Parker annoncerer højspændingsudvidelsen af NX8M-mobilmotorserien til elektrificerede terrængående og mobile applikationer

Parker annoncerer højspændingsudvidelsen af NX8M-mobilmotorserien til elektrificerede terrængående og mobile applikationer

Parker annoncerer højspændingsudvidelsen af NX8M-mobilmotorserien til elektrificerede terrængående og mobile applikationer

Kompakt, omkostningseffektiv strøm til elektrificerede terrængående og mobile applikationer.

Parker Hannifin, der er verdensleder inden for bevægelses- og kontrolteknologier, annoncerede i dag lanceringen af en ny højspændingsudvidelse til sit gennemprøvede NX8M-mobilmotorsortiment. NX8M-højspændingsserien er udviklet som svar på markedets efterspørgsel efter en højspændingsversion af Parker NX8 for at udvide motorens dokumenterede fordele til også at omfatte køretøjer med større effekt. Derved gøres det muligt at bruge Parkers kompakte permamagnetmotorer i køretøjer med større effekt, der er udstyret med højspændingsbatterier, som leverer kompakt, omkostningseffektiv strøm til elektrificerede terrængående og mobile applikationer.

NX8M-højspændingssortimentet er udviklet til at indfri de høje krav i forbindelse med mobile og terrængående applikationer: fra entrepenørmaskiner, renovationsvogne, elektriske lystbåde, landkøretøjer i lufthavne og mindre elektriske traktionsplatforme til lastvognskraner, elektriske aktuatorer og systemer med elektrohydrauliske pumper (EHP). Det byder på et kompakt flademål og høj effekttæthed med henblik på omkostningseffektiv integration i applikationer, hvor plads og vægt er afgørende.

NX8M understøtter batterispændinger på op til 800 VDC, leverer op til 99 kW og kører op til 8.000 o/min. Den fås i tre nye højspændingsstørrelser med en kvadratisk ramme på 156 mm til direkte pumpemontering, der er kompatibel med SAE A, SAE B eller ISO 3019/2.

Udvalget af viklingsmuligheder gør det muligt at optimere rotationshastigheden og effektiviteten til forskellige køretøjsarkitekturer og batterispændinger. De robuste designdetaljer omfatter valgfri vand- eller oliekøling og resolverfeedback med henblik på pålidelig drift i barske miljøer.

“Kunderne efterspurgte en højspændingsversion af vores NX8-sortiment, så de kunne udvide motorens dokumenterede fordele til også at omfatte køretøjer med større effekt,” udtaler Bruno Jouffrey, Mobile Market Manager, Electric Motion & Pneumatic Division hos Parker Hannifin. “NX8M-højspændingssortimentet bevarer den kompakthed, monteringsvenlighed og pålidelighed, som vores kunder forventer, samtidig med at det leverer den kraft og effektivitet, der kræves til moderne elektrificerede mobile platforme.”

Parker tilbyder applikationsteknisk support til systemvalg, køleintegration og invertermatchning for at sikre optimal ydeevne og pålidelighed for hver enkelt kundeimplementering. Du kan finde flere oplysninger om NX8M-mobilmotorsortimentet på produktsiden Laveffektmotor til elektrohydrauliske pumpeapplikationer – NX8M | Parker FR samt i produktkataloget

LÆS også: Parker introducerer kryogene proportionalventiler
Parker Hannifin Danmark ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger