Eaton – Helsingør Kommune styrker driftssikkerheden og ruster sig til fremtidens usikre elnet

Eaton - Helsingør Kommune styrker driftssikkerheden og ruster sig til fremtidens usikre elnet

Eaton – Helsingør Kommune styrker driftssikkerheden og ruster sig til fremtidens usikre elnet

Helsingør Kommune opgraderer sit nødstrømsberedskab med en solid UPS-løsning fra Eaton og styrker dermed kommunens it-systemer til en fremtid, hvor pålidelig strøm ikke er en selvfølge.

Danmark befinder sig i den største energiomstilling nogensinde, og det udfordrer vores elnet. I kølvandet på energikrisen og udsigten til flere nedbrudsminutter har Helsingør Kommune opgraderet it-afdelingens nødstrømløsning for at sikre optimal oppetid – både nu og fremover.

Helsingør Kommune har i mange år anvendt Eatons UPS-løsninger til at sikre den daglige it-drift ved at beskytte kommunens it-systemer mod skader i tilfælde af nedbrud og strømsvigt. Og endnu engang har power management-virksomheden Eaton – sammen med it-leverandøren Atea – hjulpet den nordsjællandske kommune med at vælge den rette UPS-løsning, der binder det nye solide nødstrømsberedskab sammen og styrker den samlede it-infrastruktur.

”Den massive udbygning af elnettet og de mange nye grønne tilkoblinger udfordrer elnettets kapacitet. Det betyder, at vi fremover skal vænne os til langt flere strømafbrydelser, end vi er vant til – og det går udover den daglige drift. I Helsingør Kommune har man virkelig taget denne udfordring seriøst og investeret i en solid livrem og seler-tilgang til nødstrøm, der sætter driftssikkerhed i højsædet,” siger Bozidar Dedic, ET & IT Channel Manager hos Eaton, der har været underleverandør på projektet.

Livrem og seler-tilgang  

For Helsingør Kommune er stabil og pålidelig oppetid særligt kritisk. Selv nedbrud på blot 30 sekunder kan sætte vigtige borgerfunktioner ud af drift fx adgang til journalsystemer og det fælles medicinkort, skade it-udstyret og koste it-afdelingen mange timers arbejde med at genoprette systemer og data.

Som en del af det nye nødstrømsberedskab har kommunens it-afdeling derfor opstillet en nødstrømsgenerator på borgerservice, der udover at fungere som fail-over-site også huser kommunens store serverrum, hvorfra kommunens domæne, mailserver og andre centrale programmer og systemer kører. Kort sagt kommunes digitale hjerte.

Dertil kommer endnu et fail-over-site på Kulturværftet ved havnen. Tilsammen arbejder de to datacentre i tandem og sikrer, at alle kommunens data er intakte, uanset om strømmen går det ene eller andet sted.

En central del af det nye nødstrømsberedskab er Eatons 93PS UPS-anlæg, der sikrer ubrudt strøm ved nedbrud på de to fail-over sites, indtil generatoren tager over, eller strømmen er oppe igen. 

Bygger videre på de gode erfaringer

Helsingør Kommune har tidligere haft gode erfaringer med Eatons UPS-anlæg og har valgt endnu en UPS fra Eaton til det nye setup. Borgerservicens eksisterende UPS er blevet opgraderet til en kraftfuld 40 kW 93PS UPS med eksterne batterier, mens Kulturværftets datacenter nu er udstyret med en lidt mindre 10 kW 93PS UPS med indbyggede batterier.

”Der er mange grunde til at skifte til Eatons 93PS UPS-anlæg. Først og fremmest er det nogle af de mest effektive og driftssikre UPS’er på markedet i dag. Den løsning, Helsingør kommune har valgt, er mere fleksibel og nemmere at skalere i forhold til eventuelle udvidelser i fremtiden, hvilket fjerner behovet for at bygge en ny løsning fra bunden. Samtidig er det en omkostningseffektiv løsning med nogle af markedets laveste totalomkostninger,” siger Bozidar Dedic fra Eaton.

Som en bonus understøtter 93PS UPS-anlæggene også Eatons ESS (Energy Saver System), der opnår hele 99 procent energieffektivitet. Energiforbruget minimeres dermed i forhold til et almindeligt dobbeltkonverterende UPS-anlæg.

Lokal og stabil oppetid for kommunens medarbejdere
Med det nye set-up har Helsingør Kommunes it-afdeling ifølge Brian Hansen, der står bag det nye beredskab, skabt en meget høj driftssikkerhed. Løsningen sikrer nemlig, at alle kommunens medarbejdere kan fortsætte deres arbejde – selv ved lokale brown-out, eller hvis elnettet går helt i sort.  

”Det er vigtigt for os, at vi altid kan levere solid driftssikkerhed. Og det kan vi bedst, når alting ligger hos os selv. Vi føler os i dag meget bedre rustet, hvis strømmen ryger. Det kan godt være, at resten af området er nede, men vi kan garantere, at borgerservice har åbent og kan tage imod borgerne,” siger Brian Hansen, serveradministrator for Helsingør Kommunes Center for Job, Borgerservice og Teknologi.

Læs mere om Eatons 93PS UPS-løsninger her.

LÆS også: Godt nyt til elektrificeringen – Eaton går ind på lademarkedet i Danmark
Eaton's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger