Droner

En højtflyvende teknologi fra startup-virksomheden SKYFRR kan give alt fra miljøovervågning til logistik en robust, flyvende kommunikationsplatform - der fungerer selv, hvor traditionelle signaler svigter. Odense Robotics StartUp Fund har udvalgt SKYFRR til en plads i Teknologisk Instituts robotinkubator.

SKYFRR har udviklet et flyvende netværk, der gør det muligt for én operatør at styre og overvåge et stort antal droner samtidigt - helt uden at være afhængig af GPS eller traditionelle kommunikationssignaler.

Virksomheden vil nu bringe teknologien fra prototype til kommercielt produkt med støtte fra Odense Robotics Startup Fund, hvor de får en plads i en af Teknologisk Instituts robothaller.

Fra venskab til teknologisk gennembrud

Bag SKYFRRs teknologi står et team med rødder i et mere end 20 år gammelt venskab.

Eugene Naumenko og Yaroslav Hirnyak mødte hinanden første gang gennem fælles interesse for bjergvandring og teknologi. Senere kom Tom Hamilton med i teamet.

Partnerskabet udspringer af ønsket om at løse et kritisk problem: Hvordan får man ubemandede fartøjer til at kommunikere og samarbejde effektivt i områder, hvor traditionelle signaler ikke fungerer eller bliver forstyrret?

- Der foregår i øjeblikket et teknologisk skifte i industrien, som kan sammenlignes med overgangen fra heste til biler - blot handler det denne gang om skiftet fra menneskestyrede til autonome maskiner, siger Eugene, der er CEO, CTO og medstifter af SKYFRR.

Flyvende mobilmast

Svaret på udfordringen ligger i deres flyvende netværk, som fungerer som en kombination af GPS og mobilnetværk i luften - og som samtidig kan operere i GPS-jammede miljøer.

Det særlige ved SKYFRRs teknologi ligger i skalerbarheden. Hvor traditionelle løsninger fokuserer på enkelte droner, muliggør deres system, at én operatør kan styre og koordinere mange droner samtidigt - eller lade dem operere autonomt.

Systemet fungerer som en platform, der kan løse en bred vifte af opgaver: Overvågning, monitorering og rekognoscering, som foregår døgnet rundt.

Bred anvendelse

Virksomhedens teknologi har potentiale inden for mange områder; ikke kun i Danmark, men også internationalt.

Vi arbejder med alt fra miljøovervågning i forskellige verdensdele til rummet. De samme kommunikations- og navigationskrav gør sig gældende for autonome systemer til lands, til vands, i luften og i rummet, siger Eugene Naumenko.

Det brede anvendelsespotentiale skyldes, at teknologien adresserer fundamentale udfordringer for autonome robotløsninger - uanset om de flyver, kører eller svømmer.

Odense som perfekt match

Vejen til Odense startede med behovet for et testområde til højde- og langdistanceflyvninger, som virksomheden fandt i det danske drone- og robotmiljø.

- Vi kom oprindeligt til Odense, fordi vi ledte efter et testområde til vores droner. Det var her, vi hørte om robotmiljøet herunder startup-inkubatoren. Det er jo skræddersyet til netop vores behov, da vi er på udkig efter et miljø med de rette mennesker, den rigtige teknologi, det rigtige mindset og stærk støtte - alt det, vi har brug for, siger Eugene Naumenko.

Virksomheden er nu udvalgt til Odense Robotics StartUp Fund, hvor danske og internationale robot- og dronestartups får adgang til soft funding, mentorer og et inkubatormiljø hos Teknologisk Institut i Odense.

Teamet bag innovationen

Både Yaroslav, Tom og jeg deler alle den samme vision om, hvordan tingene skal gøres. Vi ønsker at gøre tingene enklere for kunderne og løse de reelle problemer, siger Eugene Naumenko.

For SKYFRR handler det om at tænke fremad - ikke bare at følge udviklingen, men være forud for den.

Wayne Gretzky, den berømte hockeyspiller fra Canada, blev spurgt, hvad forskellen er mellem gode og fremragende hockeyspillere. Han sagde, at gode hockeyspillere spiller, hvor pucken er, og fremragende hockeyspillere spiller, hvor pucken kommer til at være. Det er præcis det, vi stræber efter i SKYFRR, afslutter Eugene Naumenko.

Om SKYFRR

SKYFRR udvikler næste generations flyvende netværk til ubemandede robotkøretøjer. Virksomheden fokuserer på at løse kommunikations-, navigations- og netværksudfordringer for autonome systemer, der kan operere uden afhængighed af eksterne signaler.

Virksomheden er stiftet og består af Eugene Naumenko, Yaroslav Hirnyak og Tom Hamilton.

Fra redningsoperationer til miljøovervågning - seks danske virksomheder har modtaget støtte i første runde af APUS-programmet.

Der er gode nyheder til seks danske små og mellemstore virksomheder, som udvikler ubemandede systemer.

Med APUS-programmet ønsker Odense Robotics og CenSec at hjælpe virksomhederne hurtigere fra prototype til markedsintroduktion. Og potentialet i branchen er allerede stort - og hurtigt voksende.

"Med APUS-programmet vil vi hjælpe danske drone- og robotvirksomheder med at bringe deres løsninger hurtigere ud i virkeligheden - ikke mindst i lyset af krigen i Ukraine, hvor behovet for droneteknologi er både akut og voksende. Vores virksomheder har teknologier, der kan redde liv, overvåge kritisk infrastruktur og løse opgaver i udsatte områder. Men de har brug for adgang til testmiljøer, markedsklarhed og de rette rammer for vækst. Det er præcis dét, vi vil skabe med APUS," siger Søren Elmer Kristensen, CEO i Odense Robotics.

Forskellige projekter med fælles mål

De seks støttede projekter dækker en bred vifte af anvendelser og demonstrerer dermed, hvor fleksibel og effektiv teknologien kan være på tværs af sektorer.

En af de virksomheder, der har modtaget støtte, er Robotto fra Aalborg, som udvikler teknologi baseret på AI og computer vision til autonome droner. Deres løsning behandler data direkte på dronen - kendt som edge computing - hvilket gør det muligt for dronen at operere fuldstændig autonomt i realtid uden menneskelig indgriben.

Med støtte fra APUS-programmet kan Robotto nu øge deres synlighed og demonstrere teknologien i bredere sammenhæng.

"Bevillingen betyder meget for os. Den giver os mulighed for at møde potentielle kunder og vise dem, hvordan teknologien fungerer i praksis - noget der er afgørende for at opbygge seriøse kommercielle relationer," forklarer Kenneth Richard Geipel, medstifter og CEO i Robotto.

Fra idé til marked - hurtigere

Hecto Drone ApS med base i Hasselager udvikler avancerede droneløsninger designet til lange missioner og tunge løft - ideelt til opgaver som industrielle inspektioner, godstransport og missioner, der strækker sig over lang afstand.

Virksomheden så APUS-programmet som et godt match, særligt fordi det har stort fokus på hurtigere markedsmodning.

"Vi faldt over APUS-programmet og kunne straks se dets relevans - især i lyset af den aktuelle verdenssituation. Det skilte sig tydeligt ud fra andre soft funding-programmer, som ofte fokuserer på meget tidlige stadier. APUS er derimod langt mere rettet mod markedet," siger Andreas Siggaard, CEO i Hecto Drone ApS.

Med bevillingen er Hecto Drone ApS nu klar til at tage næste skridt i udviklingen for at imødekomme markedets behov.

"Vi har en konkret efterspørgsel og en droneløsning, der skal videreudvikles. Udfordringen er at bygge en drone, der kan løfte mere. Det lyder simpelt, men det er det ikke. Med støtte fra APUS har vi nu mulighed for at afprøve det," fortæller Andreas Siggaard og tilføjer:

"Hvis løsningen viser sig at fungere, betyder det, at vores fremtidige produkt kan nå markedet hurtigere. Det hjælper os med at accelerere både produktudvikling og virksomhedsudvikling."

Om APUS - Målrettet støtte til virkelighedens behov

APUS (Accelerating Program Unmanned Systems) tilbyder danske SMV'er finansiering, ekspertvejledning og adgang til testfaciliteter og markeder. Hver virksomhed følger et skræddersyet accelerationsforløb udviklet af Odense Robotics og CenSec med fokus på teknologier med potentiale inden for forsvar, sikkerhed og beslægtede sektorer.

