Trykventiler

Trykventiler

De vigtigste typer trykventiler og deres funktion

Trykventiler er kritiske komponenter i hydrauliske og pneumatiske systemer, der styrer trykket af væske eller luft. De beskytter systemet mod overtryk, som kan forårsage skader på udstyr og resultere i farlige situationer. Trykventiler sikrer, at trykket holdes inden for sikre grænser, hvilket forbedrer systemets pålidelighed og levetid.

Der findes forskellige typer trykventiler, herunder trykaflastningsventiler, trykreduktionsventiler og sekvensventiler. Hver type har en specifik funktion og anvendelse i systemet. Trykaflastningsventiler bruges til at begrænse det maksimale tryk i systemet ved at aflede overskydende væske eller luft. Når trykket overstiger en forudindstillet grænse, åbner ventilen og frigiver det overskydende tryk. Dette forhindrer skader på systemet og sikrer sikker drift.

Leverandører af Trykventiler:

E-TEK engineering ApS

Danmarksgade 8F
4690 Haslev
Tlf.: (+45) 56 31 78 15
Mobil: (+45) 27 84 82 23
E-mail: info@e-tek.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

GPA Flowsystem A/S

Paul Bergsøes Vej 8
2600 Glostrup
Tlf.: 43 86 03 00
E-mail: info@gpa.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Interlink A/S

Holstebrovej 76
6950 Ringkøbing
Tlf.: 9732 2342
E-mail: interlink@interlink-marine.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

KH-Technic

Håndværkerbyen 26
2670 Greve
Tlf.: +45 43690011
E-mail: info@kh-technic.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Lyma Kemiteknik AB

Tlf : +45 21 79 25 48
E-Mail: bjarne.hattens@lyma.com
E-Mail: inquiry@lyma.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Parker Hannifin Danmark

Borupvang 9
2750 Ballerup
Tlf.: +45 43560400
E-mail: parker.dk@parker.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

ROYKON

Navervej 8
7000 Fredericia
Tlf.: 75 945 955
E-mail: post@roykon.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om Trykventiler:

Det er trykventilens opgave at begrænse eller regulere trykket i et hydraulisk anlæg. Trykventiler kan have fast eller variabel indstilling, være direkte eller indirekte styrede og kan være udført med sæde-, kugle- eller glideventiler.

Direkte styret trykbegrænsningsventil

Trykbegrænsningsventilen er den mest almindelige trykventil i et hydraulikanlæg. En af hovedopgaverne er at sikre pumpen og det øvrige anlæg mod overtryk. Den er derfor placeret i umiddelbar nærhed af pumpen, og den benævnes ofte som anlæggets sikkerhedsventil.

Variabel trykbegrænsningsventil

Fjederrummet er aflastet til tank. Trykket i systemet virker på lukkeelementets areal. Tryk p gange areal A giver en kraft F, der virker imod fjederen. Med trykstigning tiltager også denne kraft. Så længe fjederkraften er større end trykkraften, forbliver lukkeelementet trykket mod sædet. Overstiger trykkraften fjederkraften, forskydes lukkeelementet mod fjederen og åbner forbindelsen. Den overskydende væske løber retur til tank. Når væsken strømmer bort over trykventilen forvandles den hydrauliske energi til varme.
Bliver der fx ikke aftaget væske af forbrugeren, må hele mængden strømme gennem trykventilen og retur til tank. Ventilen åbner netop så meget, at der er ligevægt mellem trykkraften og fjederkraften. Bevægelsen ændrer sig hele tiden i takt med den gennemstrømmende væskemængde. Den trykværdi, som den indstillede fjederkraft modsvarer, bliver ikke overskredet.

Trykbegrænsningsventilen er direkte styret og begrænser trykket i det hydrauliske system ved at bortlede den overskydende væskestrøm, når systemets aktuelle væskeforbrug er mindre end pumpens væskestrøm. Endvidere anvendes ventilen til beskyttelse af de eftermonterede komponenter mod en større trykpåvirkning, end det indstillede trykniveau tillader.

Trykbegrænsningsventilerne er dimensionerede til et maksimalt tryk på 25-140 bar og en maksimal oliestrøm på 15-120 l/min.

Fluidik-beregner giver mulighed for at beregne Kv-værdier, flow og trykfald se her - Formler, formelsamlinger og teknisk viden


Nye Emerson-trykventiler giver fleksibel, nøjagtig regulering til præcisionsfremstilling




Nye Emerson-trykventiler giver fleksibel, nøjagtig regulering til præcisionsfremstilling

Nye Emerson-trykventiler giver fleksibel, nøjagtig regulering til præcisionsfremstilling

AVENTICS 625 Sentronic-seriens elektroniske proportionaltrykreguleringsventiler og dataindsamlingssoftware giver mulighed for hurtigt opstart, overvågning og styring direkte på en PC

Emerson annoncerede i dag det nye AVENTICSTM 625 Sentronic-seriens proportionaltrykreguleringsventiler. Med en styringsafvigelse på mindre end 0,5% er de nye ventiler designet til at levere yderst nøjagtig, elektronisk proportionaltrykregulering og give den nødvendige fleksibilitet, der skal bruges til at understøtte sofistikerede tekniske løsninger med pneumatisk regulering. Dataindsamlingssoftwaren (DaS), som medfølger til 625 Sentronic-seriens ventiler, gør det også muligt at starte hurtigt op, overvåge og styre ventiler direkte på en PC.

"I højpræcisionsudstyr som det, der anvendes til flammeskæring og øjenlaserkirurgi, er nøjagtighed og regulering afgørende", sagde Nicolas Jacquet, chef for produktstyring hos Emerson. "625 Sentronic-seriens ventiler er designet til at give præcis styring af tryk, flowhastighed, kraft, hastighed, afstand og vinkelpositioner. 625 Sentronic-serien er en del af den omfattende AVENTICS-portefølje af cylindere, ventiler, luftforberedelse og trykreguleringsventiler og er en helt central teknologi til fabriksautomatisering."

Der er fire ventilstørrelser fra 1 millimeter op til 20 mm, som understøtter et omfattende spænd af flowhastigheder fra 55 liter i minuttet til 4.700 l/min. Tryk kapaciteterne varierer fra vakuumniveauer op til 50 bar, som kan mindske det overordnede antal ventiler, der kræves til et maskindesign. Huset kan være lavet af messing, aluminium eller rustfrit stål og kan fås med tætningsmateriale i nitril (NBR) eller fluoroelastomerer (FKM). Der er også tre sæt stik, M12 5-pin, M12 8-pin og M16 7-pin.

Da udviklings- og fremstillingsfaser forsætter med at have kortere, hurtigere opstartsprocedurer og pålidelige, er regulerbare fremstillingsprocesser vigtigere end nogensinde. Brugere kan anvende DaS-software til at fejlfinde, kontrollere, reparere eller individuelt konfigurere ventiler. De kan også udføre kaskadekontroller, når der er anvendelser, som kræver exceptionel præcision og andre komplekse styrekredse. Det udvidede interval af fejlfindings- og overvågningsfunktion omfatter indgangstryk, reguleret tryk, intern temperatur og ethernet-kommunikation.



Cookie-indstillinger