Se tidligere vittigheder her
Ingeniøren til brevkassen
Kære brevkasse: Jeg er en mand på godt 40 år, ingeniør og lykkelig gift med min dejlige hustru og vi har 2 børn sammen.
Den seneste tid har min kone købt en masse nyt tøj, herunder silke-lingeri, ligesom hun er også begyndt at gå ud alene. Når jeg så spørger hvem hun er sammen med, svarer hun altid, at det ikke nogen jeg kender.
Forleden ringede hendes mobil, og da jeg ville række hende den, vrissede hun vredt, at jeg aldrig skulle tage hendes telefon igen!
Og hver torsdag når hun kommer hjem, bliver hun altid sat af, lidt nede af vores vej. I torsdags besluttede jeg mig endelig for at finde ud af hvem der mon kørte hende hjem, så jeg gik ud i indkørslen og gemte mig bag min Dacia. Da jeg kiggede ned så jeg til min store overraskelse at den lækkede lidt olie.
SÅ, NU er mit spørgsmål: Er det helt normalt at en Dacia lækker olie, når den kun har kørt 28.000 km???
3 små sjove til din torsdag
En kamel kan gå 14 dage uden at drikke – En dansker kan drikke i 14 dage uden at gå…
Min hustru informerede mig om, at sex er langt bedre på ferie.
Det er ikke ligefrem det fedeste postkort jeg har modtaget…
Undskyld, men må jeg godt prøve bukserne i vinduet?
Ja, naturligvis, men vi har da også et prøverum?
Middag med salgsdirektøren
Den nyansatte unge sælger havde inviteret sin salgsdirektør til aftensmad, og under middagen spørger sælgerens lille datter højt:
– Mor, er dette her egentlig gedekød?
– Nej da, hvorfor tror du dog det? –
Det er fordi at far i morges sagde, at vi skulle have en gammel ged til middag i dag!
Forstanderen på Efterskolen:
“Drenge i skal vide, at bliver i taget på pigernes værelser, så koster det Kr. 100 første gang, Kr. 200 anden gang og hele Kr. 500 tredje gang!”
Bagerst fra salen lyder det spørgende
“Jamen, hvad koster et årskort så”
Kan du “regne den ud”…
Jeg havde arbejdet som teknisk beregner på en større maskinfabrik, fra jeg var 26 år til jeg blev 43 år. Og pludselig, fra den ene dag til den anden blev jeg fyret.
Jeg aner ikke hvorfor, føler blot jeg har spildt 11 år af mit liv…
3 små vitser til din torsdag
Hvad kalder man en boomerang der ikke kommer tilbage???
En Pind!
Jeg har lige solgt min brevdue på DBA, for 12’te gang!
De er begyndt at sælge Microsoft produkter på Christiania.
De sælges af Windows-pushere!
Direktør Knudsen og den “klare kyst”
Telefonen ringede, og Direktør Knudsen tog den.
Efter få sekunder råbte han surt:
“Hvor fanden skulle jeg dog vide det fra? Vi bor 60 km. fra havet.”
Direktør Knudsens kone spurgte: – “Hvem var det du råbte sådan af ?”
En eller anden idiot, som ville vide om kysten var klar!…
Sygemelding i god tid
Den lidt for smarte juniorsælger Tom, kommer nonchalant gående ind på kontoret, da han pludselig ser salgschefen.
Salgschefen: – Ser man det, det er jo vores juniorsælger Tom som kommer der. Din mor har ellers lige ringet og fortalt, at du havde lagt dig med en hård influenza? Og dermed ikke kunne komme på arbejde i dag.
Tom: – Ej, det gamle fjols. Det skulle jo først være på mandag…
Smalle tider på Maskinfabrikken
Bogholder Knudsen: “Hr. Direktør Lundquist, en af vores gode kunder har betalt seneste faktura 2 gange! Hvad skal jeg gøre ved det?”
Direktør Lundquiust: “Prøv at rykke ham for betaling én gang til.”
Små sjove til din torsdag
Jeg er blevet enig med mig selv om at holde op med at købe mad fra McDonald’s drive-in.
Jeg synes, det er penge ud af vinduet…
Fjernvarmeselskabet ringer op til Jensen
Vi vil gerne komme og tale med dig om dit høje varmeforbrug.
Jensen: Min dør er altid åben…
Jeg har lige hjulpet nabokonen med at begrave et sammenrullet tæppe ude i hendes have.
Hendes mand ville have gjort det, men han er åbenbart ude at rejse…
Snerydning og den glade kørende juniorsælger
Der raserede en voldsom snestorm og juniorsælgeren Albert kørte vild. Han gik ikke i panik, for han kunne godt huske sin far Emils kloge ord: “Bliver du udsat for en snestorm, så vent til der kommer en sneplov og følg så efter den”. Og ganske snart kom sneploven og juniorsælger Albert fulgte efter den. Da der var gået en en lille times tid, standsede sneploven og chaufføren kom hen til juniorsælger Albert og bankede på bilruden. Da bilruden var åbnet, sagde chaufføren: ”Hej, nu er jeg så færdig med snerydningen her hos Netto og Aldi, vil du så med over til Rema1000”?
En respektfuld afsked
Direktør Lundquist og direktør Knudsen var ude at spille en omgang golf en søndag formiddag. En rustvogn med følge kommer pludselig kørende forbi golfbanens hul 8, og direktør Lundquist stopper op midt i et golfsving, tager sin golfkasket af og bøjer ærbødigt hovedet.
“Sikke dog en ærefuld og respektfuld handling,” direktør Knudsen.
Hvortil direktør Lundquist svarer:
“Joo, men vi var immervæk også gift i næsten 40 år.”
Maskinmester Forstberg, hans kone og deres færdigheder
Maskinmester Forstberg kom hjem fra arbejde efter en travl dag, og straks begyndte konen at beklage sig over at vandhanen i køkkenet dryppede. Hun spurgte ham, om han ikke lige kunne lave det, hvortil han svarer: “Tror du, at jeg er VVS’er?”.
Næste dag kommer maskinmester Forstberg igen hjem fra arbejde, og nu er det en stikkontakt, den er gal med. Konen spørger ham igen, om han ikke kan lave det, hvortil han svarer: “Tror du, at jeg er elektriker?”
Da han så kommer hjem næste dag, er det hele pludseligt lavet! Han spørger konen, hvordan det er gået til, og hun fortæller, at genboen har været inde og lave det. “Nå” svarede manden – “Hvad skulle han have for det?”. “Han skulle bare have en kage eller også en hurtig tur i kanen”, svarede konen. “Så bagte du forhåbentlig en kage til ham?” spurgte maskinmester Forstberg, hvortil konen svarede: “Tror du, at jeg er bager?”
Kære Fynboere, det er bare for sjov… 🙂

En lettere desperat kommende far
Ingeniøren Christian ringer til alarmcentralen lettere febrilsk og ophidset. “I bliver nødt til at sende noget hjælp hurtigst muligt” – “Min kones vand er lige gået her i stuen.”
En rolig stemme i den anden ende, “Tag det helt roligt, er dette hendes første barn?”
Ingeniøren Christian, næsten endnu mere febrilsk “Nej for pokker, De taler med hendes mand.”
Maskinfabrikken fylder 100 år
Og i den anledning spørger en af maskinoperatørerne direktør Knudsen
“Hr. direktør Knudsen. Skal vi regne med at få et gratiale i anledning af maskinfabrikkens 100 års fødselsdag?”
“Ja, Naturligvis!” svarer direktør Knudsen
“Men vi bliver dog nødt til at begrænse det til dem, som har været med fra starten!”
Med ærlighed kommer man længst… eller noget…
En varevogn bliver stoppet af politiet ved den Dansk/Tyske grænse.
Betjenten til føreren af bilen: “Tillykke Hr. du er nr. 100 i dag som har sele på under kørsel, du har derfor vundet 10.000 kr. Hvad kunne du tænke dig at bruge pengene på?
“Et kørekort hr. betjent.” Så lyder det fra sidemanden: “Du skal ikke høre på ham han vrøvler altid når han er sk… fuld.” Så siger en omme fra bagsædet: “Jeg vidste det ville gå galt i en stjålet varevogn.” Så lyder det med dialekt omme fra bagagerummet: “Vi have passere grænse?”
Det lidt “kedelige” indlæg på HI messen
Produktchef Jensen skulle afholde et indlæg på HI messen og bad derfor salgssupporter Knudsen om at skrive et indlæg på ca. 20 min varighed, som skulle være interessant og informativt.
Et par dage senere kom produktchef Jensen retur fra HI messen, temmelig “gal i skralden”.
Hvad fanden er meningen? Jeg bad om et indlæg på 20 min, og i stedet gav du mig en tale på én hel time. Langt de fleste af tilhørerne forlod salen af bar kedsomhed allerede halvvejs i talen, rasede produktchef Jensen.
Salgssupporter Knudsen fremstammede lettere nervøst:
Det forstår jeg simpelthen ikke, jeg skrev jo bare et indlæg på 20 minutter – og så gav jeg dig, de 2 ekstra kopier, som du bad om!
Den nye salgssupporter i handelsvirksomheden
Personalechefen forklarede omhyggeligt den nye salgssupporter, at hun ikke måtte anbefale en kørende sælger frem for en anden når hun talte med en ny kunde. En halv time efter hørte Personalechefen den nye salgssupporter svare i telefonen.
– Jo, vi har 6 kørende sælgere her i virksomheden, men jeg kan desværre ikke anbefale nogen af dem!
En rigtig svensk jul
Juleaften ringede telefonen hjemme hos direktør Ströjer for det svenske Systembolaget “Ja, det er direktør Ströjer”
“Undskyld”, – lød en stemme, “du kan vel ikke være så venlig at fortælle mig, hvornår Systembolaget åbner igen?”
“Jo, vi åbner igen den 28. december.”
“Mange tak skal du ha’.”
Første juledag ringede telefonen igen, og det var den samme stemme, nu en anelse mere desperat.
“Ja, undschkyld, men altschå, hvornåhår er det nu syssteeembolaget åbner igen?”
“Hmm…Det er stadigvæk den 28.,” sagde direktør Ströjer mildt.
Anden juledag lød stemmen i telefonen temmelig desperat.
“Undschyld jeg sådan forschtyrrer, men nu må jeg alschå schnart vide, hvornår I åbner buschikken!”
Direktør Ströjer trak vejret dybt: – “Du må have tålmodighed et par dage endnu. Du kan ikke komme ind før den 28. hvor vi åbner igen!”
“Sjeg schal ihikke ind. Schjeg schal ud!”
Efter firma julefrokosten
Direktør Lundquist kalder lagerchefen Strøjer ind på sit kontor og siger: “Strøjer, jeg har lige hørt at de kørte firmaets rullevogn tværs gennem byen i går nat. Det er et rigtig dårligt signal at sende og kan jo ligefrem skade firmaets gode omdømme.”
Strøjer: “Ja, jeg ved det direktør Lundquist… men jeg kunne ikke få fat i en taxa på det tidspunkt og Direktøren så virkelig ud som én, der trængte til at komme hjem i seng efter firmaets julefrokost.”
Nu kommer sneen snart
Det var et voldsomt snevejr og det væltede ned, med lav sigtbarhed til følge. Tom sad i sin bil og var temmelig frustreret – men huskede så på kollegaens gode råd:
– Skulle du komme ud i en snestorm og fuldstændig miste orienteringen, så vent til der kommer en sneplov forbi og følg så efter den. Inden længe kom der en sneplov forbi, og Tom fulgte efter.
Da der var gået én god time, standsede sneploven, og chaufføren kom hen til Tom og bankede på bilruden.
Da Tom åbnede vinduet, sagde chaufføren:
– Nu er jeg færdig med at skovle sne her på P-pladsen foran IKEA, vil du med over til Elgiganten?
De 2 direktører på afveje
2 direktører var taget på vandring i de norske bjerge og var nu faret fuldstændig vild. I flere dage strejfede de forvirret omkring, uden mad og drikke, da den ene direktør pludselig bryder grædende sammen.
Dette må være enden for os, ingen finder os nogensinde, siger han snøftende.
Tag det bare helt rolig, vi skal helt sikkert nok blive fundet før eller siden, siger den anden direktør…..
Jeg skylder nemlig Skat en hel del penge…
Storm i Danmark – Brug for en advokat?
2 mænd, en maskinmester og en advokat sidder på en bar i New York.
– Jah, jeg sidder jo her på min forsikrings regning, siger advokaten storgrinende:
– Ser du, min villa brændte “ved et uheld” ned til grunden, og nu betaler de hele ferien, mens det bliver genopbygget.
– Det var da pudsigt, siger maskinmesteren – Mit hus blev ødelagt af en voldsom storm, så jeg er her også på forsikringens regning.
De sidder lidt uden at snakke – hvorefter advokaten spørger:
– Sig mig en gang, hvordan starter man egentlig sådan en storm…?
Ikke så skarpe elektriker-lærlinge
August som er elektrikerlærling siger til sin kollega Johan:
– Forleden jeg var i Fields, så kom en strømafbrydelse – Og jeg sad sgu fast i elevatoren i mere end 20 minutter.
– Ha, det lyder da ikke særlig slemt, svarer Johan
– For et par måneder siden var der strømafbrydelse på Fisketorvet – Og der stod jeg sgu på rulletrappen i mere end 2 timer!
________________________________________________________________________________________________________________
Motivation fra direktøren
Efter en meget hård og lang arbejdsdag møder juniorsælger Johan, direktør Henriksen ude på parkeringspladsen:
– Wow, Det er sørme en flot og lækker Porsche du har der, siger Johan.
Direktør Henriksen kigger på Johan og siger så:
– Hvis du arbejder hårdt, flittigt og intenst, i mange timer og gerne i weekenden også, er jeg sikker på at du næste år vil se mig køre rundt i en Ferrari.
Malerlærling Johans første job
Unge Johan var netop startet i lære som bygningsmaler – Og på første job, kom han gladelig ind til mester; “Så Malermester August, nu er alle vinduerne på første sal malet helt færdigt”
“Det var sørme hurtigt Johan, nu har du forhåbentlig været grundig?”, spurgte Malermester August.
“Jo for søren, det kan du tro – Jeg er dog blot i tvivl om hvorvidt vinduesrammerne også skal males?!”
Lidt mandehørm til din torsdag
I går fandt jeg ud af at min kone havde været på dba.dk hele dagen…
…hvis hun stadig er der i morgen, så sænker jeg sgu prisen…
Hvad vil jeg helst undvære; vin eller kvinder?
Uh ha, Det kommer så sandelig an på årgangen!
Så fik jeg lige en ordentlig skæld ud af konen fordi jeg “satte” fodbold højere end vores ægteskab!
Hvortil jeg svarede, sikke noget sludder, vi har trods alt været gift i 36 sæsoner
Den “kloge” politiker midt i valgkampen
En politiker var ude at besøge en galeanstalt og blev her vist rundt af forstanderen.
– Hvordan finder I egentlig ud af om folk er “gale” nok til at blive indlagt her? spurgte politikeren.
– Jo altså, vi fylder et stort badekar med vand, giver dem så en ske, en kop og en spand og beder dem tømme karret.
– Ah ha! sagde politikeren, Og de “normale” bruger så spanden fordi det går hurtigst, ik’ sandt?
– Øh nej, svarede forstanderen. De “normale” trækker proppen ud af karret! Ønsker de en seng ved vinduet?
Ingeniør snik-snak
En bil kommer kørende og i den sidder en kemiingeniør, en elektronikingeniør og en Microsoft-ingeniør.
Lige pludselig går bilen i stå.
Kemi-ingeniøren siger “Der må være noget galt med benzinen – vi skal have checket blandingen!“
Elektronikingeniøren siger “Næ nej, det må være motoren. Lad os nu skille motoren ad og finde fejlen!“
Microsoft-ingeniøren siger så “HA, I tager begge helt fejl. Nu lukker vi alle vinduer, går ud af bilen og går ind igen – så virker den igen…“
Lidt sjov til en regnfuld torsdag
Luka: Hey August, du kører ikke meget på din nye Harley
August: Næh, Jeg har ikke rigtig nogen at køre med…
Luka: Hvad med Johan?
August: HA! Gider du måske køre med en, der kører ALT for stærkt og overhaler drønhamrende ulovligt?
Luka: Nej da
August: Det gør Johan så heller ikke…
Engelsk for begyndere
He followed a bad road for a while.
Han blev forlovet med en baderotte fra Fårevejle
Lidt sjov til torsdagen
Johanne ringer til sin far “Far, min bil er punkteret”
“Kan du ikke ringe til din mand”
“Jeg har prøvet. Han tog den ikke”
“Har du en reserve?”
“Jamen, han tog den heller ikke…”
Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne…
Spin og politik
Jeg søgte for nylig stillingen som spindoktor for en politiker, og modtog efterfølgende dette svar:
“Din ansøgning er fyldt med overdrivelser, misforståelser, halve sandheder og løgne.
Kan Du begynde på torsdag?”
Et par små vitser til torsdagen
Også ost og pølse bliver dyrere i disse tider.
Det er faktisk det, som tyskerne kalder for et “Wurst Käse Scenario”.
En maskinmester bliver stoppet af politiet som undersøger hans bil: – Bremserne er jo totalt nedslidte – Det kommer til at koste dig Kr. 1500 sagde betjenten.
TOP! udbrød maskinmesteren. På værkstedet sagde de, at det ville koste Kr. 8.000
Den meget dyre papegøje
En maskinmester går ind i en dyrebutik og spørger efter en papegøje.
Ekspedienten tager manden med hent til fugle-afdelingen.
Hvad koster den gule papegøje? Den koster Kr. 8.000
Hvorfor er den så dyr? Den kan skrive virkelig hurtigt på PC.
Hvad så med den grønne papegøje? Den koster Kr. 15.000
Hold da op, hvad kan den? Den kan både tage imod telefonen og skrive noter.
Jamen, hvad koster den røde papegøje så? Den koster Kr. 75.000!
75.000,- det var dog helt vildt, hvad søren kan den dog?
Jeg ved det faktisk ikke siger ekspedienten, men de 2 andre papegøjer kalder den for direktøren.
Den smarte sælger på vej til E22 messen
Johan, som er en halvsmart sælger, er på vej til E22 messen i sin hurtige BMW, da en politimand stopper ham.
Politimanden vinker, at vinduet skal rulles ned, hvorefter han højt og bestemt siger “PAPIR”!
Johan er smart i replikken og råber “SAKS”! og kører lynhurtigt videre…
4 små vitser til din torsdag
Hvad sagde De Flåede Tomater til Det Hakkede Oksekød?
Vi ses i Retten!
DSB medarbejdere tager ikke toget på arbejde…
De skal jo gerne møde til tiden
Stod op klokken 5:00, løb 10 km – Og da jeg kom hjem, lavede jeg en sund grøntsags smoothie.
Resten af drømmen husker jeg dog ikke!
Hvis man skal til en jobsamtale hos Citroën, skal man så medbringe 2 Cv’er?
Sommertur for de pensionerede maskinmestre
2 tidligere maskinmestre, nu en anelse demente, var taget på sommertur på Bakken.
Den ene siger: – Skal jeg ikke hente en Gammeldaws is til os?
Den anden svarer: – Uhh jo, men husk, min skal være med flødebolle og skum. OG HUSK DET NU!!
– Ja ja, jeg skal nok huske det…
Der går ca. 20 min. og manden kommer tilbage med en stor hot dog.
– Jeg tænkte det nok, sagde den anden…. du har sateme glemt pomfritterne!
100 år og frisk som en havørn
Den utrolig friske gamle maskinmester, Hr. Bak, fylder 100 år og byens borgmester kigger forbi med en flaske god whisky.
Hr. Bak “Hvad siger De til lidt hjemmehjælp et par gange om ugen? Tænk over det og giv mig et kald på torsdag”!
Hr. Bak tænkte over det, og ringede så til borgmesteren om torsdagen som aftalt.
Det med hjemmehjælp lyder som en god idé, men det må ikke være for langt væk, jeg har jo kun min cykel…
Små vitser til din torsdag
Til direktørens begravelse knæler den misfornøjede medarbejder, R&D juniorassistent Thor, ned ved siden af kisten og hvisker “Nå din sure stodder, hvem tænker nu ud af boksen?
Johannes til Lukas, “jeg har set at vinderen af en tenniskamp smider tennisbolde ud til tilskuerne efter kampen”. “Jeg var dog ikke videre populær i bowlinghallen i går…”
Torsdagens små vitser
Jordmoderen: “Skal barnets far være med til fødslen?”
“Nej da, min mand kan ikke fordrage ham!”
Min datter og hendes mand har besluttet, at de ikke vil have børn!
De fortæller dem det i morgen!
Et par små vitser til din torsdag
Håndværkeren står foran Sct. Peter ved porten til Himmeriget. “Hvorfor står jeg her allerede, jeg er jo kun lige blevet 37!”
“Ahr, det kan vist ikke passe. Med de timer du har skrevet regninger for, må du da mindst være 89!
Åh nej, min bil er blevet stjålet!
Jamen, det er da forfærdeligt!
Jo, men det kunne være værre!
Hvad?
Jo, ser du, min svigermor sad på bagsædet!
Ugens små vittigheder
Det er mærkeligt, at man ikke må ryge pibe i bussen, når der er så mange stoppesteder…
Nå Aksel. Hvordan går det med dit nye job hos urmageren?
Tja – Det vil tiden jo vise!
-Er du gravid?
-Ja det sagde lægen!
-Hvem er faderen?
-Det sagde lægen ikke noget om!
Pakken med de blå piller
Johan var med sin farfar på legepladsen, hvor Johan finder en pakke med blå piller. Farfar ser dem og siger straks, jeg vil give Kr. 100 for dem, og du får pengene næste gang vi ses. Næste gang de ses, giver farfar Johan Kr. 500
“Jamen farfar, vi aftalte jo Kr. 100″ hvortil farfar svarer ” Jeg ved det, de sidste Kr. 400 er fra farmor”
Friske vitser til din torsdag
Hvem har de dummeste chauffører ansat?
Arla Food
For de er nødt til at skrive “Husk mælken” på siden af lastbilen
Goddag – Dette er Dansk Tinnitusforenings automatiske telefonsvarer. Læg venligst en besked efter den høje, irriterende hyletone.
Små vitser til torsdagen
Hvad får man hvis man parrer et tusindben og en papegøje?
En Walkie Talkie! Jeg går mig en tur
Husk at være sød ved dine børnebørn.
En dag skal du bruge dem til at smugle alkohol ind på plejehjemmet!
3 små vitser til formiddagskaffen:
Broccolien siger: Jeg ligner et lille træ.
Champignonen siger: Jeg ligner en paraply.
Valnødden siger: Jeg ligner en hjerne.
Og bananen siger: Kan vi ikke godt skifte emne nu?
Hallo, De der! Her skal man fiske med fiskekort!! Ahr, mange tak for tippet, jeg har nemlig forgæves forsøgt med orm hele dagen.
Sig mig, tror i egentlig at hunde , der møder politihunde tænker: Shit, det er panserne…
2 små vitser
Forleden på vej i bad, fik jeg øje på mig selv spejlet. Og der stod jeg så, nøgen, slap og bleg – Øv tænkte jeg ved synet. MEN så slog det mig pludselig!
Det er jo 1. april!
Ha ha, så let narrer man ikke mig…
Konen: Jeg er ked af det, men jeg har været dig utro
Manden: Nå for søren, men det har jeg da også…
Konen: Hahaha 1. April!!
Manden: Fredag den 14. December…
2 små vitser
Salgschefen mailer til juniorsælger Strøyer: Send mig lige en af dine sjove vitser.
Juniorsælger Strøyer: Ikke nu, jeg arbejder!
Salgschefen: Hahaha… send flere!
Thor til tøjekspedienten – Må jeg godt prøve bukserne i vinduet?
Tøjekspedienten- Naturligvis, men vi har da også et prøverum…
2 maskiningeniører til frokost
Den ene maskiningeniør til den anden.
Jeg skal snart være far!
Du virker en smule bekymret, er du ikke glad for at du skal være far?
Nej, for min kone ved det ikke endnu.
Små vitser på en torsdag
Kan man kalde en brusekabine for et regnskab?
Jeg hader når nogen tisser på brættet. Det ødelægger stemningen når man spiller skak.
Min hustru mener , at politikere er som bleer. De må skiftes ofte og af samme grund.
Nyt om Fitnesscentret
Juniorsælger Johannes fortæller begejstret sin chef Salgschef Knudsen at hans lokale fitnesscenter har fået en spritny maskine.
“Og i går gav jeg den virkelig gas og brugte mere end 40 min på den nye maskine”… Det synes Salgschef Knudsen naturligvis var meget imponerende!
“Jo” siger Juniorsælger Johannes, “Den har simpelthen alt! Snickers – Yankeebar – Mars – Bounty – Matadormix og alt hvad hjertet begærer…”
3 små vitser til formiddagskaffen
- “Jeg vil skilles fra min kone, hun har ikke talt til mig i et halvt år”, sagde min nabo i går
Jes svarede straks: – Tænk dig godt om, den slags kvinder er yderst sjældne - Der findes ingen kanariefugle på de kanariske øer!
Det er der samme på Jomfruøerne – Der findes heller ikke kanariefugle - Jeg kom til at sælge min støvsuger.
Den stod jo bare og samlede støv.
Direktøren til middag
Den nye unge CNC operatør på maskinfabrikken havde inviteret ejeren af maskinfabrikken til middag for at “fedte sig lidt ind”, og under middagen spurgte hans lille datter:
– Mor, er dette her svinekød?
– Nej da, hvorfor tror du dog det? –
Fordi i morges sagde far, at vi skulle have en gammel gris til middag i dag!
3 små vitser
Og så var den om glarmesteren der var nem at gennemskue…
Dagen er tiltaget med 2 timer…så nu har vi 26 timer at gøre godt med…
Den forvirrede maskinmester havde været i 5 forskellige supermarkeder for at købe ind til lagkage, men gav op da han kun kunne finde lagkagebunde, men ingen toppe
De 2 pensionerede ingeniører
2 pensionerede ingeniører sidder i TV stuen på plejehjemmet og sludrer, da Hr. Knudsen siger “Ved du hvad, jeg er 83 år gammel og jeg har konstant problemer med mine led, muskler og andre dele af kroppen – jeg har det som om, jeg er ved at falde fra hinanden! Du er jo på min alder Hr. Bak, har du det ikke på samme måde?”
Hr. Bak svarer ”Ved du hvad Hr. Knudsen, jeg føler mig nærmest som en lille nyfødt baby”
Hr. Knudsen svarer ”HVAD siger du?! Som en nyfødt baby?”
Hr. Bak siger så ”Tjaa… – Jeg har ikke noget hår, ingen tænder og så tror jeg sgu også lige har skidt i bukserne”
Nyt koncept fra PostNord
Som noget nyt, tilbyder PostNord nu, at man selv kan hente sin pakke direkte hos afsender for blot Kr. 50…
2 nye små vitser
Min nabo, en tidligere maskinmester, er sgu en anelse skør, jeg hørte ham forleden tale med sin kat? ! Det fortalte jeg senere på dagen til min Schäferhund, og det grinte vi begge rigtig meget af…
Salgsingeniøren blev stoppet for at køre ALT for stærkt på motorvejen, og betjenten spurgte om der måske var en fornuftig forklaring på fartoverskridelsen.
– Jeg forsøgte jo bare at følge trafikken.
-Hvad taler du om, der er jo slet ingen trafik.
-Næh, der kan du bare se hvor langt bagefter jeg er…
2 små vitser
DM i dart for svagtseende afholdes i år uden for Skive…
Jeg har lige sat min bibel til salg på Den Blå Avis. Der er allerede kommet 10 bud…
Maskinmesteren i kirken
Maskinmester Strøyer havde været til gudstjeneste og måtte lige fortælle Ingeniør Knudsen om sin oplevelse.
“Jeg sad stille og roligt i kirken i går og pludselig kom der en ung knægt ind og tændte en smøg på et af stearinlysene.”
“Jeg blev sgu ærlig talt så forarget at jeg tabte min bajer på kirkegulvet.”
Den frække maskinmester hos bageren
“Jeg vil gerne ha’ 4 rundstykker.”
“vi har altså 6 for en tyver”
“Uhh, OK, så glem bare rundstykkerne…”
Den manglende wc-rulle
Hr. Strøyer til sin kollega Hr. August “Jeg hader simpelthen når wc-rullen er tom, og man skal hente en ny. med bukserne nede om knæene. Heldigvis ligger Rema1000 kun 2 min. væk fra mit hus”…
En kold dag på golfbanen
Hr. Knudsen står og snakker om golf, med sin nabo Hr. Bak og spørger;
“Hva’ gør i egentlig om vinteren når der falder sne på golfbanen, spiller i så med blå kugler?”
Hr. Bak svarer; “Nej, naturligvis ikke, vi har da lange underbukser på…”
Knas i parforholdet
Maskinmester Knudsen fortæller maskinarbejderlærling Johan om en hændelse aftenen før: “Jo, altså min kone råbte til mig fra soveværelset i går og spurgte” – “Sig mig, får du nogensinde en stikkende smerte i din krop som om en eller anden har en voodoo-dukke af dig og de stikker nåle i den?”
“Næh”, svarede jeg min kone
Få sekunder senere råbte hun sgu igen…
“Hvad så med nu?”
De 2 blondiner om weekendens shoppingtur
“OMG” sagde den ene blondine, “tror du ikke der var strømsvigt i elevatoren i Fields i weekenden” – “Og jeg måtte stå 30 min. og vente på, at en elektriker kom og ordnede det.” Den anden blondine griner hånligt og siger så ” det er da ikke noget – jeg var i Magasin og pludselig stoppede rulletrappen og jeg måtte vente ÈN time, inden der kom en elektriker og løste problemet…”
Se Leverandører af Strømforsyninger og Elevatorer
Moral vs. dobbeltmoral
Juniorsælger Strøjer fik sin første løn i det nye firma, og så til sin overraskelse, at den var dobbelt op ift. kontrakten. Juniorsælger Strøjer besluttede sig for at lade som ingen ting og blot bruge de ekstra penge på sjov og ballade.
Måneden efter, da lønnen gik ind, opdagede han til gengæld at den var halvt så stor som aftalt og Juniorsælger Strøjer gik straks op til HR og Løn Afd. for at klage.
– Undskyld mig, sagde HR direktøren, er det ikke en anelse dobbeltmoralsk, at du ikke sagde noget i sidste måned, da du fik for meget i løn?!
– Nej, faktisk ikke, jeg kan godt acceptere at folk laver en enkel fejl – men ikke at de laver den samme fejl to gange, svarede Juniorsælger Strøjer.

























