op til 4 forskellige udprint af temperaturlogs blot for at kunne redegøre for afvigelser i løbet af en måned – det er tidskrævende og bøvlet.
Ved at bruge trådløse eller trådede temperaturmålere sparer man tid i det daglige arbejde, hvis der er mulighed for at benytte disse. Det skal dog nævnes, at det selvfølgelig i visse tilfælde slet ikke er muligt at benytte trådede eller trådløse temperaturloggere.

Etableringsomkostninger

Der er selvfølgelig store forskelle i etableringsomkostninger ved forskellige systemer og udbydere. Dog er der stor forskel på USB dataloggere og trådløse systemet vs de trådede systemer. Ved de trådede systemer er der som regel behov for en elektriker eller tekniker som opsætter ledninger, og visse tilfælde for at bore hul i eksempelvis købeskabe og frysere, hvis ikke disse har serviceport. Denne omkostning er ikke bare når systemet skal etablere, men også hvis der på et senere tidspunkt ønskes ændringer.

Fleksibiliteten i et trådet system er klart lavere ved et trådet system, specielt hvis man ønsker nem op og nedskalering.

Ved trådløse systemer skal man være opmærksom på hvilken form for trådløs teknologi der benyttes, og der vil typisk være store forskelle på hvilken der giver mening.

Har man eksempelvis allerede etableret WiFi i de områder der skal overvåges, vil et system på WiFi ikke være forbundet med yderligere omkostninger. Hvis man benytter et system med en trådløs teknologi der ikke er etableret i forvejen, skal man overveje hvor mange router eller basestationer der er nødvendige, da dette som oftest vil have en betydelig indflydelse på prisen af det samlede system.

Indlægget er skrevet af Jakob Konradsen, Head of Quality i Eupry A/S