Det tekniske hjørne 6 – Indlæg om tekniske produkter

Se tidligere indlæg i det Tekniske hjørne herherherher og her


Det tekniske hjørne – Kend din pneumatik – Forstå IO-Link


20.okt 2020


Leveret af Parker Denmark Team

IO-Link er en punkt-til-punkt kommunikationsteknologi, som kan implementeres i de fleste PLC-konfigurationer eller integreres i de fleste eksisterende industrielle Ethernet- og fieldbus-netværk via en enhed kaldet en IO-Link-master. Det er den første standardiserede IO-teknologi på verdensplan (IEC 61131-9) til punkt-til-punkt kommunikation mellem sensorer, aktuatorer og styringsenheder - som kan sammenlignes med en "industriel USB" og er den perfekte lokale udvidelse af et overordnet industrielt Ethernet- eller fieldbus netværk.

Der er flere fordele for ingeniører, når de designer en IO-Link konstruktion til deres nyeste udstyr. For eksempel: Når man anvender en IO-Link tilsluttet Moduflex ventilø - udover et forenklet og standardiseret ledningsnet - kan de også indse fordelene ved fjernkonfiguration, overvågning og øget datatilgængelighed, hvilket fører til forbedret diagnostik.

Brug af IO-Link kan også være særligt gavnligt til maskinapplikationer, hvor der er hyppige overførsler eller rekonfiguration, da denne tid kan reduceres, ligesom utilsigtet nedetid.

Installation af IO-Link

IO-Link kræver ingen speciel eller kompliceret ledningsinstallation, hvilket er en betydningsfuld fordel, og som taler for at indføre det som en kommunikationsmetode. I stedet kan IO-Link enheder forbindes ved at anvende standard 3-wire kabler - de samme du ville bruge til at forbinde en standard nærhedskontakt.

Hvis du tidligere anvendte 25-pin ledningsforbindelse til en pneumatisk ventilmanifold, ville en opgradering til IO-Link tilbyde lignende diagnostik og ydeevne som med en fieldbus (f.eks. Profinet), men til en betydeligt lavere pris og med et mindre komplekst system:

  • Meget omkostningseffektiv løsning. Den erstatter en analog I/O og dens 4-20mA / 0-10V signal med IO-Link digital information fra en analog sensor, eller til en analog enhed såsom trykregulator, hvilket sparer lageromkostninger
  • Gør det muligt for kunden at decentralisere enheder. På små til mellemstore maskiner er mange af de tilgængelige IO-Link mastere IP67 og kan placeres på maskinen i nærheden af I/O-kontakterne i stedet for i et centraliseret kabinet
  • Egnet til SAFE strømkilde - Nogle IO-Link-enheder, herunder Parkers Moduflex IO-Link løsning, er endda velegnede til brug med en SAFE-strømkilde, som bliver et vigtigt krav på mange markeder på grund af nye maskindirektiver.

Data tilgængelighed og vedligeholdelse

IO-Link tilbyder en stigning i tilgængeligheden af data til PLC’en, hvilket hjælper med at reducere tid og penge brugt til fejlfindingsanalyse. Der er tre datatyper tilgængelige:

  • Procesdata - Cykliske oplysninger, der automatisk og jævnligt overføres mellem enheden og masteren, anvendes som I/O for maskinstyringen.
  • Servicedata - Oplysninger om selve enheden, f.eks. model og serienummer, eller fejlmeddelelser og advarsler om vedligeholdelse (f.eks. overophedning af enheder, overskridelse af maksimal strøm, kortslutning i strømkredsen).
  • Parameterdata - Oplysninger, der kan skrives i eller læses fra enheden på anmodning som f.eks. spændingsniveau eller tællingscyklus for at understøtte forebyggende vedligeholdelsesbehov

Med IO-Link kan du læse og ændre enhedsparametre via styresystemets software, hvilket muliggør hurtigere konfiguration og idriftsættelse - samt ændringer kan foretages dynamisk fra styresystemet efter behov. IO-Link tilbyder også evnen til at overvåge enhedens udgangssignaler, modtage real-time statusadvarsler og justere indstillinger fra stort set overalt. Brugere kan identificere og løse problemer, der opstår rettidigt og træffe beslutninger baseret på real-time data fra selve maskinkomponenterne.

Med synlighed i fejl og sundhedstilstand fra hver enhed kan brugerne ikke kun se, hvad enheden gør, men også hvor godt den performer. Disse udvidede diagnoser gør det let for brugerne at identificere, hvornår en enhed har driftsforstyrrelser og diagnosticere problemet uden at lukke linjen eller maskinen.

Kombinationen af ​​real-time og historiske data, som er tilgængelige via IO-Link, hjælper med at sikre en problemfri drift af systemkomponenter, forenkler udskiftningen af ​​enheden og gør det muligt for operatøren at optimere maskinens vedligeholdelsesplaner – dette sparer omkostninger og reducerer risikoen for maskinens nedetid.


Det tekniske hjørne – Kan man køle med vand?


12.okt 2020


Skrevet af Ib Kjærside, Sales Manager, Condair A/S

Køling af produktioner med luftbefugtning

I industrilokaler er det ikke ualmindeligt at rumtemperaturen om sommeren stiger til 25-30°C, selvom udetemperaturen kun er 20°C. Temperaturstigningen indenfor skyldes varmetilførsel, dels fra solens stråler, dels fra varmeafgivelse fra maskinerne i lokalet.
Temperaturstigningen giver problemer, dels med arbejdsmiljøet, dels med at styre luftfugtigheden i lokalet.

Luftbefugtning som energibesparende add-on til almindelig ventilation

Evaporativ køling er et grønt og energibesparende kølekoncept, som i sig selv ikke er en ny opfindelse. Det er et naturfænomen, som altid har eksisteret, og som anvendes i eksempelvis træ- og gartneriindustrien. Her bruges det mest for befugtningens skyld, men i løbet af de senere år vinder konceptet stadigt større indpas i en lang række andre brancher grundet de store energibesparelser. Evaporativ køling reducerer Jydsk Aluminium Industris elektricitetsforbrug til køling med 90 %, sikrer overholdelse af produkttolerancerne hos Terma og giver RPC Superfos en årlig besparelse på over 1000 MWh. De korte tilbagebetalingstider og store energibesparelser gør evaporativ køling til et grønt supplement til traditionel ventilation.

Ventilation er ikke nok - luften bliver for tør

Luftfugtigheden i produktionslokalerne bør ligge konstant på 50-55% RF for at mennesker og maskiner har det bedst. Med udsugning eller ventilation i lokalerne udskiftes luften i rummet med udeluft. Hvis udeluften eksempelvis er 20°C og den relative luftfugtighed ude måske er på 50%, vil en temperaturstigning i lokalet til for eksempel 28°C medføre at den relative luftfugtighed falder til ca. 30% og luften bliver dermed alt for tør. Om vinteren kan luftfugtigheden komme helt ned på kritiske ca. 10%, hvilket skaber dårlige konditioner og indeklima for mennesker, maskiner og produkter.

Ved aktivt at tilføre fintforstøvet vand til luften i et lokale kan du genoprette det gode indeklima med den rette luftfugtighed, og du kan samtidig opnå en væsentlig temperatursænkning i lokalet, og spare energi.


Det tekniske hjørne – Sådan forbedrer kalibrering optimeringen


29.sep 2020


Leveret af Fluke Calibration

Med store udsving i priserne på råmaterialer står industrier over for en udfordring i forhold til at tilpasse sig tidsfrister og avancer. En blandt få måder at styre omkostningerne i alle industrier på er i virkeligheden at blive mere strømlinet og mere effektiv.

En af de bedste måder at styre disse omkostninger på er at finde frem til spild i processen. Fra et instrumenteringsperspektiv medfører det en del finindstilling for at sikre sig, at du kommer frem til de rigtige temperaturer og tryk med henblik på at opnå en produktion af høj kvalitet og en effektiv brug af input.

Kalibreringsudstyr forbedrer optimeringen og kvaliteten—og det gælder ligeledes i andre industrier, hvad enten det drejer sig om kemisk produktion, atomkraft, medicinalvarer eller papirfremstilling. Proces produktionsanlæg kræver hundreder, og endda tusinder avancerede enheder, der ustoppeligt, nøjagtigt og driftssikkert udfører utallige, kritiske aktiviteter. Til gengæld kræver disse enheder regelmæssigt eftersyn, test, kalibrering og reparation.

Århundreders industriel erfaring har skabt en værdi med omhyggeligt at registrere detaljer i disse eftersyn, test, kalibreringer og reparationer. Ofte kræver virksomheder og regeringer kræver mere end bedste praksis, med yderst specifikke krav til registrering for at sikre, at der leveres fuld værdi til kunderne, og at borgernes sundhed og sikkerhed beskyttes.

Traditionel test-, kalibrerings- og dokumentationspraksis er imidlertid også arbejdskrævende, og med manglen på erfarne operatører vælger mindskede teams nogle gange at udskyde regelmæssig kalibrering. De nyeste observationer i industrien viser, at mindre teams realistisk set kan gennemføre og dokumentere kalibreringer af enheder til en lavere samlet pris, med yderligere produktivitet og driftsmæssige fordele.

Kalibrering udføres typisk enten, hvor enheden er placeret (kaldet in situ-kalibrering, fra det latinske ”på stedet”), eller i et instrumentværksted.

Professionelt tip:

Når et feltinstrument fremstilles, kalibreres både det primære element og transmitteren (eller aktuatoren, hvis det drejer sig om en reguleringsventil) på fabrikken, og kalibreringsoplysningerne følger med enheden. Kalibreringsdata går ofte tabt. Indtastning af disse oplysninger i centraliserede kalibreringsfortegnelser, når enheden tages i brug, bør være en del af det almindelige arbejde og ikke blot udføres for effektivitetens skyld.

En centralisering af kalibreringsoplysningerne sikrer, at viden forbliver på anlægget, selv om teams udskiftes.

De fleste feltinstrumenter udgøres af to dele: Et primært element og en transmitter

  • Primære elementer omfatter strømningsrør, blindplader, trykfølere, følere til våd kemi, f.eks. pH-, ORP- og ledningsevneprober, niveaumålere af alle typer, temperaturprober og andet udstyr. Primære elementer producerer typisk et signal—normalt spænding, strøm eller modstand—som er proportionalt med den variabel, de er beregnet til at måle, som f.eks. niveau, flow, temperatur, tryk og kemisk sammensætning. Primære elementer sluttes til felttransmitternes indgang.
  • Felttransmittere inkluderer tryk-, temperatur- og flowenheder. De behandler det signal, der genereres af det primære element ved først at karakterisere det i lineært format og tilføre det tekniske enhedskoefficienter, før det efterfølgende sendes i analogt (normalt 4-20 mA DC) eller digitalt format (normalt en form for feltbus).

Analoge enheder

Analoge enheder—ofte kaldet “4 til 20 milliampere sløjfe”-enheder—benævnes ofte sådan, fordi de sender et signal, der er en elektrisk “analog” repræsentation af en målt fysisk mængde (f.eks. temperatur). De sender en elektrisk strøm, der er proportional (analog) med størrelsen af den målte fysiske mængde, med 4 milliampere strøm, der repræsenterer den minimalt skalerede værdi, og 20 milliampere, der viser den maksimalt skalerede værdi.

Selvom mange systemaspekter nu er digitale, anvendes analoge enheder stadig aktivt i proces produktionsindustrien.

Digitale enheder

Digitale enheder omdanner en målt fysisk værdi til et digitalt signal. Mange forskellige digitale kodningsmetoder benyttes i procesindustrien, herunder Foundation Fieldbus, Profibus og HART.

Der er en udbredt opfattelse af, at (digitale) feltbusenheder ikke behøver at blive kalibreret. Det er ikke sandt. Selvom et feltbussignal (hvad enten det drejer sig om Foundation Fieldbus, Profibus eller forbundet HART) giver fejlfindingsoplysninger, giver det ikke oplysninger om enhedens nøjagtighed, ej heller verificerer det, at enheden rapporterer processen nøjagtigt og præcist.

Reguleringsventiler

Reguleringsventiler har aktuatorer, der også kræver kalibrering for at justere for slid, ompakning af ventilen med henblik på afhjælpning af lækage og fastgroning eller ”klæbning”. Disse ventiler skal ofte gennemgå en komplet eller delvis slaglængdetest, hvis de ikke har været aktiveret regelmæssigt, for at sikre en pålidelig drift.

Indhentning af tilladelser og papirarbejde

Administrative opgaver, lige fra at indhente tilladelser til dokumentering og arkivering af resultater, kan betyde ekstra omkostninger og tid til blot at udføre en in-situ kalibrering. Som Ian Verhappen, Industrial Automation Networks, og tidligere bestyrelsesformand hos Fieldbus Foundation User Group, siger, “I mange tilfælde tager det at få ordnet alt det nødvendige papirarbejde (tilladelser, isolering osv.) ofte længere tid end selve arbejdet.”

Udfordringer ved at dokumentere kalibrering

Dokumentering af en kalibrering har traditionelt betydet, at man skulle bruge en logbog til at håndskrive datoen og tidspunktet, de forudgående kalibreringsudlæsninger, de efterfølgende kalibreringsudlæsninger og eventuelle andre observationer, som teknikerne har gjort sig. Overraskende nok fortsætter mange anlæg med dokumentere kalibreringsarbejde i hånden. Dokumentation med papir og blyant har imidlertid mange mangler.

For det første opstår og videreføres mange fejl. Dataene i håndskrevne fortegnelser er ofte helt ulæselige eller utilstrækkelige. Anlæg, der bruger et computeriseret vedligeholdelses management system (CMMS) skal således tage højde for den ekstra tid, det kræver manuelt at indtaste håndskrevne data med yderligere risiko for fejl.

Udskiftning af arbejdsstyrken

En anden udfordring kalibrering står over for er udskiftning af arbejdsstyrken.

1980’erne bragte budgetnedskæringer og fyringer. Der blev skåret betydeligt ned på konstruktions-, vedligeholdelses- og driftspersonale, og en ny LEAN-produktionsfilosofi slog rødder og fortsætter i dag, især inden for udviklede økonomier.

Mindre teams har mindre tid til mentorordninger og praktisk oplæring til det punkt, hvor udstyr og systemspecifik viden ikke overføres med succes fra den enkelte til institutionen. Når ældre operatører og teknikere går på pension, tager de udstyrs- og systemviden med sig.

“Hver dag kl. 16 går anlæggets institutionelle viden ud af porten,” siger den ledende instrumenterings- og styringstekniker på et stort raffinaderi i Midtvesten, “og nogle gange vender den ikke tilbage.”

I mellemtiden har mange anlæg stadig brug for to teknikere til hver in-situ kalibrering—én ved transmitteren og én ved styresystemet. Fieldbus Foundation anslår, at idriftsættelse kræver to teknikere i minimum to timer.

Brug multifunktionskalibratorer til dokumentering

En ny generation af “smartere” værktøjer til kalibrering i felten øger medarbejderens produktivitet ved at kombinere flere værktøjer i ét og udføre funktioner ud over grundlæggende test og måling, såsom hjælp til analyse og dokumentation.

Multifunktionskalibratorer til dokumentationsprocessen er håndholdte, elektroniske testværktøjer, der kombinerer flere kalibreringstrin og -funktioner i en enkelt enhed, udfører sourcing og måling af tryk, temperatur og en lang række elektriske og elektroniske signaler.

Fordele:

  • Færre værktøjer, som teknikere skal oplæres i og medbringe i felten.
  • Ensartede kalibreringsprocesser og dataudlæsninger over flere enheder sammenlignet med en anden proces til indsamling af forskellige sæt data fra hvert værktøj og hver enhed
  • Automatiserede procedurer erstatter mange manuelle kalibreringstrin
  • Der skal ikke bruges en anden tekniker til at registrere feltenhedens som fundet- og som efterladt tilstand.
  • Hurtigere kalibreringstid pr. enhed
  • Beregning af fejlen i et enkelt værktøj i stedet for tilføjelse af fejlene fra flere værktøjer.

Brug af kalibreringsruter

De største besparelser ved at bruge en dokumenterende kalibrator opnås med et rutestyringsværktøj indbygget i enheden. Brug af et enkelt sæt tilladelser og papirarbejde til et helt sæt kalibreringer mindsker omkostningerne betydeligt.

Implementer et aktivstyrings-, kalibreringsstyrings- eller computeriseret vedligeholdelses management system (CMMS)

I modsætning til papirdokumentation er kalibratordata aldrig ulæselige, kryptiske eller delvise. Dokumenterende kalibrator data kan downloades direkte til en lang række forskellige CMMS-systemer uden transskribering eller arkivering.

Da dokumenterende proceskalibratorer automatisk registrerer hver feltenheds som fundet- og som efterladt tilstand på stedet, og kan betjenes af en enkelt tekniker, kan en rutebaseret praksis med brug af dokumenterende kalibratorer med en enkelt enhed spare helt op til 50 procent af tiden og omkostningerne til traditionelle manuelle kalibreringsmetoder. Sagt på en anden måde, det samme LEAN-team kan nå to gange så mange kalibreringer i et givet tidsrum.

At køre et LEAN-team under traditionelle driftskrav er en opskrift til fejl. Kalibreringer udføres ganske enkelt ikke på den måde, det var tiltænkt. I stedet for at ignorere den truende fare bør du undersøge, hvordan eksisterende praksis kan gøres mere effektiv.

Implementer rutebaseret kalibrering, papirløs dokumentation og CMMS data management. Flere kalibreringer forekommer mere konsistent, viden overføres fra individet til teamet og til institutionen, og både produktiviteten og kvaliteten forbedres.

Kalibrering af flere instrumenter langs en rute mindsker omkostningen pr. kalibrering sammenlignet med individuel kalibrering af enkelte instrumenter.

Ud over at spare på vedligeholdelsesomkostningerne kan juridiske omkostninger og tabt fortjeneste på grund af ulykker opgøres i millioner. En god kalibreringsvedligeholdelsespraksis medvirker til at reducere sandsynligheden for et sådant forhold. I tilfælde af en katastrofe kan gode kalibreringsfortegnelser være en del af anlæggets forsvar mod sagsanlæg, på samme måde som dårlige fortegnelser kan placere en organisation i en mindre forsvarlig retsstilling.


Det tekniske hjørne – Nitrogen – En omkostningseffektiv måde at forlænge holdbarheden på fødevarer


22.sep 2020


Skrevet af Parker Denmark Team

Fødevareproducenter er altid på udkig efter nye måder, som kan forlænge fødevarers holdbarhed. Med en længere holdbarhed kan producenterne levere til et større geografisk område, og produktet kan holde længere i butikker og hos forbrugere.  Pakning med MAP (Modified Atmosphere Packaging) er en teknik, der ofte bruges i fødevareforarbejdningsindustrien til at forlænge holdbarheden. MAP-processen omfatter tilførelse af nitrogen i en pakning for at kontrollere mængden af oxygen (mindre end 2 procent). Hvis der er for meget oxygen og fugt i en pakning, vil det ofte medføre bakterievækst og oxidering, der resulterer i fordærvede fødevarer, uensartet smag, forringet produktkvalitet og kortere holdbarhed. Nitrogen bruges ofte som beskyttende gas på grund af sine egenskaber som tør, inaktiv gas.

Nitrogenkilder

Nitrogen kan fremskaffes fra leverandører i form af højtryksflasker, dewarkar eller i flydende tilstand. Nitrogen kan også produceres på stedet vha. almindelig komprimeret luft og en nitrogengenerator. En nitrogengenerator adskiller nitrogen og oxygen fra luften og kan ofte være den mest effektive og økonomiske metode til at forsyne sig med nitrogen til MAP-formål.

Ulemper ved levering af nitrogen udefra

Afhængighed af eksterne leverandører kan være forbundet med flere udfordringer – herunder prisstigninger, kontraktforhandlinger, udgifter til leje af nitrogenflasker, overholdelse af krav iht. OSHA, udgifter til håndtering af farlige stoffer, leveringsomkostninger samt lokale og statslige skatter og afgifter. Problemer i form af planlægningskonflikter, leveringsforsinkelser og langtrukne indkøbsprocesser kan bremse produktiviteten.

Det giver alt sammen mere administrativt arbejde og medfører højere driftsomkostninger. Leveringsformen stemmer heller ikke overens med LEAN-produktionsteknikker og udviklingen af færre, mere effektive logistikkæder.  

Der skal også tages forholdsregler ifm. håndtering og opbevaring af højtryksflasker. Der kan opstå farlige situationer, hvis en gasflaske tabes og ventilen knækker af, da det kan gøre flasken til et potentielt projektil.

Driftsmæssige fordele ved at producere nitrogen på stedet

Ved at producere din egen nitrogenforsyning med en nitrogengenerator fjerner du udfordringerne ved levering udefra, og du sikrer langvarig stabilitet mht. omkostninger. At producere din egen nitrogen på stedet er også godt for miljøet, og det er en bæredygtig tilgang til forsyning af gassen.

Let at betjene

En nitrogengenerator fra Parker producerer f.eks. en kontinuerlig forsyning af nitrogen med høj renhed inden for få minutter efter start af maskinen. Installationen sker ved at slutte en almindelig slange til komprimeret luft til enhedens indgangsport og slutte nitrogenslangen til udgangen.

Forbedrer kvaliteten, reducerer omkostningerne

Den endelige produktkvalitet er den vigtigste del af fødevareproduktion. Kunder forventer friske produkter og en ensartet smag, hver gang de åbner en ny fødevarepakning. Bakterievæksten i den endelige pakning reducerer holdbarheden og fører i sidste ende til en utilfreds kunde. Pakning med tør nitrogen løser disse problemer og giver en bedre kundeoplevelse. Ydermere vil brug af en nitrogengenerator på stedet ikke alene forbedre driftseffektiviteten; de samlede omkostninger reduceres også – den kombination ses sjældent.


Det tekniske hjørne – CE-mærkning


22.jun 2020


Principperne for CE-mærkning af et produkt.

Skrevet af Michael Porskrog, Diplomingeniør – Lead Auditor, Porskrog Consult

Med visse undtagelser skal alle produkter, maskiner og anlæg CE-mærkes. CE-mærket betyder, at leverandøren står inde for, at produktet overholder EU's krav og dermed kan produktet sælges i hele EU.

De ting der skal gøres for at CE-mærke afhænger af det enkelte produkt og det eller de direktiver, der gælder for produktet. F.eks. er der ved byggevarer særlige forhold, som adskiller sig fra andre produkter og dermed kravene til CE-mærkningen. Nedenstående er en gennemgang af de discipliner som man normalt skal igennem for at CE-mærke et produkt.

Find de EU-direktiver, der gælder for produktet

Først undersøges det om produktet skal CE-mærkes. På listen over produktgrupper kan man se, om produktet skal CE-mærkes og hvilke direktiver der omfatter produktet. Her vil det også fremgå, hvis der er produkter, der er undtaget fra direktivet.

Vær desuden opmærksom på, at et produkt kan være omfattet af mere end et direktiv. F.eks. kan en maskine være omfattet af både maskindirektivet, lavspændingsdirektivet  og EMC-direktivet.

Undersøg, fra hvilken dato man skal CE-mærke produktet

Datoen for, hvornår CE-mærkning er et krav til produktet, findes i direktivet. Der gælder samme dato for alle produkter, der er omfattet af et direktiv. Når et nyt direktiv eller en revision af et eksisterende direktiv træder i kraft, er der i direktivet defineret en dato, der oplyser om, hvornår man senest skal anvende CE-mærkning i henhold til direktivet.

CE-mærkning af byggevarer adskiller sig dog på dette punkt. Datoerne fastsættes i forhold til de konkrete byggevareprodukter og er forskellige fra produkt til produkt. Datoerne fastsættes, når den europæiske standard harmoniseres i EU-Tidende. Datoerne for byggevarer skal derfor findes for den enkelte byggevare i EU’s liste over harmoniserede byggevarestandarder.

Følg proceduren for overensstemmelsesvurdering af produktet

Proceduren for overensstemmelsesvurdering findes i det specifikke direktiv. Procedurerne kan være forskellige fra direktiv til direktiv. Der er normalt krav om risikovurdering og brugsanvisning osv. I de fleste tilfælde kan man selv udføre overensstemmelsesvurderingen, men i direktivet kan der være et krav om en tredjeparts-vurdering/prøvning og til det skal man bruge et af de bemyndigede organer, der er udpeget til området, f.eks. FORCE, Teknologisk Institut, BUREAU VERITAS osv. For byggevarers vedkommende er proceduren direkte fastlagt i den harmoniserede standard for byggevaren.

Sørg for, at produktet opfylder de væsentlige krav i direktivet

EU-direktiverne indeholder de væsentligste sikkerhedskrav til produkterne og de skal overholdes for at kunne CE-mærke, men da direktiverne omfatter en produktgruppe, kan der være sikkerhedskrav, der ikke er relevante for det konkrete produkt.

Undersøg, om der findes en standard for produktet

Hvis der findes en harmoniseret standard, er det et praktisk sted at finde væsentlige krav. De harmoniserede standarder indeholder nemlig de væsentlige krav og giver dermed formodningsret, dvs. overholder man standardens krav, har man ret til at formode, at direktivets krav er overholdt.

En standard kan f.eks. indeholde beskrivelse af, hvordan en maskine skal konstrueres for at undgå klemningsfare, eller hvordan man overfladebehandler legetøj til små børn. Standarden kan også være produktspecifik og f.eks. anvise en hensigtsmæssig konstruktion af en elektrisk hospitalsseng.

Hvis der ikke findes en harmoniseret standard for det specifikke produkt, må producenten finde andre veje til at opfylde direktivets krav: Det kan f.eks. være at finde en standard for et andet lignende produkt eller dele fra andre standarder.

For byggevarers vedkommende er det mere enkelt. Her skal der nemlig være en harmoniseret standard for overhovedet at kunne CE-mærke.

Udarbejd den tekniske dokumentation (teknisk dossier)

Det er producentens ansvar at få udarbejdet den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal dokumentere, at produktet opfylder direktivets krav. Kravene til, hvad den tekniske dokumentation skal indeholde, findes i det enkelte direktiv. Hvis der gælder mere end et direktiv for et produkt, skal den tekniske dokumentation opfylde kravene fra alle direktiverne.

Som hovedregel bør dokumentationen omfatte produktets konstruktion og funktion.

Eksempler på teknisk dokumentation:

  • Producentens navn og adresse samt information om evt. produktionssteder
  • Konstruktions- og fabrikationstegninger
  • Liste over anvendte standarder
  • Risikovurdering
  • Eventuelle prøvningsrapporter
  • Brugsanvisning
  • Overensstemmelseserklæring/Ydeevnedeklaration.

Producenten skal som udgangspunkt opbevare den tekniske dokumentation – og kunne stille den til rådighed for myndighederne - i mindst 10 år (kan variere, se i det enkelte direktiv).

Udfyld overensstemmelseserklæringen

Når produktet er klart til at blive markedsført, skal du udarbejde en såkaldt overensstemmelseserklæring. Den skal indeholde oplysninger om direktiver, standarder eller andre normative dokumenter, oplysninger om producentens kontaktoplysninger og oplysninger om evt. tredjepart eller bemyndiget organ.

Med den tekniske dokumentation og overensstemmelseserklæringen erklærer du som producent, at produktet overholder direktivets krav, og at du bekræfter, at du har gennemført alle de nødvendige vurderinger, f.eks. risikovurdering.

Undersøg, om der findes en national lovgivning i det land, produktet skal sælges i

Et af formålene med CE-mærket er at sikre, at produkter frit kan sælges i EU- og EØS-landene. Det betyder, at de nationale myndigheder i EU ikke kan stille strengere krav til et produkt, end medlemslandene er blevet enige om. Men der kan være særlige krav til produktet i brugssituationen i de forskellige lande, f.eks. kan der være særlige krav til serviceeftersyn på elevatorer. Og endelig kan kunden altid stille krav, der går videre end direktivernes krav.

Sæt CE-mærket på produktet

De nærmere anvisninger om placering, indhold og udformning står i den harmoniserede standard. Hvis ikke der findes en harmoniseret standard, er det de generelle anvisninger i direktivet, der skal anvendes.

Anden lovgivning

Tjek hvilken lovgivning der i øvrigt gælder for produktet.

Der kan være andre lovgivninger, som man skal følge, men som ikke er med i CE-mærkningen. Det kan f.eks. være: WEEE-direktivet, som omfatter alle elektroniske produkter, Emballagedirektiver, REACH-forordningen eller Batteridirektivet.

Kontakt os for en uddybende snak om CE-mærkning af jeres produkter, maskiner eller anlæg. - Tlf.: +45 60 92 65 92 • Mail: info@porskrogconsult.dk


Det tekniske hjørne – Sikkerhedsvejledning i forbindelse med digitale multimetre


12.maj 2020


Skrevet af Fluke

Det er helt åbenlyst, at et godt konstrueret digitalt multimeter opnår bedre resultater under krævende forhold end en andenrangsmodel. Ikke alene vil et førsteklasses værktøj kunne klare arbejdsmiljøet, det vil også medvirke til din sikkerhed. Når du har fået dit multimeter, er det vigtigt at opretholde sikkerheden i det miljø, du arbejder i – Tjek altid for, at dit multimeter er sikkert at bruge.

Hvad er elektriske parametre?

Ethvert aktiv, der anvender eller flytter elektricitet, har et sæt elektriske parametre. Det drejer sig om klassificeringer og koder, dvs. KAT klassificeringer og indtrængningsbeskyttelseskoder (IP koder), som er i overensstemmelse med standarder fastsat af udpegede teams bestående af fagfolk. Et aktivs elektriske parametre kan give dig en forståelse af, hvordan du tester det pågældende aktiv for ydeevne, og hvordan du opretholder aktivets og din egen (og omkringstående personers) sikkerhed. Eksempler på elektriske parametre omfatter impedans, indkoblingsstrøm, effektfaktor og spændingsfald.

Hvad er KAT klassificering af multimetre?

Digitale multimetre er klassificeret til forskellige elektriske parametre, så du skal undersøge, om et multimeter har passende KAT klassificeringer, IP koder og uafhængige verificeringssymboler, for at sikre, at det instrument, du vælger, er blevet testet af et uafhængigt laboratorium og er sikkert at bruge til dine målinger.

Selv om du fastslår den korrekte klassificering i forhold til installationskategorien for overspænding (KAT II, KAT III eller KAT IV), bør du altid vælge et værktøj, der er klassificeret til den højeste kategori, du potentielt kan bruge det i, og vælge en spændingsklassificering, der passer til, eller overstiger, disse situationer. KAT klassificerede multimetre er designet til at minimere eller mindske risikoen for, at der opstår en lysbue inde i multimeteret. Klassificeringerne er normalt placeret nær indgangsstikkene.

Kort sagt, hvis du skal til at måle på en 480 V strømforsyningstavle, skal du bruge et måleinstrument, der som minimum er klassificeret iht. KAT III 600 V. Det betyder, at et måleinstrument klassificeret iht. KAT III 1000 V eller KAT IV 600 V også kan bruges i denne situation.

Hvad er sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med multimetre?

Før du foretager en måling med multimetret, skal du først inspicere det visuelt. Kontroller måleinstrument, probespidser og tilbehør for tegn på fysisk skade. Sørg for, at alle stik sidder sikkert, og se efter blotlagt metal eller revner i kabinettet. Du må ikke benytte et beskadiget måleinstrument eller beskadigede probespidser.

Når du har foretaget den visuelle inspektion, skal du kontrollere, at multimetret fungerer korrekt. Antag ikke blot, at det gør. Brug en kendt fungerende spændingskilde eller en testenhed, f.eks. Fluke PRV240, for at få bekræftet, at måleinstrumentet fungerer korrekt. Dette er et krav ifølge NFPA70E (USA) og GS38 (Europa).

Arbejde med elektricitet indebærer altid en risiko. Find ud af, hvilke farer der kan opstå, og træf de nødvendige forholdsregler, før du begynder at foretage målinger. Vær opmærksom på risikoen for spidser som transientoverspænding og lysbuer eller lysbueeksplosioner.


Det tekniske hjørne – Hvorfor skal jeg skifte mit trykluftfilterelement?


28.apr 2020


Denne artikel er skrevet af Mark White, chef for trykluftbehandling, Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Trykluft, der ofte kaldes fabrikationens fjerde forsyningsvare efter elektricitet, gas og vand, bruges på mere end 90 % af verdens produktionsanlæg. Som de andre forsyningsvarer er det et vigtigt omdrejningspunkt i produktionsprocesser. Den korrekte anvendelse og vedligeholdelse har en dybtgående indvirkning på produktiviteten, de økonomiske resultater og den vellykkede virksomhedsdrift.

Facilitets- og vedligeholdelsespersonale bestræber sig på at sikre, at deres trykluftsystemer fungerer på en sikker, effektiv og omkostningseffektiv måde. For at kunne gøre dette er der installeret rensningssystemer for at sikre en kontinuerlig forsyning af trykluft af høj kvalitet, og filtrering er kernen i ethvert rensningssystem. Filtreringsteknologier til trykluftbehandlingssystemer anvender udskiftelige filterelementer, der skal ændres med jævne mellemrum. Der er dog ofte forvirring om, hvorfor og hvornår filterelementet skal udskiftes.

Her vil vi undersøge forureningstyper og -kilder, filtreringsteknologier og deres funktion, ofte stillede spørgsmål, myter omkring overvågning af differenstryk samt anbefalinger til ændring af filterelementer. 

Forureningsregulering

Trykluftforurening kommer fra forskellige kilder:

  • Atmosfærisk forurening på vej ind i kompressoren
  • Forurening indført af kompressoren
  • Forurening indført af luftbeholderen og fordelingsrørføringen.

Der er 10 forurenende stoffer, der kræver behandling i et typisk trykluftsystem:

  • Vanddamp
  • Mikroorganismer
  • Atmosfærisk snavs
  • Oliedamp
  • Vandaerosoler
  • Kondenseret flydende vand
  • Flydende olie
  • Olieaerosoler
  • Rust 
  • Kalk i rør
Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Compressor Rood Contamination - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA


Koalescensfiltre er en af de vigtigste typer rensningsudstyr, da de behandler de fleste af disse typer forurening, mens vandudskillere, tørpartikelfiltre og adsorptionsfiltre tager sig af de andre. Tabellen nedenfor viser, hvordan hver teknologi bruges til at sikre ren trykluft.

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Contaminants and Technologies Table - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Filterelementer holder ikke evigt

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Replacement Filter Element - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Alle disse filterteknologier (med undtagelse af vandudskillere) bruger et udskifteligt filtermedie, typisk i form af patron eller element. Disse elementer er underlagt ekstreme, dynamiske forhold i trykluftstrømmen, herunder:

  • Store trykvariationer
  • Pulserende luftforbrug
  • Temperaturvariationer
  • Luftfugtigheden varierer fra 100% mættet luft til dugpunkter under nul
  • Kemisk angreb

Med tiden fører disse forhold til nedbrydning af filtermediet og efterfølgende tab af fuld oprensning. Derfor skal filterelementerne udskiftes med jævne mellemrum for at sikre optimal ydeevne for oprensning.

Parker anbefaler en årlig (12 måneder) udskiftning af deres koalescens- og tørpartikelfiltre og at gennemskylle dræn for at sikre fjernelse af forurenende stoffer. Parkers koalescens- og tørpartikelfiltre domnick hunter OIL-X leveres med en luftkvalitetsgaranti, der er baseret på årlig filterudskiftning med originale dele.

Parker er klar angående vedligeholdelseskrav, men der er fortsat en stor del usikkerhed om, hvornår og hvorfor trykluftfilterelementer skal skiftes. Det er forståeligt, da alle trykluftsystemer er forskellige. Dog kan forholdene, selv inden for det samme system, ændre sig hurtigt, så det er bedst at indtage en forebyggende position, når det gælder vedligeholdelse.

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Element Replacement Table - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg skifte mit trykluftelement?

Som omtalt ovenfor vil virkningerne af de vanskelige forhold, som koalescens- og tørpartikelfilterelementer fungerer under, i sidste ende forringe deres præstation.

Hvad sker der, hvis et filterelement bliver beskadiget?

Med tiden vil de forurenende stoffer svække medierne og medføre lækager eller huldannelse. Når dette sker, vil området med lækage hurtigt vokse, og forureningen vil omgå filterelementet

Hvad hvis mit anlæg ikke kører på fuld tid.  Får jeg meget længere driftstid ud af filterelementerne?

Som nævnt vil filterelementerne blive påvirket af de forurenende stoffer i trykluftstrømmen, og denne konstante eksponering vil svække dem. For at udelukke overførsel betragtes årligt filterskift som bedste praksis. Parker garanterer ydeevne for filtre, der skiftes årligt.

Kan jeg vaske filterelementer?

Nej, det er ikke muligt at vaske urenheder ud af filtermediet. Hvis filtermediet udsættes for varmt sæbevand eller opløsningsmiddel, vil det medføre beskadigelse.

Mit filterelement ser ikke beskidt ud. Skal jeg skifte det?

For det første er den del af filterelementet, som du kan se, det drænlag, der sørger for at forhindre, at sammenflydte væsker transporteres nedstrøms. Hovedfiltreringsmediet er under dette lag og er ikke synligt, hvis ikke filterelementet adskilles. For det andet skal koalescens- og tørpartikelfiltre fange aerosoler og partikler ned til under mikronstørrelse – usynlige for det menneskelige øje.

Myter omkring overvågning af differenstryk

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Pressure Gauge- Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Mange filterhuse leveres med differenstrykmonitorer. Det er en almindelig fejl at basere filterskift på disse enheder. Differenstrykmonitorer er ikke kalibrerede og angiver typisk en trykændring fra opstrømssiden til nedstrømssiden med en betydelig fejlmargin. De kan give en indikation af påkrævet vedligeholdelse på grund af en blokering af filtermediet, men de giver ikke en nøjagtig beskrivelse af filterets evne til at fjerne forurening. De skal således ikke bruges til at afgøre vedligeholdelse af filterelementer.

Myte

Differenstryk er en indikation af luftkvalitet.

Fakta

Differenstryk er resultatet af, at filterelementet samler forurening, men der er ingen sammenhæng med den leverede luftkvalitet.

Myte

Filteret er udstyret med en DP-måler, der angiver, hvornår filterelementet skal skiftes.

Fakta

Disse enheder giver et generelt billede af trykreduktion. De er ikke kalibreret og har en præcisionsmargin på +/-25 %. De bør ikke bruges som serviceindikator. I stedet skal producentens anbefaling følges.

Myte

Trykluftfilterelementer skal kun skiftes, når differenstrykket stiger.

Fakta

At holde differenstrykket lavt er god praksis, men det har ikke en omfattende indvirkning på overførslen af forurening. Det bør derfor ikke bruges som indikator for, hvornår elementet skal skiftes.

Konklusion

Filterelementer skal skiftes med jævne mellemrum for at sikre, at der altid er en kontinuerlig forsyning af trykluft af høj kvalitet. Andre fordele omfatter:

  • Beskyttelse af lag i adsorptionstørreanlæg
  • Beskyttelse af nedstrømsudstyr, personale og processer
  • Reducerede driftsomkostninger
  • Produktiviteten og rentabiliteten øges
  • Fortsat ro i sindet.