Sådan lyder tre af de seks udfordringer, som Dansk Energi
efterlyser politiske svar på i et nyt udspil.
Vindmøller, biomasse og solceller vil dække 84 procent af
danskernes forbrug af el- og fjernvarme i 2020. Det viser en
fremskrivning, der er en del af Dansk Energis udspil til
energipolitikken for tiden efter 2020. Udspillet bliver præsenteret
i dag under overskriften “Giv Energien Videre”.
– De store mængder vedvarende energi i vores el og fjernvarme i
2020 er et helt nyt afsæt for forhandlingerne om den næste
energipolitiske aftale, der skal lægge sporene mod det politisk
brede ønske om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I
takt med at vi har gjort energiproduktionen – el og fjernvarme –
grøn, trænger nye udfordringer sig på. Udfordringer, vi ikke kun
kan løse ved at fokusere på at bygge vindmøller, solceller og hælde
mere biomasse ind i kraftværkerne, siger adm. direktør Lars Aagaard
og fortsætter:
– Vi skal nu skifte fokus fra udbygning med grøn energi til
energianvendelse og fokus på, hvordan vi får anvendt og indpasset
de betydelige mængder grøn energi fra dette tiår i eksempelvis
transport og individuel varme. Vi kan heller ikke fortsætte med den
samme skattepolitik, hvor skatter og afgifter udgør 59 procent af
regningen på grønnere el. Det er helt sort sammenlignet med skatten
på fx naturgas og olie. Vi kan heller ikke have en
energisparepolitik, hvor vi jagter dyre besparelser i den grønne el
og fjernvarme.
Regeringens snarlige energikommission skal give sit bidrag til
debatten, Dansk Energis formål med udspillet i dag er, at flere
skal bidrage og engagere sig.
– En styrke ved dansk energipolitik er den brede folkelige
opbakning til de langsigtede mål om fossil uafhængighed i 2050. En
opbakning, der afspejler sig i de brede energipolitiske aftaler i
Folketinget, som skaber tillid hos investorerne. Det kræver en bred
og engageret debat at løse de udfordringer, vi har for at tilpasse
den samlede energipolitik, siger Lars Aagaard, der opsummerer
udspillets udfordringer, i seks tal og statements:
– 75 procent så meget vil CO2-udledningen fra
elproduktion falde fra 2000 til 2020. Men vores samlede
energisparepolitik får danskerne til at spare på det forkerte og
til for høj en pris.
– 50 procent er elprisen faldet fra siden september 2011
september 2015. Elpriserne er historisk lave. Selvom det er godt
for kunderne, udfordrer det både investeringer i vedvarende energi
og drift af eksisterende kraftværker.
– 59 procent skatter og afgifter på danske husholdningers
elregning vidner om, at de politisk pålagte omkostninger på
elregningen er alt for høje, og modarbejder den nødvendige grønne
elektrificering af varme og transport.
– 25 procent af den samlede vindmøllekapacitet forsvinder
mellem 2020 og 2030, når gamle møller bliver skrottet – selv med
etableringen af en stor kapacitet som følge af energiforliget fra
2012 (fx Kriegers Flak). Med en lav elpris pga. lave
CO2-kvotepriser, stagnerende elforbrug og begrænsede muligheder for
eksport vil der fortsat være et støttebehov, som bør markedsgøres
mere.
– 345 kroner er en elhandlers bruttoavance for en elkunde
til dækning af omkostninger og fortjeneste. Derfor vil
kundemuligheder i verdensklasse være afhængige af, at rammerne
muliggør produktinnovation, og at reguleringen af elnettet skaber
rum for en fortsat leveringssikkerhed i verdensklasse, samt at
elnetselskaberne får mulighed for optimal servicering af
elhandlere.
– 6 ud af over 60 elnetselskaber har fået udmeldt tilladte
indtægter (endelige indtægtsrammer) af Energitilsynet siden 2005.
Det vidner om, at myndighederne for energisektoren har for få
ressourcer.
Med præsentationen i dag vil Dansk Energi give debatstafetten
videre til politikere, kunder, myndigheder, organisationer og mange
andre med målet om at skabe en energipolitik, der gavner kunderne,
samfundet, energiselskaber og skaber dansk velfærd. Det vil munde
ud i en række anbefalinger, som Dansk Energi vil overrække til
energi-, forsynings- og klimaministeren på Energiens Topmøde 2016,
9. juni 2016.
