Integration af PTC-termistorer og modstandsfølere

Dette billede illustrere Integration af PTC-termistorer og modstandsfølere

8-kanals PTC digitalt indgangsmodul
Forbindes til PTC-termistorer
Det nye PTC digitale indgangsmodul (750-1425) rummer otte kanaler,
der kan forbindes til PTC-termistorer i henhold til DIN 44081 og
DIN 44082 til termisk monitorering (beskyttelse mod overbelastning)
af motorer, maskiner og lejer. Op til seks PTC-termistorer kan
serieforbindes til hver kanal. Hvis den nominelle responstemperatur
overstiges, eller hvis der optræder ledningsbrud eller
kortslutninger, bliver en bit i indgangsprocesbilledet sat.
PTC-indgangsmodulet har en grøn og en rød status-LED for hver kanal
til indikation af overtemperatur eller fortrådningsfejl. Felt- og
systemniveauerne er elektrisk isolerede.

4- og 8-kanals RTD analoge
indgangsmoduler

Forbindes til modstandsfølere
WAGO’s nye 4- og 8-kanals RTD analoge indgangsmoduler kan
forbindes direkte til Pt- og Ni-modstandsfølere. Hver model har en
rød status-LED, der indikerer sensorfejl (kortslutning,
ledningsbrud eller måling uden for nominelt område). Modulerne kan
konfigureres via softwaren WAGO-I/O-CHECK eller gennem en GSD-fil.
Det 8-kanals RTD analoge indgangsmodul (750-451) har en
2-leder-forbindelsesteknologi, mens det 4-kanals RTD analoge
indgangsmodul (750-450) leveres med 2-, 3- eller 4-leder-
forbindelsesteknologi. 3-leder-modulerne er også kompatible med
potentiometre. Hvert RTD analogt indgangsmodul har flere
indstillingsmuligheder samt en høj opløsning og præcision.

WAGO-I/O-SYSTEM 750
Det feltbusuafhængige WAGO-I/O-SYSTEM 750 er godkendt til en lang
række applikationer. Med sine kompakte, modulære komponenter
imødekommer WAGO-I/O-SYSTEM alle kravene til distribuerede
feltbussystemer. Systemets modularitet dokumenteres også gennem
understøttelsen af adskillige feltbussystemer. Afhængigt af
applikationen er det muligt at vælge mellem feltbuskoblere og
-controllere (PLC) til forskellige protokoller. Med over 400
digitale, analoge og specielle I/O-moduler har WAGO-I/O-SYSTEM 750
en skalerbar ydelse og en stor integrationstæthed med et
uforligneligt pris-/ydelsesforhold.

Kontakt WAGO Denmark A/S for yderligere information: tlf.: 44 35
77 77, e-mail: info.dk@wago.com, web: wago.dk

Cookie-indstillinger