Akustikløsninger bliver genanvendt hos Ground Fitness

Akustikløsninger

Akustikløsninger bliver genanvendt hos Ground Fitness

Ground Fitness i Odense har gennemgået en omfattende renovering. De eksisterende stålpaneler passede dog ikke til det nye design. DAMPA har med fokus på genanvendelse og cirkularitet tilpasset vægpanelerne til det opdaterede look.

Da renoveringen nærmede sig sin afslutning, stod Sascha Bjerregaard, indehaver af Ground Fitness, over for en udfordring. De eksisterende vægpaneler fra DAMPA, som allerede prydede centret, passede ikke længere til den mørkere og mere moderne æstetik, der prægede det opgraderede træningscenter.

“Vi fik nyt udstyr og ønskede samtidig at løfte indretningen i centret. For eksempel blev vores bikesal malet mørk, og de lyse stålpaneler passede derfor ikke længere ind”, fortæller Sascha Bjerregaard og fortsætter:

“Vi kontaktede Michael Nykjær hos DAMPA med henblik på at bestille nye vægpaneler, da vi var meget tilfredse med de eksisterende. Vi blev opmærksomme på, at panelerne kunne genlakeres, så de kunne matche vores nye indretning. Det gjorde processen meget lettere, da vi kunne genbruge panelerne i stedet for at bestille nye.”

Et cirkulært materiale

Hos DAMPA, der har produceret akustikløsninger i metal siden 1951, er cirkularitet en grundlæggende del af virksomheden. Den fynske virksomhed udvikler alle deres produkter med fokus på genanvendelse og genbrug, fortæller Michael Nykjær, CEO hos DAMPA:

Når vi udvikler nye løsninger, har vi altid et øje på cirkularitet. Vi arbejder med metal, et yderst holdbart materiale, der kan få nyt liv gennem opgraderinger. Uanset om det er for at matche et nyt interiør eller tilpasse sig ændrede akustiske behov,

“Vi har flere eksempler på renoveringsprojekter, hvor vi har genbrugt eksisterende elementer – for eksempel ved at genanvende en ældre underkonstruktion eller ved at genlakere loftplader og vægpaneler, som vi gjorde hos Ground Fitness. Vi går ind for at tænke i genanvendelse af eksisterende elementer, da det reducerer ressourceforbruget betydeligt sammenlignet med produktion af en helt ny løsning” afslutter Michael Nykjær.

Fleksibiliteten gør det nemt at genanvende

En af de mange fordele ved DAMPAs akustiske vægpanel, DAMPA Silent Board, er fleksibiliteten. Vægpanelerne er nemme at montere, afmontere og flytte til nye placeringer, hvis de akustiske behov i et rum ændrer sig. Dette var også en fordel for Ground Fitness, fortælle Sascha Bjerregaard:

Det var nemt at tage vægpanelerne ned og sætte dem op igen, da bæreskinnen allerede var på plads. Vi skulle flytte nogle enkelte paneler, da vi ændrede bikesalens layout, men det var nemt og ligetil, uden større ændringer

LÆS også: DAMPA – Akustik og design skal gå hånd i hånd
DAMPA ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger