Emersons nye digitale sensor

Emersons nye digitale sensor til måling af opløst ilt forbedrer driftsfleksibiliteten og medfører lavere vedligeholdelsesomkostninger

Emersons nye digitale sensor til måling af opløst ilt forbedrer driftsfleksibiliteten og medfører lavere vedligeholdelsesomkostninger

Til måling af opløst ilt forbedrer driftsfleksibiliteten og medfører lavere vedligeholdelsesomkostninger

Rosemount 490A giver lang sensorlevetid uden signalforringelse og understøtter tilslutning til en lang række kontrolsystemer

I dag annoncerede Emerson udgivelsen af Rosemount™ 490A Optical Dissolved Oxygen Sensor, en digital Modbus-kompatibel sensor designet til at forbedre driftsfleksibiliteten, forenkle installationen og reducere vedligeholdelsesomkostningerne i en lang række industrielle applikationer inden for vand- og spildevandsbehandling, biofarmaceutisk produktion, fødevare- og drikkevareforarbejdning og dampkraftproduktion.

De fleste sensorer til måling af opløst ilt i industrielle applikationer er lavet til installation under kontrollerede og relativt ukomplicerede forhold. Disse sensorer er ofte kun i stand til at kommunikere procesværdier via analoge signaler til kontrolsystemerne – og de kræver hyppig kalibrering for at opretholde nøjagtigheden og undgå sensordrift.

For at løse ovenstående og andre problemer giver Rosemount 490A pålidelige og nøjagtige målinger af opløst ilt i krævende miljøer, samtidig med at sensoren forenkler integrationen i eksisterende kontrolsystemer med digital og universel Modbus RTU-kommunikation via en medfølgende transmitter. Ud over at give nøjagtige målinger – inden for kun 90 sekunder efter skift fra tørre til våde forhold – er denne alsidige sensor i stand til at måle procesmedier i både væske- og gasfase uden at der er behov for separate kalibreringer.

Rosemount 490A anvender en luminescens-dæmpningsteknologi der er godkendt af Environmental Protection Agency (Miljøstyrelsen). Denne teknologi eliminerer behovet for elektrolytopfyldning og reducerer dermed vedligeholdelseskravene betydeligt – sammenlignet med traditionelle amperometriske sensorer. Sensorkappens levetid på to år minimerer nedetid og reducerer omkostninger. Sensoren kan ydermere kalibreres i fri luft.

Derudover sikrer det kemisk resistente IP68-klassificerede design pålidelig ydeevne selv i udfordrende miljøer. Sensorens relativt lille størrelse kombineret med fremad- og bagudrettede 1-tommers NPT-gevindforbindelser muliggør installation i de fleste applikationer og miljøer.

I modsætning til amperometriske sensorer bruger 490A en optisk sensor, som ikke forbruger ilt eller kræver vandgennemstrømning for at give nøjagtige målinger. Sensoren fås med forskellige beskyttelseshætter der giver mulighed for installation med vægt (så sensoren kan fastholdes i den optimale position), beskyttelse mod begroning eller mulighed for aktiv rensning med luft eller vand – hvilket resulterer i en bred vifte af anvendelsesmuligheder.

Sensoren har en nøjagtighed på ±0,1 milligram pr. liter (0 til 20 mg/L) og ±2 % (20 til 60 mg/L), hvilket sikrer præcis overvågning og kontrol af mængden af opløst ilt. Sensoren passer perfekt sammen med den digitale Rosemount 1058-transmitter, som har et bredt udvalg af måle/outputsignaler – som er kompatible med mange forskellige kontrolsystemer.

Find Leverandører af Sensorer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger