Rejsegilde på stort hotelbyggeri i København

Rejsegilde på stort hotelbyggeri i København

Rejsegilde på stort hotelbyggeri i København

CG Jensen – Normalt hænger rejsegildekransen stille og roligt i luften, mens der bliver talt, skålet og indtaget lækkerier ved pølsevognen. Men til rejsegildet ved Københavns nye hotel; CTMC sad rejsegildekransen på en stor gitterdrage, der blev løftet op gennem en stor sal og monteret foran de fremmødte.

”Jeg vil gerne sige tak for den store indsats og faglighed – og en særlig tak til håndværkerne. Samarbejde bygger på tillid, og CG Jensen har været med i 15 år nu, det giver ro i maven, når man kan arbejde sammen”, lød det fra bygherren, hotelkongen og Cabinn-stifteren Niels Fennet, der henviste til de mange hotelbyggerier, CG Jensen har opført for ham.   

Denne gang opfører CG Jensen hotellet CTMC – Copenhagen TV and Movie Center, der kombinerer 256 hotelværelser med filmby, friluftsbiograf og udendørs amfiteater.   

25 år gammel drøm  

CG Jensen har netop færdiggjort 5. sal og er nu i gang med at montere syv store stål gitterdrager, der skal understøtte taget og sikre, at man kan anlægge en stor, offentlig park ovenpå – som en del af Københavns kommende grønne strøg, der kommer til at forbinde Ikea og Kaktustårnene med SEB Banken og Bernstorffsgade tæt på Hovedbanegården.  

”Det Grønne Strøg kommer til at få en enorm betydning. Det bliver en attraktion som både københavnere og turister får glæde af, og det er en 25 år gammel vision i København, der nu bliver realiseret”, sagde Niels Fennet, inden han gav ordet videre til repræsentanter fra CG Jensen og dernæst arkitektfirmaet Rudolf Lolk samt rådgiveren Rambøll, der mente endnu ikke at være stødt på en dygtigere råhus-entreprenør end CG Jensen.   

Efter talerne blev det tid til lidt action. En af de store gitterdrager blev hejst og monteret, og rejsegildekransen kom i spotlyset med sin placering midt på gitterdragen.   

Herefter blev det tid til at indtage lidt lækkert ved pølsevognen, der også fik sig en tur i luften i dagens anledning, hvor den først måtte hejses ind på byggepladsen med kran – og derefter ud igen – dog uden mandskab.   

Projektet forventes afsluttet 2027.

LÆS også: Kæmpe TV-sal på hotelbyggeri har krævet montage af ekstraordinært store elementer
CG Jensen A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger