Automation Lab bliver en del af Init

Automation Lab bliver en del af Init

Automation Lab bliver en del af Init

Automation Lab bliver en del af Init for at styrke gruppens fælles position på det danske marked med lokationer i Svendborg, Albertslund og Vrå.

Init blev etableret i januar 2022 og har med Automation Labs indtræden i gruppen nu ca. 650 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge, Serbien, Nord Makedonien og Spanien.

Lars Kirkegaard, adm. direktør for Automation Lab: “Vi ser frem til at arbejde med hinanden og drage nytte af viden, erfaringer, medarbejdere og projekter, hvilket vil bringe mange fordele til den videre udvikling og vækst af Automation Lab. Vores fokus på forretningsområder inden for den grønne omstilling, PtX, procesanlæg og maskinstyring passer godt til resten af gruppen og sammen bliver vi en endnu stærkere partner og arbejdsplads, til gavn for alle vores medarbejdere og kunder.”

Automation Lab fastholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, ligesom den tidligere ledelse fortsætter i Automation Lab og med en ejerandel i Init.

Henrik Jensen, adm. direktør for Init Danmark: “Med Automation Lab om bord, styrker vi vores kompetencer, kunderelationer og ikke mindst vores fokus på bæredygtighed, som er et stort prioriteringsområde for hele gruppen. Derudover vil den geografiske placering af Automation Lab også sikre store fordele i den fremtidige rekruttering af medarbejdere – og sammen vil vi dække Danmark meget bedre. Dermed tager vi endnu et skridt mod vores ambition om at blive Nordens førende leverandør af industriel IT og automatiseringsløsninger til industrien. Vi ser frem til sammen med Automation Lab at skabe en endnu stærkere gruppe.”

Find leverandører af automations løsninger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger