Stærk profil til MARTECs nye maritime uddannelse i Esbjerg

Christina Hald-Andersen

Christina Hald-Andersen

Når MARTEC og FMS den 30. juli byder Sydvestjyllands kommende skibsassistenter indenfor på uddannelsen som Ubefaren Skibsassistent, er det med en ny og stærk profil bag roret: Christina Hald-Andersen fra ESVAGT tiltræder nemlig som ny uddannelseskoordinator og underviser og kommer således til at stå for den daglige ledelse og drift af uddannelsen i Esbjerg.

Christina Hald-Andersen tiltræder stillingen som uddannelseskoordinator og underviser på Den Grundlæggende Maritime Uddannelse (Ubefaren Skibsassistent) i Esbjerg. Og med Christinas mere end 30 års erfaring fra den maritime branche, opruster MARTEC med en særdeles stærk profil: 

”Jeg er glad for at kunne byde Christina velkommen i MARTEC-familien. Christina har et langt og indgående kendskab til MARTEC og hvordan vi driver uddannelser. Ydermere, har hun en solid erfaring med lige præcis de ubefarne skibsassistenter, som kommer til at hjælpe hende i det daglige arbejde. Hendes store netværk i Esbjerg vil komme eleverne til gode, og jeg er overbevist om at hun vil bygge et lærerigt miljø op og give uddannelsen en god start. Jeg ser virkelig frem til samarbejdet med Christina,” fortæller Kenneth Ørum Kirkegaard, Uddannelseschef for bl.a. Ubefaren Skibsassistentuddannelsen hos MARTEC.

21 års erfaring fra ESVAGT, uddannet Skibsfører & Ubefaren Skibsassistent …………………..…….
Christina Hald-Andersen kommer med en solid erfaring fra den maritime branche. Christina har arbejdet hos ESVAGT fra 2004 til 2025, senest som Recruitment & Training Officer, hvor hun har haft ansvaret for både rekruttering og kvalitetssikring af kurser til søfolk. ESVAGT er blandt branchens førende og mest anerkendte leverandører indenfor sikkerhed til søs, og en stor drivkraft i at få uddannelsen til Esbjerg. Christina er uddannet Skibsfører fra Marstal Navigationsskole i 1998. Herudover, er Christina selv uddannet Ubefaren Skibsassistent i 1992.

Om sin nye stilling fortæller Christina selv: ”Jeg ved, hvor vigtigt det er, at eleverne klædes bedst muligt på, inden de stikker til søs. Med min nye stilling får jeg mulighed for at være med eleverne hele vejen rundt. Det glæder jeg mig til at komme i gang med.”

Med alt fra vagttjeneste til skibsteknik på rygraden, er de kommende studerende i Esbjerg i gode hænder, når Christina bl.a. skal varetage undervisningen i de maritime fag på Ubefaren Skibsassistent Uddannelsen.

Christina Hald-Andersen tiltrådte stillingen hos MARTEC 1. maj og er i fuld gang med alle forberedelserne, så de nye skibsassistentstuderende får en varm og professionel velkomst.

MARTEC 
MARTEC (Maritimt og Polyteknisk Uddannelsescenter) er en dansk uddannelsesinstitution inden for søfart og maritime erhverv. Med campusser i Frederikshavn, Skagen, Aalborg, Thisted og Esbjerg tilbyder MARTEC uddannelser til søs og offshore-industrien.

Om Fredericia Maskinmesterskole
Fredericia Maskinmesterskole er kendt for sin høje kvalitet inden for maskinmesteruddannelsen og bidrager til at uddanne dygtige fagfolk til Danmarks tekniske og maritime erhverv.

Læs mere om MARTEC her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger