SSAB og Wibe Group i partnerskab om fossilfrit stål
SSAB og Wibe Group i partnerskab om fossilfrit stål
Wibe Group og SSAB har indgået en aftale om leverancer af fossilfrit stål, der skal anvendes i Wibe Groups kabelføringssystem f.eks. kabelstiger. Dette passer perfect ind i vores fabrikkers ambition om at reducere CO2-udledninger og er et naturligt skridt i deres mangeårige samarbejde.
Som en del af forpligtelsen vil Wibe Group begynde at modtage små partier af stål produceret uden CO2-udledning i 2026 med årlige stigninger i volume, efterhånden som SSABs fossilfrie produktionskapacitet øges. Ved at anvende det fossilfrie stål vil Wibe Group kunne reducere CO2-udledninger med op til 90% på de respektive produkter.
“Dette er et vigtigt og stort skridt i vores rejse vedr. bæredygtighed” siger Patrick Arcidiacono, administrerende direktør for Wibe Group. “Dette initiativ fra SSAB stemmer ikke kun overens med vores vision, men også med vores ejer Storskogens mål om at nå netto-nul inden 2045.”
“Vi er glade for at byde Wibe Group velkommen som en fossilfri partner,” siger Thomas Hörnfeldt, VP for bæredygtig forretning hos SSAB. “Traditionel stålproduktion repræsenterer en betydelig kilde til globale CO2-udledninger. Ved at ændre måden, stål produceres på, ønsker SSAB at reducere udledningerne og skabe en fossilfri værdikæde med kunder og partnere.”
SSAB samarbejder med jernmalmsproducenten LKAB og energiselskabet Vattenfall som en del af HYBRIT-initiativet for at udvikle en værdikæde for fossilfri jern- og stålproduktion, hvor kokskullet, der traditionelt bruges til jernmalmbaseret stålproduktion, erstattes med fossilfri elektricitet og brint. Denne proces eliminerer stort set CO2-udledningerne i stålproduktionen. SSAB begyndte at levere pilotleverancer af fossilfrit stål i 2021 og lancerede sit andet udledningsfri produkt SSAB Zero, baseret på genbrugt skrot, i 2023. Virksomheden sigter mod at øge produktionen af sit CO2-udledningsfrie tilbud i 2026.
“Hos Wibe Group er kerneværdien ‘Sammen vinder vi’ ikke bare et motto – det er en vejledende princip, der gennemsyrer alle aspekter af vores forretning,” siger Patrick Arcidiacono. “Vi tror på, at ved at fremme stærke partnerskaber og samarbejde med alle vores interessenter, kan vi opnå større succes i vores fælles mission om at skabe en bæredygtig verden for fremtidige generationer.”






