DI – Kæmpe potentiale med OpenAIs nye GPT Store

DI – Kæmpe potentiale med OpenAIs nye GPT Store

Amerikanske OpenAI har her til aften dansk tid åbnet sin nye GPT Store, som vil gøre det muligt for bl.a. virksomheder verden over at udvikle deres egne ChatGPT-værktøjer. DI Digital ser kæmpe perspektiver i nyheden.

– OpenAI har med sin ChatGPT skabt et verdensomspændende gennembrud for kunstig intelligens det seneste år, siger branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital, som er Dansk Industris branchefællesskab for tech-virksomheder

– Nu fortsætter virksomheden her i det nye år, hvor det slap i det gamle. GPTStore kan få lige så stor betydning som Apples App Store og Googles Play Store har haft det.

– Med GPT Appstore bliver det muligt at købe og sælge skræddersyede “GPTs”, og dermed tager OpenAI væsentlige skridt mod at gøre generativ AI endnu mere tilgængeligt for flere over hele verden.

– Det betyder, at vi kommer til at se helt nye innovative løsninger som kun er muligt på grund af Generativ AI.

Allerede 3 mio. brugere

 – Brugerne i den nye GPT Store har allerede skabt 3 millioner skræddersyede udgaver af ChatGPT og mange af dem er nu blevet gjort til gængelige for andre at bruge. Det er vildt imponerende. 

– Med GPT Store bliver skræddersyede løsninger langt mere til gængelige for startups og SMV’erne, som kan bruge det til at skabe nye løsninger med generativ AI i deres forretninger, f.eks. i kundeservicen.

Myriader af nye virksomheder

– Apples AppStore og Googles Play har medført myriader af nystartede virksomheder verden over, som har udviklet apps til et globalt publikum. Potentialet med OpenAIs GPT Store er efter min mening lige så stort, siger Camilla Ley Valentin.

Se Leverandører af AI løsninger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger