Svejsning

Mere viden om Svejsning:

Stål er blandt metallerne det største materiale. Aluminium følger efter stålet. Ved svejsning kan der indgå et tredje materiale som man kalder tilsatsmateriale, der sammen med de to grundmaterialer danner en legering i svejsefugen.

Når man udfører svejsningen, arbejder man med temperaturer i lysbuen på op til 6000 grader celsius. Dette bevirker, at der kommer en del påvirkninger af grundstrukturen i materialerne, og ligeledes vil der opstå en del spændinger i den færdige konstruktion.  Det er i den varmepåvirkede zone, at svejsningen bliver svagest efter udførslen. Her har grundmaterialet overophedet ved temperaturer over 1000 grader celsius, hvilket bevirker, at materialet er blevet mere grovkornet (mere skørt og hårdt), end det var inden svejsningen. Hvis der er meget kulstof eller urenheder i materialet, vil dette problem blive større.

Varmepåvirkning

Varmepåvirkningen fra svejsningen vil udvide materialet, og ved afkølingen vil det igen trække sig sammen. Ved kantsømme er det særligt tydligt, hvorledes sammentrækningen sker i tværretningen. Men der vil også være en sammentrækning i længderetningen, dog noget mindre. For at få en konstruktion ret igen kan man varm - og koldrette. En bedre løsning er at forbukke emner inden svejsningen. Det er en erfaringssag, hvor meget man behøver at forbukke eller stille ud af vinkel inden svejsningen. Størrelsen af de kræfter, der kommer til at påvirke svejsningen, er afhængig af svejsesømmens størrelse og antal af svejsesømme.

Svejsesøm

En stor svejsesøm er lig med meget varme, som vil trække mere end en lille svejsestreng. Mange små svejsestrenge vil give større skævhed end en stor streng. Den første streng (bundstrengen) vil virke som hængsel, som konstruktionen vil bevæge som omkring. For at få svejsespændingerne ud af konstruktionen efter svejsningen kan man strække (forlænge) svejsningen ved overhamring i kold tilstand. Hvor svejsningen er udført, er materialet blevet kortere.

En fabrikation

Svejsning er en fabrikation eller skulpturel proces, der forbinder materialer, sædvanligvis metaller eller termoplast, ved at forårsage sammensmeltning. Dette gøres ofte ved smeltning af arbejdsemner og tilsætning af et fyldstof til dannelse af en pøl af smeltet materiale (smeltebadet), der afkøler at blive en stærk samling med trykket undertiden anvendes i forbindelse med varme, eller i sig selv, til fremstilling af svejsningen. Dette er i modsætning til lodning og slaglodning, som involverer smeltning af en lavere smeltepunkt materiale mellem arbejdsemnerne til dannelse af en binding mellem dem, uden at smelte arbejdsemnerne.

Forskellige energikilder

Mange forskellige energikilder kan anvendes til svejsning, herunder en gasflamme, en elektrisk bue, en laser, en elektronstråle, gnidning, og ultralyd. Mens ofte en industriel proces, kan svejsning udføres i mange forskellige miljøer, herunder åbne luft, under vand og i det ydre rum. Svejsning er en potentielt farlig virksomhed og forholdsregler er nødvendige for at undgå forbrændinger, elektriske stød, vision skader, indånding af giftige gasser og dampe, og udsættelse for intens ultraviolet stråling.

Disse fremgangsmåder anvender en svejsning strømforsyning til at oprette og vedligeholde en elektrisk lysbue mellem en elektrode og basismaterialet at smelte metaller ved svejsepunktet. De kan bruge enten direkte (DC) eller vekselstrøm (AC) strøm, og forbrugsstoffer eller ikke-spiselige elektroder. Den svejsning region er undertiden beskyttet af nogle type inert eller delvis inert gas, kendt som en beskyttelsesgas, og fyldmaterialet er undertiden anvendes.

Svejseplader – beregningsprogram til svejseplader - Formler, formelsamlinger og teknisk viden