Programmet er særligt relevant i lyset af de nuværende globale udfordringer, herunder krigen i Ukraine, hvor danske drone- og robotvirksomheder allerede gør en forskel. APUS understøtter denne indsats ved at hjælpe løsninger inden for fx minerydning, overvågning af kritisk infrastruktur og andre høj-impact anvendelser - på tværs af droner, mobile robotter og andre ubemandede systemer.

Der kan opnåes støtte på op til 620.000 kr.

APUS-programmet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

De seks virksomheder er:

• Robotto
• Runiqo
• Hecto Drone
• Monopulse
• MDSI
• Dana Dynamics

Teknologisk Institut - Ny dansk undersøgelse viser, at rådyrlam kan reddes fra forårets høstdrab ved hjælp af droner og GPS-teknologi. Det giver landmændene nye muligheder for at redde lam der risikerer at blive dræbt ved græsslæt. Undersøgelsen har givet ny indsigt i dyrenes adfærd gennem de første sårbare uger af deres liv.

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, Danmarks Jægerforbund, SEGES Innovation og Scandinavian Drone Solutions dokumenterer, at man kan redde rådyrlam fra at blive dræbt under forårets græsslæt ved at lokalisere dem med droner og flytte dem til sikre områder. Undersøgelsen viser, at denne redningsmetode ikke øger lammenes dødelighed – fx ved at blive præderet af rovdyr efter flytning - sammenlignet med deres naturlige overlevelseschancer.

- I projektet har vi i slutningen af maj 2024 fundet, flyttet og GPS-mærket i alt 20 rådyrlam, og den efterfølgende analyse af data viser, at flytningen til et naboareal med passende mulighed for skjul, vil være en effektiv metode til at reducere risikoen for høstdrab ved græsslåning, siger seniorkonsulent Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut.

Kan reddes før høst
Årligt risikerer mellem 10.000 og 20.000 rådyrlam at blive dræbt under græsslæt i Danmark. Med moderne droneteknologi udstyret med termiske kameraer kan lammene nu identificeres og reddes, før græsmarkerne høstes.

- En drone med termisk kamera er en god og sikker metode til identifikation af rådyrlam forud for græsslåning, men det kræver en systematisk overflyvning af arealet på et tidspunkt af dagen hvor solen endnu ikke nævneværdigt har opvarmet jorden, forklarer COO Jens Rahbek fra ScandiDrones.

Nye muligheder for landmændene
- Landmanden har tidligere ikke med sikkerhed kunne forhindre høstdrab af rådyrlam i forbindelse med græsslåning, men de seneste års undersøgelser peger nu på flere muligheder for at kunne undgå dette, siger chefkonsulent Torben Spanggaard Frandsen, SEGES. 

- Der kan forud for græsslæt enten udsprøjtes et effektivt afværgemiddel, der får moderen til at hente sit rålam, eller der kan flyves med drone og termisk kamera, så rådyrlammet manuelt kan flyttes ud af marken forud for græsslåning, supplerer han.

Omfattende dokumentation
Forskerne har fulgt 20 rådyrlam ved hjælp af GPS-sendere gennem flere uger. Undersøgelsen dokumenterer, at:

• 22,2 procent af lammene præderes inden for det første døgn efter flytning (77,8 procent overlever det første døgn eller længere efter flytning)
• Den naturlige dødelighed for rådyrlam ligger på omkring 15-22 procent
• Råen flytter typisk lammene hver dag, men i gennemsnit kun  69 meter fra døgn til døgn.

- Tidligere har vi haft en mistanke om at ræven kunne spore de rådyrlam der bliver manuelt flyttet ud af marken forud for græsslåning, men undersøgelsen viser ikke en forøget dødelighed af de flyttede rådyrlam, så det kan landmanden roligt gøre, siger seniorforsker Carsten Riis Olesen fra Danmarks Jægerforbund.

Projektet er finansieret af jagttegnsmidlerne fra Miljøstyrelsen.