Parker Hannifin udvider GVM-motorserien Power

Parker Hannifin udvider GVM-motorserien Power for at imødekomme den stigende efterspørgsel på elektrificering i mobile applikationer
Parker Hannifin udvider GVM-motorserien Power for at imødekomme den stigende efterspørgsel på elektrificering i mobile applikationer
Parker Hannifin, som er verdens førende leverandør af Motion and Control-teknologier, præsenterer udvidelsen af sine GVM-motorer (Global Vehicle Motors), som er kraftige PMAC-motorer (permanente magnetmotorer med vekselstrøm). Den nye udvidelse omfatter to større størrelser, hvilket markant øger effektområdet op til 351 kW (maksimalt 850 kW) for en begrænset vægt på 230 kg.
GVM310-motoren har nu yderligere 300 og 400 lamineringsstaklængder, hvilket giver forbedret effekttæthed og høj effektivitet. Dette gør den til en ideel trækkraftløsning til både on-road- og off-road-elkøretøjer (EV’er) og hybridelbiler (HEV’er) til erhvervskørsel, der dækker en bred vifte af applikationer, herunder byggeri-, materialehåndterings-, skovindustri- og minedriftskøretøjer.
Den udvidede serie af GVM-motorer byder på flere vigtige fordele. Den tilbyder høj effektivitet med et af branchens bedste vægt/effekt-forhold og effektivitetsniveauer, hvilket sikrer optimal ydelse og energibesparelse. GVM310 er også designet med henblik på høj driftssikkerhed, der garanterer langsigtet ydelse og reducerede vedligeholdelsesomkostninger selv under barske driftsforhold. Derudover leverer den forhøjet effekttæthed med et kompakt design og optager kun lidt plads, så den er velegnet til applikationer med begrænset plads. Motoren kan tilpasses forskellige batterispændinger, hvilket øger dens alsidighed til forskellige køretøjsplatforme. Desuden integreres den takket være dens begrænsede diameter nemt med standardfordelingskassen.
GVM310-motoren er et ydedygtigt valg til en bred vifte af on-road- og off-road-køretøjer. Ud over trækkraftapplikationer, hvor den også kan bruges som en generator med høj effektivitet, fås den med SAE-D-grænseflade til direkte pumpemontering, der skal indgå i en elektrohydraulisk pumpe (EHP).
“Ved at udvide vores effektområde og samtidig sikre høj effektivitet og driftssikkerhed imødekommer vi den stigende efterspørgsel på elektrificering i mobile applikationer og understøtter branchens overgang til mere bæredygtige løsninger,” udtaler Bruno Jouffrey, mobile market manager, Parker Hannifin.