Kemisk risikovurdering
Kemisk risikovurdering og sikkerhed på arbejdspladsen
Kemisk risikovurdering – tryg håndtering af farlige stoffer i industrien. I en tid hvor kravene til arbejdsmiljø, sikkerhed og dokumentation er strengere end nogensinde, er kemisk risikovurdering et uundværligt værktøj for virksomheder i alle brancher. En kemisk risikovurdering identificerer, vurderer og minimerer de farer, der er forbundet med håndtering, opbevaring og anvendelse af kemiske stoffer – fra råvarer til færdige produkter. Den sikrer, at medarbejdere arbejder under kontrollerede forhold, at lovgivningen overholdes, og at virksomhedens omdømme beskyttes.
Kemisk risikovurdering og regler i BEK nr. 254 af 19. marts 2019. Kemisk risikovurdering er et vigtigt værktøj inden for arbejdsmiljø, som har til formål at beskytte medarbejdere mod sundhedsskadelige påvirkninger fra kemiske stoffer og materialer. Når man arbejder med kemikalier i industrien, laboratorier, håndværk eller andre sektorer. Her er det afgørende at identificere, evaluere og håndtere de risici, som kemikalierne udgør.
![]()
Viden om Kemisk risikovurdering:
Avidenz A/S

Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Tlf.: 66173455
E-mail: info@avidenz.dk
CRECEA A/S

Kongsvang Allé 25
8000 Aarhus C
Tlf.: 70 10 86 00
E-mail: crecea@crecea.dk
EG SafetyNet – Kemisk risikovurdering uden kvaler

Lautrupvang 24
2750 Ballerup
Tlf. +45 7013 2211
E-mail eg@eg.dk
Sikma Consult

Kærlunden 37
2660 Brøndby Strand
Tlf.: 26 74 73 79
E-mail: sikma@sikma.dk
Mere viden:
I Danmark reguleres dette område blandt andet via bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet. BEK nr. 254 af 19. marts 2019 udgør en central del af lovgivningen for arbejdsgiveres pligt til at gennemføre kemiske risikovurderinger
Hvad er kemisk risikovurdering?
Kemisk risikovurdering er processen, hvor man systematisk kortlægger og vurderer de farer, der kan opstå ved brug af kemiske stoffer og produkter på en arbejdsplads. Formålet er at sikre, at eksponering for farlige stoffer holdes på et niveau, hvor det ikke skader medarbejdernes helbred. Det indebærer at identificere hvilke kemikalier, der anvendes, og at undersøge de sundhedsskadelige egenskaber, samt at vurdere, hvordan og i hvilket omfang medarbejdere kan blive udsat for stofferne.
BEK nr. 254 af 19. marts 2019
Bekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2019 om kemisk risikovurdering fastlægger rammerne for, hvordan virksomheder i Danmark skal gennemføre deres vurdering af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Bekendtgørelsen præciserer arbejdsgivers ansvar for at sikre, at der foretages en risikovurdering, og at nødvendige foranstaltninger iværksættes for at forebygge eller begrænse skadelige påvirkninger.
I henhold til BEK nr. 254 skal arbejdsgiveren:
-
Identificere alle kemiske stoffer og produkter, der bruges eller fremkommer i virksomheden.
-
Vurdere risici for medarbejdernes helbred ved eksponering for disse stoffer, herunder tage højde for stoffernes giftighed, mængde, anvendelsesform og eksponeringsvarighed.
-
Dokumentere vurderingen skriftligt og sikre, at den er tilgængelig for medarbejderne og Arbejdstilsynet.
-
Implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, for eksempel ventilation, lukkede systemer, personlig beskyttelse eller substituering af farlige stoffer med mindre farlige alternativer.
-
Gennemgå og opdatere risikovurderingen regelmæssigt, især ved ændringer i arbejdsprocesser eller nye kemikalier.
Vigtigheden af dokumentation og medarbejderinddragelse
En vigtig del af kemisk risikovurdering ifølge BEK nr. 254 er dokumentation. Risikovurderingen skal være skriftlig og ajourført. Den skal kunne fremvises ved tilsyn og gøre det muligt for medarbejderne at forstå de farer, de kan blive udsat for, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er iværksat. Medarbejderinddragelse er også et centralt krav, da medarbejdere ofte har praktisk viden om arbejdsgangene og dermed kan bidrage til at identificere risici og forbedre sikkerheden.
Forhold til EU-lovgivning og sikkerhedsdatablade
Bekendtgørelsen supplerer EU’s kemikalielovgivning, herunder REACH-forordningen og CLP-forordningen, som stiller krav om mærkning, klassificering og registrering af kemiske stoffer. Sikkerhedsdatablade (SDS) er et væsentligt grundlag i kemisk risikovurdering, da de indeholder oplysninger om stoffernes farlige egenskaber og anbefalede beskyttelsesforanstaltninger. Arbejdsgiveren skal sikre, at SDS er tilgængelige og anvendes som reference i risikovurderingen.
Konklusion
Kemisk risikovurdering er et lovpligtigt og vitalt element i arbejdet med arbejdsmiljø og sikkerhed. Dette for at sikre, at kemiske stoffer håndteres på en måde, der beskytter medarbejdernes helbred. BEK nr. 254 af 19. marts 2019 fastlægger klare krav: hvordan virksomheder skal foretage denne vurdering, dokumentere den og følge op med effektive foranstaltninger. Ved at leve op til disse krav kan virksomheder forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og skabe et sikkert arbejdsmiljø for alle ansatte.
D-S Sikkerhedsudstyr – Kemisk risikovurdering
D-S Sikkerhedsudstyr – Kemisk risikovurdering
Hvorfor din arbejdsplads bør have en, og hvordan du laver den
Kemikalier er en naturlig del af vores omgivelser, både i produkter og i arbejdsprocesser. Det er vigtigt at forstå og håndtere disse påvirkninger korrekt for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Hvor kommer kemiske påvirkninger fra på arbejdspladsen?
Kemiske påvirkninger kan opstå fra mange kilder:
- Produkter med kemisk virkning
Disse inkluderer materialer som maling, fugeskum og gulvbelægning, der frigiver kemiske stoffer under brug.
Ved håndtering af kemikalier er det vigtigt at læse etiketten og sikkerhedsdatabladet, som giver detaljerede oplysninger om, hvordan produktet kan påvirke helbredet, og hvordan man beskytter sig. - Arbejdsprocesser
Aktiviteter som svejsning, træbearbejdning, betonarbejde og brug af isoleringsmaterialer kan frigive støv, damp, røg eller affald.
Ved arbejdsprocesser, der skaber støv, damp, røg eller affald, er det i nogle tilfælde nødvendigt at foretage målinger for at identificere og minimere eksponeringen. Hvis der allerede findes viden om risici ved processen, kan det bruges som vejledning. - Renovering og nedrivning
Ældre bygninger kan indeholde sundhedsskadelige stoffer som asbest, PCB, bly eller forurenet jord, som frigives ved renovering eller nedrivning. Derfor er det vigtigt at foretage grundige forundersøgelser inden påbegyndelse af renoverings- eller nedrivningsarbejde. Disse undersøgelser kan afsløre tilstedeværelsen af sundhedsskadelige materialer, så de kan håndteres korrekt og sikkert.
Nogle kemiske påvirkninger kan være synlige eller mærkbare
Synlige tegn: Støv i luften eller synlig røg og damp.
Lugt og smag: Visse kemikalier kan lugtes eller smages, hvilket kan advare om potentielle farer.
Andre påvirkninger er dog usynlige og kræver særlige målinger eller undersøgelser for at blive registreret.
Forebyggelse og sikkerhed først
For at beskytte sig mod kemiske påvirkninger er det vigtigt at tage de rette forholdsregler:
- Brug personlige værnemidler, såsom masker og handsker.
- Sørg for korrekt ventilation på arbejdspladsen.
- Følg altid sikkerhedsvejledninger fra produkterne og arbejdsprocesserne.
Ved at være opmærksom på kilderne til kemiske påvirkninger og tage de rette forholdsregler, kan vi skabe et mere sikkert arbejdsmiljø og beskytte os selv mod unødvendig eksponering for skadelige stoffer.
Arbejdsgiverens ansvar for sikker håndtering af kemiske stoffer
Arbejdsgiveren har et afgørende ansvar for at sikre, at arbejdet med kemiske stoffer og materialer udføres på en sikker og forsvarlig måde, så unødvendig påvirkning undgås. For at opnå dette skal der træffes en række foranstaltninger, inden arbejdet påbegyndes:
- Udfør en kemisk risikovurdering
En grundig vurdering af de potentielle risici ved kemiske stoffer og materialer skal foretages. Dette sikrer, at alle farer identificeres og kan håndteres korrekt. - Forebyg efter STOP-princippet
Arbejdsgiveren skal forebygge eksponering ved at følge STOP-princippet:- Substitution: Udskift farlige stoffer med mindre farlige alternativer, hvor det er muligt.
- Tekniske foranstaltninger: Installer fx ventilation eller andre tekniske løsninger, der reducerer risikoen.
- Organisatoriske foranstaltninger: Planlæg arbejdet, så eksponeringen minimeres, fx ved at begrænse den tid, medarbejderne udsættes.
- Personlige værnemidler: Sørg for, at medarbejderne har adgang til og anvender korrekt sikkerhedsudstyr som handsker og masker.
- Instruer, oplær og før tilsyn
Det er arbejdsgiverens ansvar at give medarbejderne grundig instruktion og oplæring i, hvordan de håndterer kemiske stoffer og materialer sikkert. Derudover skal arbejdsgiveren løbende føre tilsyn for at sikre, at sikkerhedsprocedurerne overholdes.
Dette ansvar gælder ikke kun ved arbejde med faremærkede kemiske produkter, men også når der arbejdes med eller udvikles stoffer som støv, damp, røg eller affald, der måske ikke er faremærkede, men som stadig kan udgøre en sundhedsrisiko ved eksponering.
Ved at tage disse forholdsregler kan arbejdsgiveren skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Elementer der skal indgå i kemisk risikovurdering
Når man arbejder med kemiske stoffer og materialer, skal følgende elementer inkluderes i den samlede vurdering for at sikre et sikkert arbejdsmiljø:
1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber
Undersøg, hvordan stofferne eller materialerne kan være farlige. Dette kan findes:
- På etiketten.
- I sikkerhedsdatabladet, især i punkt 2, 3, 10 og 11.
Husk også at vurdere farligheden af affald, svejserøg eller støv, der kan opstå ved boring, slibning, nedrivning og lignende arbejdsprocesser.
2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed
Identificer, hvordan og hvor længe medarbejdere kan blive udsat for stoffet eller materialet. Se i sikkerhedsdatabladet under punkt 7, 8 og 9 for oplysninger om eksponering gennem:
- Indånding
- Indtagelse
- Kontakt med hud, hænder eller øjne
Eksponering kan ske både før, under og efter arbejdet samt i forbindelse med reparation og vedligeholdelse. Husk at vurdere hele arbejdsgangen, og ved tvivl, kontakt leverandøren. Vejledninger kan også findes på BFA-BA.dk eller Arbejdstilsynets hjemmeside.
3. Arbejdsforhold og materialemængde
Tag højde for de specifikke omstændigheder ved arbejdet, herunder den anvendte mængde af de farlige stoffer og materialer.
4. Forebyggende foranstaltninger
Vurder effekten af de forebyggende tiltag, der allerede er implementeret, og identificer yderligere foranstaltninger, der kan være nødvendige for at beskytte medarbejderne.
5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser
Hvis der foreligger erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser, bør disse inddrages i vurderingen for at styrke sikkerheden.
6. Overholdelse af Arbejdstilsynets grænseværdier
Sørg for, at eksponeringen ikke overstiger de grænseværdier, som Arbejdstilsynet har fastsat.
7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed
Brug de informationer, som leverandøren har givet om stoffets eller materialets sikkerhed og sundhedsmæssige påvirkninger, som en del af vurderingsgrundlaget.
Ved at tage alle disse elementer med i betragtning skabes et mere grundigt overblik over potentielle risici, hvilket gør det muligt at træffe de nødvendige forholdsregler for at beskytte medarbejdere effektivt.
Kilde: BFA Bygge og Anlæg. Fakta om kemisk risikovurdering og instruktion.






