SICK på R24 – moderne robotsensorer og eksperthjælp går hånd i hånd

SICK på R24 – moderne robotsensorer og eksperthjælp går hånd i hånd

SICK på R24 – moderne robotsensorer og eksperthjælp går hånd i hånd

Robotsikkerhed

I forbindelse med robotmessen R24, præsenterer SICK en spritny end-of-arm sikkerhedsløsning til robotter, der sikrer området omkring robotgriberen. Cobotter er designet til at være sikre i sig selv, men i de tilfælde, hvor den bliver bestykket med en griber og håndterer emner, der kan udgøre en risiko, er der brug for sikkerhed. Sikkerhedsanordningen sikrer området omkring griberen og har den fordel, at man nu både kan anvende de særlige cobotgribere, som naturligvis er sikre, og derudover som noget nyt også almindelige gribere. SICKs nye end-of-arm sikkerhedsløsning er fuldt integreret i robotprogrammeringsenheden på UR-robotter og monteres simpelt ind mellem robotarmen og griberen. Sensoren er så ny, at vi ikke kan vise billeder af den endnu, første gang man kan se den i Danmark er på R24.

Der findes mange måder at sikre en robot på. Ofte indgår der både primære og sekundære anordninger. Nogle af de meget anvendte løsninger i forhold til frit stående robotter er kamerateknologier som SICKs nye SafeVisionary2 og naturligvis sikkerhedslaserscannere som NanoScan3. Det springende punkt er at vælge en sikker løsning i forhold til maskinsikkerhedsdirektivet og en effektive løsning i forhold til maskinen og de omgivelser den står i. Sikkerheden skal være i orden, det kan være farligt at tage fejl og derfor er ekspertviden påkrævet. SICK Danmark har en lang række specialister der bistår og også gerne kommer on-site.

Robotvision

Inden for robot-guidence stiller SICK med en robot med den nye 3D-visionkamerapakke, PLB536. Kameraet er et hurtigt og højopløst 3D-kamera, designet til at gøre det let at plukke emner, som ligger hulter til bulter i for eksempel en kasse. “Kameraet er nemt at integrere med sin Ethernetprotokol og hos flere robotproducenter findes der direkte plug-ins som for eksempel Universal Robots’ UR-caps“, forklarer Søren Kornerup vision-specialist hos SICK Danmark.

Maskinbyggere har generelt selv den nødvendige know-how til at kunne håndtere robotterne. Der, hvor SICK kommer ind i billedet, er i valget af kameratype. Naturligvis handler det om at vælge et kamera med de passende egenskaber både hvad angår kamerateknologi, synsfelt, opløsning, hastighed også videre.

Man skal kunne finde emnet med stor robusthed, evaluere gribepunkter og videregive de nødvendige informationer til robotten. Nogle gange er det nødvendigt at vide, hvor man må samle emnet op for at kunne placere kameraet på den mest optimale måde.

Inden man igangsætter et projekt, kan det være nødvendigt at gennemføre en forundersøgelse, så man er sikker på, at man har fat i en tilstrækkelig robust løsning

“Selvom SICKs kameraer som udgangspunkt er lette at anvende, rummer de også en række muligheder for at tweake og optimere, som vi der arbejder med det til dagligt har stor erfaring med at udnytte. Ofte spiller andre aspekter som valg af belysningskilde og vinkling også en afgørende rolle”.

Vi er med fra start til slut. Vi hjælper med at vælge det rigtige kamera og tester også at løsningen er robust i for hold til de emner kunder ønsker at samle op.

Mobile Robotter

SICK lancerer i løbet af 2024 en dedikeret PLC til mobile robotter og AGV’ere. Flexi Mobile forener sensorikken fra encodere, sikkerhedsscannere såvel som non-safe sensorer i én enhed. Flexi Mobile har optimerede funktionsblokke til lige præcis mobileapplikationer og er lige så robust som disse applikationer kræver. Man kan se den på R24.

For mobile robotter ser vi et stigende behov for at kunne orientere sig tredimensionelt i alle retninger. Derfor præsenterer SICK en løsning på R24, der samlet set er en enkel og elegant måde, at opnå robust og pålidelig 3D-syn. Multiscan165 er en lille kompakt 360⁰ 3D-skanner med op til 16 skanningslag og en maksimal rækkevidde på 60 meter. Den er velegnet til at løse opgaver med lokalisering og antikollision.

LÆS også: SICK ansætter
SICK A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger