Flugtvejstrapper
Flugtvejstrapper
Flugtvejstrapper
Flugtvejstrapper – Afstanden mellem flugtvejstrapper bør af hensyn til at sikre overskueligheden af flugtvejssystemet i en bygning – normalt ikke overstige 50 m. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, hvor der er behov for båretransport, er det vigtigt ved udformningen af trappen at sikre, at bredden af trappen giver mulighed for dette.
Flugtvejstrapper er en integreret del af en bygnings brandsikkerhedsplan. De er designet til at give en sikker rute for evakuering i tilfælde af en nødsituation som brand eller andre farer. Disse trapper er normalt adskilt fra hovedtrappen i en bygning og er specielt designet til hurtig og sikker evakuering af mennesker.
Leverandører af Flugtvejstrapper:
D-S Sikkerhedsudstyr A/S
Menstrupvaenge 10
4700 Næstved
Tlf.: 55 44 66 44
E-mail: info@d-s.dk
Layher ApS
Vejleåvej 50
2635 Ishøj
Tlf.: 69 15 74 00
E-mail: info@layher.dk
MX Door ApS
Messevej 12
9600 Års
Tlf.: 97 99 17 00
E-mail: info@mxdoor.dk
Silkeborg Stigefabrik A/S
Adidasvej 2, Knudlund Industricenter
8653 Them
Telf.: 86 84 92 44
E-mail: mail@silkeborgstigefabrik.dk
Stigefabrikken.dk ApS
Karolinevej 7
4200 Slagelse
Tlf.: 78 71 31 31
info@stigefabrikken.dk
Stigeteknik.dk
Silkeborgvej 31A
7442 Engesvang
Telf.: 20 17 01 22
E-mail: mail@stigeteknik.dk
Mere viden:
Her er nogle karakteristika og vigtige punkter vedrørende trapperne:
- Placering: Flugtvejstrapper skal placeres strategisk, så de er let tilgængelige og synlige for mennesker i bygningen. De skal følge bygningsreguleringer og normer for at sikre, at de er placeret på passende steder, så de giver en effektiv flugtvej fra forskellige områder i bygningen.
- Design og konstruktion: Flugtvejstrapper skal være designet og konstrueret i overensstemmelse med lokale bygningsregulativer og brandsikkerhedsstandarder. De skal have tilstrækkelig bredde og højde, robuste gelændere og trin, der er modstandsdygtige over for ild og røg.
- Adskillelse: Flugtvejstrapper skal være adskilt fra hovedtrapper og andre dele af bygningen for at forhindre, at røg og ild spreder sig. De skal have selvstændig ventilation og være udstyret med brandsikre døre og vægge for at forhindre spredning af ild.
- Skiltning: Det er vigtigt at have tydelig skiltning og markeringer, der angiver retningen til flugtvejstrapperne i hele bygningen. Skiltene skal være synlige og let forståelige, selv under røgfyldte eller dårlige lysforhold.
- Evakueringskapacitet: Flugtvejstrapper skal have tilstrækkelig kapacitet til at håndtere det forventede antal mennesker, der evakuerer bygningen i tilfælde af en nødsituation. Der skal tages højde for bygningens anvendelse, størrelse og antal besøgende eller ansatte.
- Regelmæssig vedligeholdelse: Det er vigtigt at opretholde flugtvejstrapperne i god stand gennem regelmæssig vedligeholdelse og inspektioner. Dette inkluderer rengøring, reparation af eventuelle skader og kontrol af nødlys og andre sikkerhedsfunktioner.
Flugtvejstrapper er afgørende for bygnings sikkerhed og bør være en integreret del af enhver bygnings design og brandsikkerhedsplan. De skal opfylde strenge sikkerhedsstandarder. Dette for at sikre, at mennesker kan evakuere sikkert og hurtigt i nødsituationer.
DBI – Konkret krav til brandbelastning i flugtvejsgange
NIS2: Hvad med forsyningskæden – har du styr på den?
Med BR18 er der et konkret krav til, hvor stor brandbelastningen må være i bygningers flugtveje. Som noget nyt gælder kravet nu for alle bygninger, og det er op til bygningsejeren at dokumentere, at grænsen er overholdt. Det kan kræve både beregninger og tests.
Hvad er brændværdien af en skraldespand? Eller brændværdien i en Ipad eller et maleri? Det er ikke spørgsmål, ret mange bryder hovedet med til daglig. Men har man ansvar for drift, kontrol og vedligehold af en bygnings brandforhold, bliver disse spørgsmål relevante oftere og oftere. For som en del af BR18 er der nu helt konkrete grænser for brandbelastningen i flugtvejsgange. Og med kravet følger behovet for at bestemme brandbelastningen af de genstande, der befinder sig dér.
- Før BR18 var der en række driftsmæssige forskrifter til bygninger, hvor konsekvenserne af en brand var særligt store – som f.eks. institutioner, hoteller og forsamlingssteder. De indeholdt bl.a. krav om, at brandbelastningen i flugtveje ikke måtte være af nævneværdig karakter. Med BR18 er de driftsmæssige forskrifter til byggerier udgået, og i stedet gælder bilaget om drift, kontrol og vedligehold af bygningers brandforhold, som gælder for alle bygninger. I bilaget er der en konkret målfast grænse for brandbelastningen i flugtvejsgange, fortæller Poul Brinck Rask, der arbejder i prøvningsafdelingen hos DBI.
Ejer skal dokumentere
Grænsen er på 50 MJ/m2, og desuden skal brandbelastningen være jævnt fordelt i flugtvejsgangen. Det er op til bygningsejeren at dokumentere, at man holder sig under grænsen.
- Det er typisk i forbindelse med brandsyn, at spørgsmålet om brandbelastning dukker op. Bygningsejere er sjældent opmærksomme på kravet, og måske har de indrettet flugtvejsgangen med nicher, som indeholder møblement, eller placeret stole, sofaer, affaldsspande m.v. i gangen. Tidligere fik bygningsejeren enten at vide, at området skulle ryddes, eller også blev det accepteret af myndighederne. I dag bliver de bedt om at dokumentere, at brandbelastningen holder sig under grænsen, siger Poul Brinck Rask.
Kan man ikke det, må man fjerne genstandene fra flugtvejsgangen. Dog har man også muligheden for at beregne brandbelastningen og derigennem bevise, at man er under grænsen.
- Kender man værdierne for genstandene i flugtvejen, kan DBI hjælpe med at foretage en samlet beregning. Værdierne kan evt. findes i forskningslitteraturen, og ellers kan man med en enkel test i lille skala måle de indgående materialers brændværdi og derefter udføre beregningen, siger Poul Brinck Rask
Over grænsen mange steder
Det er værd at bemærke, at kravet om 50 MJ/m2 i flugtvejsgange ikke længere kun gælder byggerier i en høj risikoklasse, men derimod alle byggerier.
- F.eks. var kontorbyggeri i modsætning til nu ikke omfattet af de tidligere driftsmæssige forskrifter. Men bygningsejeren bliver kun opmærksom på kravet til brandbelastningen og en evt. overskridelse, hvis bygningen pga. sin risikoklasse er omfattet af de regelmæssige brandsyn. Det betyder også, at der givetvis er mange bygninger, hvor brandbelastningen i flugtvejene er højere end grænsen, siger Poul Brinck Rask.
Problemet opstår typisk først efter, at byggeriet er færdigt, og der kommer møbler eller udsmykning ind. En del af forklaringen er, at en bygnings brandstrategi ikke nødvendigvis står øverst på dagsordenen for medarbejdere med ansvar for drift og vedligehold, da der også er mange andre hensyn at tage i den daglige drift.
- Folk ved, at flugtveje ikke må spærres eller aflåses, men der er langt fra det og til at vide, at man f.eks. måske ikke må have en ekstra skraldespand i flugtvejsgangen, siger Poul Brinck Rask.
Kan miste ibrugtagningstilladelse
Resultatet af for stor brandbelastning i flugtvejsgangene i en bygning er dog, at bygningen ikke længere følger sin egen brandstrategi eller BR18’s bilag for drift, vedligehold og kontrol af bygningers brandforhold.
- Er der fravigelser i driften af bygningen, kan det udover at brandsikkerheden ikke lever op til kravene også i yderste konsekvens betyde, at ibrugtagningstilladelsen er ugyldig. Er man vidende om det uden at gøre noget ved det, kan man miste ibrugtagningstilladelsen. Er man som driftsansvarlig i tvivl, bør man helt fjerne de brandbare emner i flugtvejsgangen eller kontakte en rådgiver for afklaring. En anden mulighed er regelmæssige brandinspektioner fra en uvildig part, siger Poul Brinck Rask.
