Kabelkonfektionering sikrer unik konfiguration og korrekt funktion

Kabelkonfektionering

Kabelkonfektionering sikrer unik konfiguration og korrekt funktion

Mød Hans Buch på DIRA Business & Robotbrag 2024 til en snak om kabelkonfektionering og mange andre tekniske komponenter og løsninger til Automation & Robotics og læs den seneste kundecase.

Kabelkonfektionering, ledningskonfiguration, ledningsnet… Uanset hvad der er det foretrukne ord, og om løsningen er med eller uden stik, er det en vital del af elektriske og elektroniske applikationer.

Specialtilpassede kabelløsninger er velegnede til mange industrier, som udvikler unikke applikationer til et stadig mere komplekst marked. Netop det er udgangspunktet for Hans Buchs leverance af mere end 600 sæt kabler til en industriel køleapplikation, der skal anvendes til et større elektronisk setup.

Et centralnervesystem unikt konfigureret og gennemtestet til korrekt funktion
De mere end 600 sæt kabelkonfektionering til køleapplikationen består af intet mindre end strømkabler, 13 kontrolsignalkabler og to fordelingsbokse.

Kunden efterspurgte en pålidelig og fejlfri løsning, som i dimensionering og rette længder kunne møde strenge kvalitetskrav og leveringssikkerhed til et stort projekt. Resultatet er en totalløsning, der er gennemtestet i både produktion og inden installation: Plug & Play!

Optimerer kundens egen plads og ressourcer
En afledt effekt af kundens samarbejde med Hans Buch er, at kunden har frigjort plads i sine egne faciliteter ved at få en skræddersyet og kundetilpasset løsning leveret.

Med et omfang på foreløbigt mere end 600 sæt kabelkonfektionering kræver det ikke bare den rette kapacitet og de rette ressourcer, men også de rette produktionsmidler og kvalitetskontroller, der sikrer en høj og ensartet kvalitet hver gang.

Hans Buch med fra starten til teknisk rådgivning og koncepttegninger
Som leverandør til den brede industri er Hans Buchs opgave ikke bare at sikre produktion og leverance af kundernes efterspørgsel.

Som denne kundecase viser, yder Hans Buch teknisk rådgivning helt fra projektets begyndelse og har undervejs bidraget med koncepttegninger, justeringer, supplementer og mockup-tests for at sikre den helt rette løsning.

Kabelkonfektionering er centralnervesystemet til robotindustrien
Kabelkonfektionering er en del af Hans Buchs store sortiment til Automation & Robotics, som blev lanceret som nyt forretningsområde i efteråret 2023. Du finder Hans Buch på dette års store robotmesse DIRA Business & Robotbrag 2024 den 29. og 30. maj, hvor du kan komme forbi standen indendørs og lære mere om de mange tekniske løsninger.

Se Leverandører af Kabelkonfektionering her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger