Det tekniske hjørne 6 – Indlæg om tekniske produkter

Se tidligere indlæg i det Tekniske hjørne herherherher og her


Det tekniske hjørne – CE-mærkning


22.jun 2020


Principperne for CE-mærkning af et produkt.

Skrevet af Michael Porskrog, Diplomingeniør – Lead Auditor, Porskrog Consult

Med visse undtagelser skal alle produkter, maskiner og anlæg CE-mærkes. CE-mærket betyder, at leverandøren står inde for, at produktet overholder EU's krav og dermed kan produktet sælges i hele EU.

De ting der skal gøres for at CE-mærke afhænger af det enkelte produkt og det eller de direktiver, der gælder for produktet. F.eks. er der ved byggevarer særlige forhold, som adskiller sig fra andre produkter og dermed kravene til CE-mærkningen. Nedenstående er en gennemgang af de discipliner som man normalt skal igennem for at CE-mærke et produkt.

Find de EU-direktiver, der gælder for produktet

Først undersøges det om produktet skal CE-mærkes. På listen over produktgrupper kan man se, om produktet skal CE-mærkes og hvilke direktiver der omfatter produktet. Her vil det også fremgå, hvis der er produkter, der er undtaget fra direktivet.

Vær desuden opmærksom på, at et produkt kan være omfattet af mere end et direktiv. F.eks. kan en maskine være omfattet af både maskindirektivet, lavspændingsdirektivet  og EMC-direktivet.

Undersøg, fra hvilken dato man skal CE-mærke produktet

Datoen for, hvornår CE-mærkning er et krav til produktet, findes i direktivet. Der gælder samme dato for alle produkter, der er omfattet af et direktiv. Når et nyt direktiv eller en revision af et eksisterende direktiv træder i kraft, er der i direktivet defineret en dato, der oplyser om, hvornår man senest skal anvende CE-mærkning i henhold til direktivet.

CE-mærkning af byggevarer adskiller sig dog på dette punkt. Datoerne fastsættes i forhold til de konkrete byggevareprodukter og er forskellige fra produkt til produkt. Datoerne fastsættes, når den europæiske standard harmoniseres i EU-Tidende. Datoerne for byggevarer skal derfor findes for den enkelte byggevare i EU’s liste over harmoniserede byggevarestandarder.

Følg proceduren for overensstemmelsesvurdering af produktet

Proceduren for overensstemmelsesvurdering findes i det specifikke direktiv. Procedurerne kan være forskellige fra direktiv til direktiv. Der er normalt krav om risikovurdering og brugsanvisning osv. I de fleste tilfælde kan man selv udføre overensstemmelsesvurderingen, men i direktivet kan der være et krav om en tredjeparts-vurdering/prøvning og til det skal man bruge et af de bemyndigede organer, der er udpeget til området, f.eks. FORCE, Teknologisk Institut, BUREAU VERITAS osv. For byggevarers vedkommende er proceduren direkte fastlagt i den harmoniserede standard for byggevaren.

Sørg for, at produktet opfylder de væsentlige krav i direktivet

EU-direktiverne indeholder de væsentligste sikkerhedskrav til produkterne og de skal overholdes for at kunne CE-mærke, men da direktiverne omfatter en produktgruppe, kan der være sikkerhedskrav, der ikke er relevante for det konkrete produkt.

Undersøg, om der findes en standard for produktet

Hvis der findes en harmoniseret standard, er det et praktisk sted at finde væsentlige krav. De harmoniserede standarder indeholder nemlig de væsentlige krav og giver dermed formodningsret, dvs. overholder man standardens krav, har man ret til at formode, at direktivets krav er overholdt.

En standard kan f.eks. indeholde beskrivelse af, hvordan en maskine skal konstrueres for at undgå klemningsfare, eller hvordan man overfladebehandler legetøj til små børn. Standarden kan også være produktspecifik og f.eks. anvise en hensigtsmæssig konstruktion af en elektrisk hospitalsseng.

Hvis der ikke findes en harmoniseret standard for det specifikke produkt, må producenten finde andre veje til at opfylde direktivets krav: Det kan f.eks. være at finde en standard for et andet lignende produkt eller dele fra andre standarder.

For byggevarers vedkommende er det mere enkelt. Her skal der nemlig være en harmoniseret standard for overhovedet at kunne CE-mærke.

Udarbejd den tekniske dokumentation (teknisk dossier)

Det er producentens ansvar at få udarbejdet den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal dokumentere, at produktet opfylder direktivets krav. Kravene til, hvad den tekniske dokumentation skal indeholde, findes i det enkelte direktiv. Hvis der gælder mere end et direktiv for et produkt, skal den tekniske dokumentation opfylde kravene fra alle direktiverne.

Som hovedregel bør dokumentationen omfatte produktets konstruktion og funktion.

Eksempler på teknisk dokumentation:

  • Producentens navn og adresse samt information om evt. produktionssteder
  • Konstruktions- og fabrikationstegninger
  • Liste over anvendte standarder
  • Risikovurdering
  • Eventuelle prøvningsrapporter
  • Brugsanvisning
  • Overensstemmelseserklæring/Ydeevnedeklaration.

Producenten skal som udgangspunkt opbevare den tekniske dokumentation – og kunne stille den til rådighed for myndighederne - i mindst 10 år (kan variere, se i det enkelte direktiv).

Udfyld overensstemmelseserklæringen

Når produktet er klart til at blive markedsført, skal du udarbejde en såkaldt overensstemmelseserklæring. Den skal indeholde oplysninger om direktiver, standarder eller andre normative dokumenter, oplysninger om producentens kontaktoplysninger og oplysninger om evt. tredjepart eller bemyndiget organ.

Med den tekniske dokumentation og overensstemmelseserklæringen erklærer du som producent, at produktet overholder direktivets krav, og at du bekræfter, at du har gennemført alle de nødvendige vurderinger, f.eks. risikovurdering.

Undersøg, om der findes en national lovgivning i det land, produktet skal sælges i

Et af formålene med CE-mærket er at sikre, at produkter frit kan sælges i EU- og EØS-landene. Det betyder, at de nationale myndigheder i EU ikke kan stille strengere krav til et produkt, end medlemslandene er blevet enige om. Men der kan være særlige krav til produktet i brugssituationen i de forskellige lande, f.eks. kan der være særlige krav til serviceeftersyn på elevatorer. Og endelig kan kunden altid stille krav, der går videre end direktivernes krav.

Sæt CE-mærket på produktet

De nærmere anvisninger om placering, indhold og udformning står i den harmoniserede standard. Hvis ikke der findes en harmoniseret standard, er det de generelle anvisninger i direktivet, der skal anvendes.

Anden lovgivning

Tjek hvilken lovgivning der i øvrigt gælder for produktet.

Der kan være andre lovgivninger, som man skal følge, men som ikke er med i CE-mærkningen. Det kan f.eks. være: WEEE-direktivet, som omfatter alle elektroniske produkter, Emballagedirektiver, REACH-forordningen eller Batteridirektivet.

Kontakt os for en uddybende snak om CE-mærkning af jeres produkter, maskiner eller anlæg. - Tlf.: +45 60 92 65 92 • Mail: info@porskrogconsult.dk


Det tekniske hjørne – Sikkerhedsvejledning i forbindelse med digitale multimetre


12.maj 2020


Skrevet af Fluke

Det er helt åbenlyst, at et godt konstrueret digitalt multimeter opnår bedre resultater under krævende forhold end en andenrangsmodel. Ikke alene vil et førsteklasses værktøj kunne klare arbejdsmiljøet, det vil også medvirke til din sikkerhed. Når du har fået dit multimeter, er det vigtigt at opretholde sikkerheden i det miljø, du arbejder i – Tjek altid for, at dit multimeter er sikkert at bruge.

Hvad er elektriske parametre?

Ethvert aktiv, der anvender eller flytter elektricitet, har et sæt elektriske parametre. Det drejer sig om klassificeringer og koder, dvs. KAT klassificeringer og indtrængningsbeskyttelseskoder (IP koder), som er i overensstemmelse med standarder fastsat af udpegede teams bestående af fagfolk. Et aktivs elektriske parametre kan give dig en forståelse af, hvordan du tester det pågældende aktiv for ydeevne, og hvordan du opretholder aktivets og din egen (og omkringstående personers) sikkerhed. Eksempler på elektriske parametre omfatter impedans, indkoblingsstrøm, effektfaktor og spændingsfald.

Hvad er KAT klassificering af multimetre?

Digitale multimetre er klassificeret til forskellige elektriske parametre, så du skal undersøge, om et multimeter har passende KAT klassificeringer, IP koder og uafhængige verificeringssymboler, for at sikre, at det instrument, du vælger, er blevet testet af et uafhængigt laboratorium og er sikkert at bruge til dine målinger.

Selv om du fastslår den korrekte klassificering i forhold til installationskategorien for overspænding (KAT II, KAT III eller KAT IV), bør du altid vælge et værktøj, der er klassificeret til den højeste kategori, du potentielt kan bruge det i, og vælge en spændingsklassificering, der passer til, eller overstiger, disse situationer. KAT klassificerede multimetre er designet til at minimere eller mindske risikoen for, at der opstår en lysbue inde i multimeteret. Klassificeringerne er normalt placeret nær indgangsstikkene.

Kort sagt, hvis du skal til at måle på en 480 V strømforsyningstavle, skal du bruge et måleinstrument, der som minimum er klassificeret iht. KAT III 600 V. Det betyder, at et måleinstrument klassificeret iht. KAT III 1000 V eller KAT IV 600 V også kan bruges i denne situation.

Hvad er sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med multimetre?

Før du foretager en måling med multimetret, skal du først inspicere det visuelt. Kontroller måleinstrument, probespidser og tilbehør for tegn på fysisk skade. Sørg for, at alle stik sidder sikkert, og se efter blotlagt metal eller revner i kabinettet. Du må ikke benytte et beskadiget måleinstrument eller beskadigede probespidser.

Når du har foretaget den visuelle inspektion, skal du kontrollere, at multimetret fungerer korrekt. Antag ikke blot, at det gør. Brug en kendt fungerende spændingskilde eller en testenhed, f.eks. Fluke PRV240, for at få bekræftet, at måleinstrumentet fungerer korrekt. Dette er et krav ifølge NFPA70E (USA) og GS38 (Europa).

Arbejde med elektricitet indebærer altid en risiko. Find ud af, hvilke farer der kan opstå, og træf de nødvendige forholdsregler, før du begynder at foretage målinger. Vær opmærksom på risikoen for spidser som transientoverspænding og lysbuer eller lysbueeksplosioner.


Det tekniske hjørne – Hvorfor skal jeg skifte mit trykluftfilterelement?


28.apr 2020


Denne artikel er skrevet af Mark White, chef for trykluftbehandling, Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Trykluft, der ofte kaldes fabrikationens fjerde forsyningsvare efter elektricitet, gas og vand, bruges på mere end 90 % af verdens produktionsanlæg. Som de andre forsyningsvarer er det et vigtigt omdrejningspunkt i produktionsprocesser. Den korrekte anvendelse og vedligeholdelse har en dybtgående indvirkning på produktiviteten, de økonomiske resultater og den vellykkede virksomhedsdrift.

Facilitets- og vedligeholdelsespersonale bestræber sig på at sikre, at deres trykluftsystemer fungerer på en sikker, effektiv og omkostningseffektiv måde. For at kunne gøre dette er der installeret rensningssystemer for at sikre en kontinuerlig forsyning af trykluft af høj kvalitet, og filtrering er kernen i ethvert rensningssystem. Filtreringsteknologier til trykluftbehandlingssystemer anvender udskiftelige filterelementer, der skal ændres med jævne mellemrum. Der er dog ofte forvirring om, hvorfor og hvornår filterelementet skal udskiftes.

Her vil vi undersøge forureningstyper og -kilder, filtreringsteknologier og deres funktion, ofte stillede spørgsmål, myter omkring overvågning af differenstryk samt anbefalinger til ændring af filterelementer. 

Forureningsregulering

Trykluftforurening kommer fra forskellige kilder:

  • Atmosfærisk forurening på vej ind i kompressoren
  • Forurening indført af kompressoren
  • Forurening indført af luftbeholderen og fordelingsrørføringen.

Der er 10 forurenende stoffer, der kræver behandling i et typisk trykluftsystem:

  • Vanddamp
  • Mikroorganismer
  • Atmosfærisk snavs
  • Oliedamp
  • Vandaerosoler
  • Kondenseret flydende vand
  • Flydende olie
  • Olieaerosoler
  • Rust 
  • Kalk i rør
Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Compressor Rood Contamination - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA


Koalescensfiltre er en af de vigtigste typer rensningsudstyr, da de behandler de fleste af disse typer forurening, mens vandudskillere, tørpartikelfiltre og adsorptionsfiltre tager sig af de andre. Tabellen nedenfor viser, hvordan hver teknologi bruges til at sikre ren trykluft.

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Contaminants and Technologies Table - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Filterelementer holder ikke evigt

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Replacement Filter Element - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Alle disse filterteknologier (med undtagelse af vandudskillere) bruger et udskifteligt filtermedie, typisk i form af patron eller element. Disse elementer er underlagt ekstreme, dynamiske forhold i trykluftstrømmen, herunder:

  • Store trykvariationer
  • Pulserende luftforbrug
  • Temperaturvariationer
  • Luftfugtigheden varierer fra 100% mættet luft til dugpunkter under nul
  • Kemisk angreb

Med tiden fører disse forhold til nedbrydning af filtermediet og efterfølgende tab af fuld oprensning. Derfor skal filterelementerne udskiftes med jævne mellemrum for at sikre optimal ydeevne for oprensning.

Parker anbefaler en årlig (12 måneder) udskiftning af deres koalescens- og tørpartikelfiltre og at gennemskylle dræn for at sikre fjernelse af forurenende stoffer. Parkers koalescens- og tørpartikelfiltre domnick hunter OIL-X leveres med en luftkvalitetsgaranti, der er baseret på årlig filterudskiftning med originale dele.

Parker er klar angående vedligeholdelseskrav, men der er fortsat en stor del usikkerhed om, hvornår og hvorfor trykluftfilterelementer skal skiftes. Det er forståeligt, da alle trykluftsystemer er forskellige. Dog kan forholdene, selv inden for det samme system, ændre sig hurtigt, så det er bedst at indtage en forebyggende position, når det gælder vedligeholdelse.

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Element Replacement Table - Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg skifte mit trykluftelement?

Som omtalt ovenfor vil virkningerne af de vanskelige forhold, som koalescens- og tørpartikelfilterelementer fungerer under, i sidste ende forringe deres præstation.

Hvad sker der, hvis et filterelement bliver beskadiget?

Med tiden vil de forurenende stoffer svække medierne og medføre lækager eller huldannelse. Når dette sker, vil området med lækage hurtigt vokse, og forureningen vil omgå filterelementet

Hvad hvis mit anlæg ikke kører på fuld tid.  Får jeg meget længere driftstid ud af filterelementerne?

Som nævnt vil filterelementerne blive påvirket af de forurenende stoffer i trykluftstrømmen, og denne konstante eksponering vil svække dem. For at udelukke overførsel betragtes årligt filterskift som bedste praksis. Parker garanterer ydeevne for filtre, der skiftes årligt.

Kan jeg vaske filterelementer?

Nej, det er ikke muligt at vaske urenheder ud af filtermediet. Hvis filtermediet udsættes for varmt sæbevand eller opløsningsmiddel, vil det medføre beskadigelse.

Mit filterelement ser ikke beskidt ud. Skal jeg skifte det?

For det første er den del af filterelementet, som du kan se, det drænlag, der sørger for at forhindre, at sammenflydte væsker transporteres nedstrøms. Hovedfiltreringsmediet er under dette lag og er ikke synligt, hvis ikke filterelementet adskilles. For det andet skal koalescens- og tørpartikelfiltre fange aerosoler og partikler ned til under mikronstørrelse – usynlige for det menneskelige øje.

Myter omkring overvågning af differenstryk

Why Should I Change My Compressed Air Filter Element? - Pressure Gauge- Parker Gas Separation and Filtration Division EMEA

Mange filterhuse leveres med differenstrykmonitorer. Det er en almindelig fejl at basere filterskift på disse enheder. Differenstrykmonitorer er ikke kalibrerede og angiver typisk en trykændring fra opstrømssiden til nedstrømssiden med en betydelig fejlmargin. De kan give en indikation af påkrævet vedligeholdelse på grund af en blokering af filtermediet, men de giver ikke en nøjagtig beskrivelse af filterets evne til at fjerne forurening. De skal således ikke bruges til at afgøre vedligeholdelse af filterelementer.

Myte

Differenstryk er en indikation af luftkvalitet.

Fakta

Differenstryk er resultatet af, at filterelementet samler forurening, men der er ingen sammenhæng med den leverede luftkvalitet.

Myte

Filteret er udstyret med en DP-måler, der angiver, hvornår filterelementet skal skiftes.

Fakta

Disse enheder giver et generelt billede af trykreduktion. De er ikke kalibreret og har en præcisionsmargin på +/-25 %. De bør ikke bruges som serviceindikator. I stedet skal producentens anbefaling følges.

Myte

Trykluftfilterelementer skal kun skiftes, når differenstrykket stiger.

Fakta

At holde differenstrykket lavt er god praksis, men det har ikke en omfattende indvirkning på overførslen af forurening. Det bør derfor ikke bruges som indikator for, hvornår elementet skal skiftes.

Konklusion

Filterelementer skal skiftes med jævne mellemrum for at sikre, at der altid er en kontinuerlig forsyning af trykluft af høj kvalitet. Andre fordele omfatter:

  • Beskyttelse af lag i adsorptionstørreanlæg
  • Beskyttelse af nedstrømsudstyr, personale og processer
  • Reducerede driftsomkostninger
  • Produktiviteten og rentabiliteten øges
  • Fortsat ro i sindet.