Det tekniske hjørne 5 – Indlæg om tekniske produkter

Se tidligere indlæg i det Tekniske hjørne her, her, her og her


Det tekniske hjørne – Hvad er en hybrid befugter?


14.jan 2020


Indlægget er leveret af Condair A/S En hybridbefugter anvender to adiabatiske metoder til befugtning. En forstøver samt en fordampningsenhed anvendes parallelt til et opnå en...

Indlægget er leveret af Condair A/S

En hybridbefugter anvender to adiabatiske metoder til befugtning. En forstøver samt en fordampningsenhed anvendes parallelt til et opnå en vedvarende kombinationsløsning på problemer, som ellers opstår, hvis man kun anvender én af disse enheder. Dette gør det muligt for hybridbefugtere at opnå et enestående niveau af hygiejnisk kvalitet, mens de samtidig er yderst økonomisk rentable.

Drift af hybridbefugtere

En hybridbefugter er udstyret med en fordampningsenhed, som er lavet af særligt porøse og bestandige keramiske elementer med en stor indre overflade. Molekylære forstøvelsesdyser fordeles jævnt over hele overfladen på disse elementer. Dyserne er kegledyser, der forsynes med demineraliseret vand fra en lille tryk-forstærkende pumpe, som anvender for-renset vand (mellem 4 og 8 bar). (Hvis et vandrensningssystem med en frekvensmoduleret pumpe allerede er i brug, kan den tryk-forstærkende pumpe udelades, såfremt dette dømmes nødvendigt).

Af hygiejniske årsager demineraliseres befugtningsvandet ved hjælp af omvendt osmose, efter det er blevet blødgjort. Effektiv samt præventiv desinficering af vandet skal finde sted, således at mikroorganismer forhindres i at sprede sig. HygienePlus-konceptet har med sit patenterede sølv-ioniseringssystem vist sig at være en effektiv metode til sikring af den hygiejniske kvalitet i det lange løb.

De keramiske plader kan nemt fjernes og rengøres ved brug af højtryksrensere (op til 30 bar) og er genanvendelige i hele enhedens levetid.

Kombinationen af forstøvning og fordampning muliggør optimal anvendelse af det forsynede befugtningsvand, og den efterfølgende overskydende vandmængde er meget lav. Enheden kan derfor stå for sig selv (også af hygiejne-årsager), uden at det derefter er nødvendig at tilføre mere vand fra befugtningscyklussen.


Det tekniske hjørne – Tykkere isolering eller lavere lambda?


16.dec 2019


I byggekredse diskuteres det nogle gange, hvordan man bedst kan øge den varmeisolerende evne i en konstruktion

Indlæg leveret af Knauf Insulation

Skal man gå efter en tykkere isolering? Eller bruge et isoleringsmateriale med lavere lambdaværdi? Vi spørger Johnny Kronvall, professor emeritus i byggeteknik, der er stærkt engageret i energieffektive og bæredygtige løsninger i byggebranchen.

Et bedre isolerende materiale – med lavere lambdaværdi – betyder, at varmeisoleringsevnen i konstruktionen øges, uden at den bliver tykkere. Man kan for eksempel med samme varmeisoleringsevne gå en dimension ned i regeltræ eller undgå yderligere et lag krydsende reglar til en træregelvæg.

Flere fordele ved lavere lambda
Med faste udvendige mål for en bygning indebærer det også, at det brugbare gulvareal bliver en del større. En isoleringsplade med lavere lambdaværdi er desuden tyndere, hvilket betyder, at formstabiliteten og håndterbarheden øges. Det betyder igen reducerede materialeskader og bedre ydeevne i den isolerede konstruktion – noget der også påvirker væggens varmeisoleringsevne positivt.

Øget tykkelse fungerer – et tag
Hvis man bare øger isoleringstykkelsen, bliver det mindre og mindre effektivt, jo mere velisoleret konstruktionen er. Mens en svagt isoleret konstruktion kun behøver en isolering, der er nogle få centimeter tykkere, for at opnå en betydeligt bedre U-værdi, kræver en kraftigt isoleret konstruktion en større tilføjelse i tykkelsen, for at samme effekt opnås. Sidstnævnte gælder ofte moderne velisolerede konstruktioner. Hvis man vil forbedre den varmeisolerende evne yderligere i den slags konstruktioner, er det meget mere effektivt – både omkostningsmæssigt og teknisk – at vælge et isoleringsmateriale med lavere lambdaværdi.

Professorens tips
Kort sagt – hvis du skal gøre noget dårligt bedre, altså ved renovering, skal du sørge for, at isoleringen bliver tykkere. Og brug også her gerne materialer med lavere lambdaværdi. Hvis du skal gøre noget godt endnu bedre, dvs. Ved nybyggeri, skal du altid vælge isolering med lavere lambdaværdi. Det er min faste overbevisning, at den nemmeste og bedste metode til at bygge nyt og isoleringseffektivt (Lambda 33!) på en rationel, fejlsikker og ressourcebesparende måde er at vælge moderne løsmimger med granulat. Uden tvivl.

Sådan fungerer det
Vælg isoleringstykkelse. Skift til bedre lambdaværdi: kør vertikalt nedad fra et vilkårligt punkt, og aflæs, hvor meget U-værdien falder. Undersøg derefter, hvor meget isoleringstykkelsen ville skulle øges for at opnå samme U-værdireduktion ved at følge kurven, indtil du rammer den U-værdi, som du reducerede til ved hjælp af bedre lambda. Konklusion: En bedre lambdaværdi er klart mere gavnligt end en forøgelse af tykkelsen, jo tykkere isolering man har.

Kort om Kronvall
Johnny Kronvall er professor emeritus i byggeteknik og teknologi-doktor i bygningsfysik. Han har en solid karriere bag sig inden for bygningsfysik og energistyring. Bæredygtigt byggeri er en vigtig del af arbejdet for Johnny, der i dag arbejder som Senior Advisor i software-virksomheden StruSoft AB, der forsyner byggebranchen med tekniske beregningsprogrammer af forskellig slags.


Det tekniske hjørne – Testproces til styreventiler


10.dec 2019


Automatiseret test af ventiler screener hurtigt for problemer uden at trække udstyret ud af processen

Artiklen er leveret af FLUKE

Proportionale smart styreventiler spiller en vigtig rolle i procesindustrien. Præcis vurdering af ventilers performance kan dog være en besværlig procedure, der ofte involverer en betydelig nedetid samt at trække ventiler ud fra processen.

Ventiler åbner og lukker proportionalt og varierer graden af vandring afhængig af et variabelt 4 til 20 mA signal, der tilføres som input. Mange ventiler har feedback-signal, der viser den faktiske position som en procentdel af open/close. Dette output kan være et 4 til 20 mA signal eller en digital HART variabel, der repræsenterer 0 til 100 procent af styreventilens span.

En anden vigtig indikator for ventilens performance er det tryk, der skal bruges ved ventilen for at placere den på den ønskede position. F.eks. kan en ventil være programmeret til at registrere, at hvis der anvendes 12 mA, bør den være 50% åben. Smart elektronik styrer, hvad der faktisk er en smart trykregulator, til at øge eller reducere trykket efter behov for at flytte styreelementet til den ønskede position.

Anvendelse af varierende mA signaler samtidig med registrering af udgangssignalets milliampere eller procentdel af signalet angiver, om en styreventil fungerer korrekt i hele området. På samme måde er overvågning og registrering af trykket tilført til det sidste kontrolelement, mens inputsignalet varieres 4 til 20 mA til ventilen, en vigtig test for at afgøre, om en ventil sidder fast. Forholdet mellem tryk og mA eller position af en ventil er normalt lineært, hvis ventilen fungerer korrekt. Hvis yderligere tryk er påkrævet, kan det ofte tilskrives, at ventilen sidder fast, og det ses, hvis målingerne logges og vises med grafer. Ved at registrere disse signaler kan ventilens performance dokumenteres. Denne dokumenterede test og resultatet kaldes ofte ventilens "signatur".

Ventiler inkluderer typisk simple manuelle indikatorer, der angiver en tilnærmet procentdelen af vandringen til en indstilling under drift. Men denne indikator viser ikke, hvordan ventilen vil fungere under dynamiske og skiftende forhold, og dens nøjagtighed er ikke sikret.

Indikatorer på ventil giver en grov måling

"Indikatoren på siden af ventilen viser, at det er på 50%, men mon det er 51% eller 49%? Du ved det ikke," siger Jim Shields, produktchef for Fluke Procesværktøjer. "Og i mange processer kan det gøre en forskel."

De mest sofistikerede tests af ventilens performance kræver afmontering af ventil og test af performance på en ventil-verifikator "valve prover". Dette er dyre, avancerede testenheder, der er uden for rækkevidde i mange fabrikker og butikker. En anden type testning kan gennemføres med specielle HART testinstrumenter, men de kan være svære at konfigurere og bruge.

Ifølge en procesinstrumenteringsinstruktør kan en tekniker, der arbejder med en assistent, på en hel dag gennemføre en nøjagtig test af ca. otte ventiler, eller ca. en i timen. Dette inkluderer, at assistenten skal trække ventilen ud af processen, bringe den til teknikeren ved et bord, derefter køre sine testen, mens assistenten gør alt det mekaniske arbejde. Det tager ca. to mandetimer at teste én ventil.

Automatisering af testprocessen

Fluke har for nylig introduceret et sløjfekalibreringsværktøj, der hurtigt screener ventiler for at afgøre, om de fungerer korrekt. Værktøjet sparer tid og forhindrer unødvendig afmontering af gode styreventiler fra igangværende processer. Fluke 710 mA Sløjfe Ventiltester er den seneste i en generation af værktøjer designet til at gøre professionelle arbejdsprocesser mere tilgængelige for teknikere på alle niveauer og samtidig tilbyde en række egenskaber , du forventer af sløjfekalibreringsværktøj til procesregulering.

710 inkluderer adskillige fuldt automatiserede tests, herunder signaturtesten – der nemt vurderer effektiviteten af en proportionel smart ventil. Testen kan ofte udføres på ca. fem minutter. Signaturtesten giver dig en letforståelig statuskontrol af ventilen – god, nogenlunde eller dårlig.

"Så nu kan du sende teknikere med mindre uddannelse ud for at teste ventilerne og afgøre, om der er behov for at tilkalde en specialtekniker," siger Shields. "Du skal ikke afmontere ventilen, hvilket ligesom med en motor, er en omfattende opgave."

Efter afmontering af ledninger og tilslutning af 710 prøveledninger ramper signaturtesten automatisk mA-signalet fra 4 til 20 til 4 og registrerer feedback fra ventilen for at afgøre, om ventilen bevæger sig korrekt. Den registrerer også trykket, der tilføres ventilens kontrolelement fra 4 til 20 til 4 mA, mens der ses tjekkes for bløde lineære ændringer i trykket på tværs af båndet – stigende og faldende.

Tjek, om ventilen fungerer godt, nogenlunde eller dårligt

"Ved profilering af det tryk, der bruges til at flytte ventilen, kan du se fysiske spidser i det tryk, der kræves for at køre gennem et punkt, også selv om positionen kan være ret tæt på, hvor den skal være," siger Shields.

Når testen er færdig, får du en vurdering af ventilernes performance – god, marginal eller dårlig. 710 registrerer også data, som kan uploades til programmet, hvor du kan foretage yderligere analyse.

"Når teknikeren bliver fortrolig med værktøjet og kan køre en test, kan de afgøre, om der skal tilkaldes en specialtekniker," siger Shields.

Bedste praksis: Baseline og trend

Den bedste praksis til at holde ventilerne i god tilstand er et kig på en basislinje af ventilens ydeevne, når den fungerer godt. Da de fleste ventiler bruger 4 til 20 mA indgangssignal, kan et testværktøj med mA udgangssignal give input mA signal til at drive styreventilen i hele dets driftsområde. 710 er ideel til denne praksis.

Dokumentationen finder ideelt sted, når en ventil er sat i drift eller efter et eftersyn. Teknikeren registrerer ventilens "signatur" i den ideelle tilstand og plotter output mA eller procentdel af signalets span i forhold til tilført indgangssignal. Oplysningerne gemmes sammen med tidspunkt, tag-nummer på ventilen, og den dato, hvor testen blev udført. Kalibrerings management software kan derefter bruges til at administrere disse oplysninger.

Når ventilernes baseline performance signatur er registeret, bør der fastsættes et serviceinterval til at teste ventilernes performance. Intervallet afhænger af, om applikationen er grov eller let brug. Nogle enheder, der f.eks er installeret i sikkerheds- og lukkesystemer bør serviceres hver tredje måned.

Trækning af ventil

Hvis de plottede data viser, at ventilen har udviklet en ikke-lineær signatur, eller der er afvigelser i kurverne, kan der være ved at opstå problemer med ventilen, der kan reducere performance og levetid, hvilket kan kræve, at den afmonteres til service. En indikation af, at en ventil i 710 er i "marginal" eller "dårlig" tilstand, er også et signal til enten at trimme ventil-regulatoren og/eller tilkalde en specialist til at afgøre, om en mere omfattende test af processen er påkrævet.


Det tekniske hjørne – Hvordan fungerer en adsorptionsaffugter?


26.nov 2019


En adsorptionsaffugter er en luftaffugter, der trækker vanddamp ud af luften ved hjælp af egenskaberne ved et hygroskopisk materiale, et såkaldt sorptionsmiddel

Skrevet af Ib Kjærside, Sales Manager Condair A/S

En adsorptionsaffugters funktionsmåde

Det hygroskopiske materiale optager fugt og tørrer således luftstrømmen. Denne del af processen kaldes adsorptionsprocessen. For at drive den opsamlede fugt ud af sorptionsmidlet igen gennemstrømmes adsorptionslegemet efterfølgende af varm luft i den modsatte retning, hvorved den varme luftstrøm i adsorptionslegemet optager den bundne vanddamp. Der foregår altså en desorption; den tilsvarende proces betegnes regeneration.

Ved en adsorptionsaffugter består sorptionsmaterialet oftest af en stærkt hygroskopisk silikagel, som er indlejret fast i en langsomt drejende rotor, der kontinuerligt roterer mellem to separate modsatrettede luftstrømme. I rotorens adsorptionsområde tørres den fugtige luftstrøm. I regenerationsområdet driver den varme luftstrøm den fugt ud, der er opsamlet i sorptionsmaterialet, og optager den igen. Da funktionsprincippet bygger på sorption, en i høj grad temperaturuafhængig proces, og ikke f.eks. på kondensation, kan adsorptionsaffugtere især anbefales ved lave temperaturer. Endvidere kan man med adsorptionsaffugtere opnå særligt lave fugtighedsværdier, hvilket f.eks. er påkrævet i medicinalindustrien.

Adsorptionsaffugterens anvendelsesområder

Til forskel fra kondensationsaffugteren, hvis anvendelsesområde er begrænset af systemgrænserne for det aktuelt anvendte kølekredsløb, er adsorptionsaffugtere ikke underlagt nogen begrænsninger med hensyn til temperatur og fugtighed. Deres specifikke optagne effekt er dog systembetinget konstant højere end den for kondensationsaffugtere.

De bør derfor anvendes på steder, hvor særligt lave tilførte luftfugtigheder (< 6 g/kg) eller lave omgivende temperaturer retfærdiggør et højere energiforbrug, eller kondensationsaffugtere ikke længere kan løse den krævede affugtningsopgave. Diagrammet til højre fra Thiekötter viser en grov sammenligning af den specifikke optagne effekt for kølemiddeldrevne kondensationsaffugtere i forhold til adsorptionsaffugtere med rent elektrisk drevet regeneration.

Tilslutning af adsorptionsaffugter

Adsorptionsaffugternes forskellige luftstrømme skal føres via ventilationskanaler. Dette sker som regel via spiralfalsede rør. Kanalen, der fører den fugtige luft ud, bør isoleres. Hvis der anvendes udeluft som procesluft, skal man sørge for, at udgangen for fugtig luft er tilstrækkelig langt fra udeluftindsugningen. Den fugtige luft skal hele tiden føres ud.

Regeneration og temperaturkontrol

For at uddrive vanddampen, der ved adsorption er bundet i røret, og lede den væk, skal adhæsionskræfterne, der virker på sorptionsmidlets overflade, ophæves. For denne proces skal regenerationsluftstrømmen opvarmes tilsvarende. Dette sker via en forkoblet regenerationsluftvarmer. Ved mindre adsorptionsaffugtere foregår regenerationsopvarmningen altid elektrisk. Ved større aggregater kan regenerationsluftvarmere have følgende udførelse:

  • Elektrisk (standard)
  • Med damp
  • Med varmt vand
  • Kombination af el- og pumpevarmtvands-varmeregister
  • Kombination af el- og damp- eller varmtvands-varmeregister

Ved større adsorptionsaffugtere er der mulighed for at benytte forskellige medier til regeneration af rotoren. Med henblik på en maksimal energieffektivitet bør man om muligt udnytte eksisterende medier på installationsstedet såsom damp, varmt vand eller varmt pumpevand til regeneration eller som bidrag dertil.

Ved opvarmning af rotoren til høje temperaturer på 120 °C for at uddrive den adsorptivt bundne vanddamp opvarmes rotorens lagringsmateriale. Tilstandsændringen i tørringssektoren foregår derfor ikke ideelt adiabatisk ved konstant entalpi. Den resterende varme i rotoren betegnes indbragt varme og fører til en overophedning af tørluftstrømmen på ca. 1,5 K pr. g/kg tørreydelse. Ved en angivet indbragt varme på 1,3 K/g/kg bliver denne overophedning f.eks. ved en tørreproces fra 12 til 4,5 g/kg tør luft: 1,3 /K/g/kg x (12 – 4,5) g/kg = 9,75 K.

Viden om denne kendsgerning er vigtig for en vurdering af en adsorptionsaffugters integration med det samlede klimatiseringskoncept for det rum, der skal tørres. I producentens tekniske beregninger er der allerede taget højde for den indbragte varme, og tørreluftstrømmens faktiske temperatur angives.

For at opnå særligt lave tilførte luftfugtigheder skal der evt. forkobles en overfladekøler. I temperatursensible områder bør den tilførte lufts temperatur reguleres via en efterkøler, evt. i kombination med et eftervarmeregister, direkte via tørreren. Ideelt set leverer producenten af adsorptionstørreren de nødvendige moduler monteret i tørrerhuset, hvor de er klar til tilslutning. Ved tørring af ubehandlet udeluft bør der installeres en forvarmer til frostbeskyttelse.

Varmegenvinding ved brug af adsorptionsaffugtere

Ved brug af større adsorptionstørrere anbefaler vi med henblik på regenerationsvarmerens systembetinget høje energiforbrug, at der fra fabrikken monteres en varmegenvindingsenhed. Da vil den opvarmede fugtige luft, inden den ledes ud i det fri, føres via en krydsstrøms-varmeveksler, hvor den afgiver en stor del af den indeholdte varmeenergi til luftstrømmen, der anvendes til regenerationen. Derved kan regenerationsvarmerens energiforbrug reduceres markant.


Sådan detekteres trykluft-, gas- og vakuumlækager MED et højere overskud til følge


19.nov 2019


For industrielle anlæg og produktionssteder er tryklufts-, gas- og vakuumsystemer en vigtig kilde af omdannet energi

Indlægget er leveret af FLUKE

I højere grad end andre ressourcer som f.eks. elektricitet findes kompressorer overalt i nutidens fabrikker. De kører maskiner, værktøj, robotter, lasere, produkthåndteringssystemer og meget mere.

Men mange tryklufts-, gas- og vakuumsystemer udsættes for slitage og dårlig vedligeholdelsespraksis, der bidrager til det største spild af alt—de allestedsnærværende lækager. Disse lækager kan være skjult bag maskiner, ved tilslutningspunkter, i faste rørinstallationer i loftet eller i revnede rør eller slidte slanger. Spildet stiger hurtigt i omfang og kan tilmed medføre nedetid.

De høje omkostninger ved luftspild

Ifølge U.S. Department of Energy (det amerikanske energiministerium) kan en enkelt 1/8" (3 mm) lækage i en trykluftledning koste op til USD 2.500 om året. Det amerikanske energiministerium anslår, at et gennemsnitligt amerikansk anlæg, som ikke er blevet vedligeholdt godt nok, kan gå glip af 20% af den samlede trykluftsproduktionskapacitet som følge af lækager. Som en del af et projekt vedrørende målsætningen for bæredygtighed anslår New Zealands regering, at systemlækager udgør 30% til 50% af et trykluftsystems kapacitet. Hurtig detektering af trykluft, gas- og luftlækager er en enkelt faktor, der kan øge virksomhedens overskud. Luftlækager kan også medføre kapitaludgifter, omarbejdning, nedetid eller kvalitetsproblemer og øgede omkostninger til vedligeholdelse

For at kompensere for tryktab forårsaget af lækager overkompenserer operatører ofte ved at købe en større kompressor end nødvendigt, hvilket kræver betydelige kapitalomkostninger samt øgede energiomkostninger. Systemlækager kan også medføre, at luftforbrugende udstyr holder op med at virke pga. lavt systemtryk. Det kan føre til forsinkelser i produktionen, uplanlagt nedetid, kvalitetsproblemer, nedsat levetid og øget vedligeholdelse pga. unødvendig start/stop af kompressorer.

Vedligeholdelseschefen hos en amerikansk producent siger f.eks., at lavt tryk i et af deres tilspændingsværktøjer potentielt kan medføre produktfejl. "Enheder med forkert moment, hvad enten det er for lavt eller for højt, kan føre til tilbagekaldelser. Det medfører ligeledes flere arbejdstimer til noget, som burde have været en standardproces," siger han. "Det er penge ud ad vinduet i tabt fortjeneste og mistede enheder. I værste fald ender vi med mistet efterspørgsel, fordi vi ikke har kunnet levere."

Det er ikke underligt, at elforsyningsselskaber, industrien og offentlige myndigheder alle nævner trykluftsystemer som en potentiel kilde til omkostningsbesparelser. Lækager fører til spild. Ved at afhjælpe disse lækager kan virksomheder spare penge og forhindre, at elforsyningsselskabet skal indbygge ekstra kapacitet i deres system.

Det er ikke nemt at lokalisere og afhjælpe lækager

Mange anlæg og produktionssteder har ikke et lækagesøgningsprogram. Det er ikke nemt at finde og afhjælpe lækager. En kvantificering af mængden af spild og fastsættelse af omkostningerne kræver energispecialister eller -konsulenter, der bruger energianalysatorer og -loggere til at efterse luftsystemerne. Ved systematisk at beregne de årlige omkostningsbesparelser, som opnås ved at fjerne lækager, kan de udarbejde en stærk business case til at gå videre med et sådant projekt.

Energieftersyn af trykluftsystemer gennemføres ofte via partnerskaber mellem industrien, de offentlige myndigheder og ikke-statslige organisationer (NGO'er). Et sådant partnerskab, CAC (Compressed Air Challenge), er et frivilligt samarbejde mellem disse typer af grupper. Dets eneste mål er at skabe produktneutrale oplysninger og undervisningsmaterialer, der kan hjælpe virksomheder med at producere og bruge trykluft med størst mulig, bæredygtig effektivitet.

Hvorfor ultrasonisk lækagedetektering er ineffektiv

Den mest almindelige fremgangsmåde til lækagesøgning er desværre temmelig primitiv. En ældgammel metode er at lytte efter hvislende lyde, som er næsten umulige at høre i mange miljøer, og sprøjte sæbevand på området med den potentielle lækage, men det sviner og kan udgøre en mulig fare for faldulykker.

Det aktuelt bedste værktøj til at finde frem til lækager i kompressorer er en ultralydsdetektor–en bærbar elektronisk enhed, der registrerer højfrekvente lyde i forbindelse med luftlækager. Typiske ultralydsdetektorer hjælper til at finde lækager, men de er tidskrævende at bruge, og servicefolk kan normalt kun benytte dem under planlagt nedetid, hvor vedligeholdelsen af andre kritiske maskiner kan være en bedre udnyttelse af deres tid. Enhederne kræver ligeledes, at operatøren befinder sig tæt på udstyret for at finde lækager, hvilket gør dem vanskelige at anvende på svært tilgængelige områder såsom i lofter eller bag andet udstyr.

Ud over den tid, det tager at finde lækager vha. enten sæbevand eller ultralydsdetektorer, kan der med disse teknikker være sikkerhedsproblemer med at finde lækager ovenover eller nedenunder udstyr. At kravle op ad stiger eller rundt om udstyr kan være farligt.

"Game Changer" for detektering af trykluft-lækager

Hvad hvis der fandtes en lækagesøgningsteknologi, der kunne udpege det nøjagtige sted for lækagen i en afstand på op til 50 meter væk, i et støjende miljø, uden at lukke udstyret ned? Fluke har udviklet et industrikamera, der gør netop det. Vedligeholdelseschefer i industrien kalderii900 Sonisk Industriel Imager, en "game changer" hvad angår lokalisering af trykluftlækager.

Dette nye akustiske industrikamera, som kan registrere et bredere spektrum af frekvenser end de traditionelle ultralydsapparater, anvender en ny SoundSight™-teknologi, der giver forbedrede visuelle scanninger af luftlækager, på samme måde som infrarøde kameraer registrerer hot spots.

ii900 indeholder en akustisk array af bittesmå, superfølsomme mikrofoner, som registrerer både akustiske lydbølger og ultralydsbølger. ii900 registrerer en lydkilde på et potentielt lækagested og anvender derefter de patenterede algoritmer, der tolker lyden som en utæthed. Resultaterne frembringer et SoundMap™-billede – et farvekort overlejret oven på det synlige lysbillede – og viser præcist, hvor lækagen er. Resultaterne vises på 7" LCD-skærmen som et stillbillede eller en realtidsvideo. ii900 kan gemme op til 999 billedfiler eller 20 videofiler til dokumentations- eller overensstemmelsesformål.

Store områder kan hurtigt scannes, hvilket giver mulighed for at lokalisere lækager meget hurtigere end med andre metoder. Det giver også mulighed for filtrering efter intensitet og frekvensområder. Et team på et stort produktionsanlæg har for nylig anvendt to ii900 prototypeenheder til at lokalisere 80 trykluftlækager på én dag. Vedligeholdelseschefen sagde, at det ville have taget dem flere uger at finde det antal lækager ved hjælp af traditionelle metoder. Ved at finde og afhjælpe lækager hurtigt, sparede teknikerne også potentiel nedetid, der på dette anlæg kan koste i omegnen af USD 100.000 i timen i tabt produktivitet.

Hvor finder du lækager:

  • Koblinger
  • Slanger
  • Rør
  • Fittings
  • Gevindskårne rørsamlinger
  • Lynkoblinger
  • FRL'er (kombinationer af filtre, regulatorer smøreanordninger)
  • Kondensatudskillere
  • Ventiler
  • Flanger
  • Pakninger
  • Trykluftbeholdere

Hvor meget luft spilder du?

Det første skridt til at få kontrol over lækager i tryklufts-, gas- og vakuumsystemer er at vurdere lækagebelastningen. En smule lækage (mindre end 10%) bør forventes. Alt ud over dette anses for at være uøkonomisk. Det første skridt er at bestemme den aktuelle lækagebelastning, så du kan bruge den som udgangspunkt til at sammenligne forbedringer med.

Den bedste metode til at anslå lækagebelastningen er baseret på dit reguleringssystem. Hvis du har et system med start/stop-betjeningsknapper, kan du blot starte kompressoren, når systemet ikke er belastet, dvs. efter arbejdstid eller uden for et skift. Foretag derefter flere udlæsninger af kompressorens cyklusser for at bestemme det gennemsnitlige tidsrum, det tager før det fyldte system er tomt. Hvis intet udstyr kører, skyldes tømningen af systemet lækager.

Lækage (%) = (T x 100) ÷ (T + t)T = onload tid (minutter), t = offload tid (minutter)

For at anslå lækagebelastningen i systemer med mere komplekse reguleringsstrategier anbringes en trykmåler nedstrøms fra systemvolumen (V, målt i kubikfod), herunder alle sekundære modtager, hovednet og rørføringer. Uden belastning af systemet, bortset fra lækage, køres systemet op til dets normale driftstryk (P1, i psig). Vælg et andet tryk (P2, ca. halvdelen af værdien af P1), og mål det tidsrum (T, i minutter), det tager for systemet at falde til P2.

Lækage (cfm fri luft) = [(V x ( P1 - P2) ÷ (T x 14,7)] x 1,25

Multiplikatoren 1,25 korrigerer lækagen til normalt systemtryk og modregner således den reducerede lækage med faldende systemtryk.

En effektiv afhjælpning og reparation af lækager kan føre til en betydelig omkostningsreduktion for luft-afhængige virksomheder. Virksomheder kan ikke blot spare på energiforbruget ved at reparere lækager, men kan også forbedre produktionsniveauet og forlænge udstyrets levetid.

 


Adgang via sluser – kontamineringssikring af zoner


12.nov 2019


Kontaminering af produktionslokaler eller omgivelserne er et fokusområde for mange virksomheder.

Skrevet af Naturlig Desinfektion

Kontrolleret og moniteret adgangskontrol er blevet en hverdag for mange typer virksomheder. Både hvem der har adgang, men også hvordan man får adgang, så man undgår at kontaminere produktionslokalerne. Farerne kan være mange, lige fra allergener til bakterier eller støv helt afhængig af hvilken type produktion man har. De fleste produktionsvirksomheder har eller overvejer en form for adgangssluser med eller uden omklædning, men oftest er der stadig usikkerheden for om man ”slæber” uønsket ting med ind i produktionen.

Til personer, løsøre, gods eller råvarer:

Løsningen er en adgangssluse med luft og/eller UVC. Ved at etablere en sluse med blæser der cirkulerer luften rundt og frigør de løstsiddende partikler kan man fjerne en stor del af disse. Dette kan anvendes til såvel person som varesluser og kan principielt laves fra madkasse størrelse op til truck størrelse. ønskes UVC som en direkte metode til inaktivering af bakterier, vira, gær og skimmelsvampe, kan dette kombineres i samme sluse, hvorved effekten af slusen øges kraftigt. Sluserne kan monteres med svingdøre, skydedøre, hurtigporte mm alt efter det lokale behov.

Det rette niveau:

Valg af type af sluse samt metode, om man ønsker luft og UVC eller kun en af delene afhænger af virksomhedens behov, og hvilke kontamineringsproblemer man må opleve. I nogle situationer er luft tilstrækkelig, i andre er både luft og UVC påkrævet. I visse situationer er en lille UVC sluse til laptops/måleudstyr/værktøj eller andre service redskaber tilstrækkelig og i andre situationer er det nødvendigt at behandle indgående gods på paller mm. I enkelte situationer kan udgående produkter/personer/gods også være relevant at dekontaminere.

Kan slusen fungere som adgangskontrol?

Slusen bygges altid til kundespecifik ønske og kan forsynes/tilkobles den type adgangskontrol man måtte ønske til aktivering af dørene. Da der altid er to døre, kan disse programmeres til at fungere som man måtte ønske det med interlock mm.

Vil slusen ødelægge lufttryk zoner?

Da slusen internt er forsynet med egne blæser og hepafiltre, vil den kunne placeres mellem to zoner med forskelligt luftforsyning uden at forstyrre disse, da den har sit eget system, hvor luften konstant cirkulere under drift. Ofte vælger man at programmere slusen med interlock og derfor vil den fungere som barriere for evt. tryktab mm.

Kan slusen fungere sammen med automatiske systemer?

Slusen kan principielt fungere sammen med alle typer systemer, om der er tale om varer der manuelt placeres i slusen, over kædebanesystemer der automatisk fører varerne gennem slusen, til robot systemer hvor varen afleveres og hentes af autonome systemer.

Sådan en sluse er kompliceret af få monteret?

Nej, vores sluser er alle modulopbygget så de kan komme ind i eksisterende bygninger og samtidig er modulerne bygget som plug and play. De leveres formonteret så de blot sammenbygges som et samlesæt, tilkobles strøm og evt. styring efter aftale og så er enhederne kørende. Mindre enheder kommer som færdige boxe klar til indbygning og tilslutning.


Det tekniske hjørne – Hvad er luftbefugtning?


04.nov 2019


Skrevet af Ib Kjærside, Sales Manager Condair A/S

Hvis et lokale har et for tørt miljø og der er brug for at hæve luftfugtigheden ved at tilføre vand til luften, så gøres det med en befugter eller et befugtningsanlæg. Helt konkret findes der to muligheder. Man kan enten lave befugtning i kanalen eller direkte i rummet. Luftbefugtning i kanalen er en løsning som integreres i ventilationen og kan ikke ses med det blotte øje i rummet. Den anden mulighed er at befugte direkte i rummet. Her opsættes og installeres befugtningsmodulet i loftet eller på væggen i lokalet, og så vil produktet spraye fint forstøvet rent vand ud i luften. Mængden af tilført vand bliver styret og kontrolleret, så man hverken får det for tørt eller for fugtigt.

Luftbefugtning øger luftfugtigheden til det rette niveau

Ligesom for høj luftfugtighed kan være skadelig, så kan for tør luft have store konsekvenser for dit indeklima på arbejdspladsen. Vi styrer luftfugtigheden i en lang række brancher, hvor vi sikrer at indeklimaet er optimalt både for medarbejdere og maskiner. Befugtning giver desuden en køleeffekt, kaldet evaporativ køling.

1. Får jeg ikke et dårligt indeklima, hvis jeg gør det mere fugtigt?

Nej. Det er en udbredt misforståelse, at jo mindre fugt der er i luften, jo bedre indeklima får du. Det er forkert, at luften skal være så tør som muligt. Den optimale luftfugtighed for mennesker og maskiner er 40-60 %, og ofte er der en indendørs luftfugtighed på under 30 %. Især om vinteren er luftfugtigheden lav.

Et indeklima med tør luft giver større risiko for spredning af luftbårne vira, gener som hovedpine, udtørring af hud og øjne samt statisk elektricitet. Derfor giver den rette luftfugtighed et optimalt indeklima, hvor sygefraværet mindskes og velværet øges.

2. Vil befugtning få mine maskiner i produktionen til at ruste?

Nej. Dine maskiner vil først begynde at ruste, hvis luftfugtigheden kommer op over 80 %, og vi sørger for at holde din luftfugtighed på 50 %.

3. Skal jeg have bygget mit ventilationsanlæg helt om, hvis jeg vil have befugtning?

Nej. Befugtning er et add-on til dit eksisterende ventilationsanlæg. Vi sætter nogle befugtere op, som fungerer selvstændigt uden om dit ventilationsanlæg.

4. Kommer der mug og svamp i mine produktionslokaler, hvis jeg befugter?

Nej. De fleste har vænnet sig til et alt for tørt indeklima med en luftfugtighed under 30 %, som er skadeligt for produktion og mennesker. Mug og svamp opstår først ved en luftfugtighed over 80 %, og vi styrer luftfugtigheden så den holder sig på maks 60 %. Vores befugtere forstøver og fordamper vandet meget fint og giver ingen dryp. Du vil opleve et behageligt indeklima med en fint fordelt fugttilførsel.

5. Er befugtning ikke meget dyrt?

Nej. Fordi du kan nedsætte dit luftskifte ved også at anvende befugtning som kølemetode, så er det en lille luftmængde, som skal befugtes.

6. Befugtning giver energibesparelser - er det dokumenteret?

Der er oftest payback på befugtningsanlægget inden for to år. Herefter kan du glæde dig over en årlig energibesparelse sammenlignet med hvis du var fortsat udelukkende ved at køle med almindelig ventilation. Vi laver altid en gratis energiberegning, så du kan se hvad du kan forvente at spare, inden du siger ja til et tilbud fra os.

 

 


Det tekniske hjørne – Sporbar måling af overfladetemperatur


24.sep 2019


Af Søren Lindholt Andersen og Javier Ignacio Camacho

Et nyt setup hos Teknologisk Institut til kalibrering af overfladetermometre gør det nu muligt at forbedre reproducerbarheden markant på måling af overfladetemperaturen i industrielle processer. Læs her om, hvad man skal gøre for at udføre sporbare målinger af temperaturen på en overflade og dermed opnå effektiv og reproducerbar processtyring.

For at opnå reproducerbarhed på industrielle procesmålinger skal man sikre sig, at de målinger - der udføres ude i processen - er metrologisk sporbare.

Måler man således en overfladetemperatur som et led i en proces, skal den målte temperatur kunne spores tilbage til en reference på et højere niveau. Den beregnede usikkerhed skal afspejle bidrag fra både kalibreringen af føleren og det miljø, som målingen udføres i, for at sikre reproducerbarhed på den udførte procesmåling. Det er de miljømæssige påvirkninger af målingen, som gør det svært at sikre sporbarheden.

Måling af overfladetemperatur er essentielt i en række industrielle processer fra pre- og post-varmebehandling i forbindelse med svejsning, styring af temperaturen af støbeforme, monitorering af overfladetemperaturen på bremseskiver og til indirekte bestemmelse af temperaturen af mediet inde i et procesrør.

Alligevel findes der endnu ikke nogen bredt accepteret metode til måling af en overfladetemperatur, og kalibrering af overfladetermometre sker ofte i traditionelle kalibreringsbade eller tørblokkalibratorer. Når de miljømæssige faktorer ikke afspejles i kalibreringen af overfladeføleren, kan de faktiske systematiske fejl på målingen i processen være langt større, end man umiddelbart skulle tro.

I det måletekniske EU-projekt, EMPRESS, har Teknologisk Institut sammen med en række europæiske partnere arbejdet med at udvikle nyt referenceudstyr og nye metoder til kalibrering og måling af overfladetemperatur. Arbejdet udspringer af dokumenterede behov i fremstillingsindustrien og har til formål at bringe »ægte« sporbarhed på måling af en overflades temperatur helt ud i de industrielle processer.

Brug af kontakttermometre

Temperaturmåling på en overflade kan traditionelt ske på to forskellige måder: Enten med et kontakttermometer, hvor en føler er i kontakt med overfladen - eller med en infrarød overfladetemperaturmåling, hvor den varmestråling, der udsendes fra overfladen, er et mål for overfladetemperaturen.

Fælles for de to metoder er, at der er udfordringer, som gør det svært at sikre sporbarhed helt ud til temperaturen af emnet, man måler på. Når man skal måle en overfladetemperatur med et kontakttermometer, kan man ikke undgå at ændre den temperatur, man forsøger at måle, idet man udfører målingen - en effekt som er afhængig af både termometerets design og den overflade, man skal måle på. Når man derimod skal måle en infrarød temperatur, er det manglende kendskab til overfladens strålingsevne, emmisiviteten, som vanskeliggør målingen.

I begge tilfælde er det de temperaturforskelle, som uundgåeligt er til stede mellem emnet og omgivelserne, der skaber en varmetransport, som er svær at kontrollere.

I det følgende fokuseres på kontakttermometeret.

Ønsket om termodynamisk ligevægt

Når man kalibrerer termometre, gør man det oftest under betingelser, der er så tæt på termodynamisk ligevægt som muligt. Man venter til systemet er stabilt.

På samme måde skal man forsøge at udføre sine temperaturmålinger i processen på en måde, hvor temperaturen af sensoren og temperaturen af det medie, man gerne vil kende temperaturen på, er så tæt på hinanden som muligt. Man stræber mod den termodynamiske ligevægt.

Det er imidlertid ikke så let; det er udfordrende at opnå ligevægt mellem sensor og medie i en dynamisk proces. Her må man gøre det så godt, man kan, og sætte realistiske usikkerheder på sine målinger, så man tager højde for de udsving, som det dynamiske miljø skaber.

Generelt kan man sige, at usikkerheden er bygget op af et kalibreringsbidrag og et bidrag fra de omgivelser, målingen er udført i, hvor omgivelsesbidraget ofte betyder mest.

Når man måler overfladetemperatur, har man en situation, hvor man pr. definition ikke kan have termodynamisk ligevægt. Hvad gør man så?

For at skabe ægte sporbarhed på en overfladetemperaturmåling i en proces må man på bedste vis forsøge at efterligne omgivelserne ved en brugssituation under kontrollerbare betingelser for kalibreringen af den føler, man anvender. Dermed kan de ellers ukendte systematiske fejl, som optræder under målingen i processen, styres, så man enten kan korrigere for dem eller medtage dem i usikkerheden på målingen.

De fire referencefølere

For at kunne måle temperaturen på en overflade skal man først bestemme sig for, hvilken størrelse man vil kalde for en overfladetemperatur. Det skal være en størrelse, som kan reproduceres, og man skal kunne skabe sporbarhed til SI-enheden, Kelvin. Problemet er, at den almindelige definition af temperatur tager udgangspunkt i den termodynamiske ligevægt. Man siger, at to legemer, som er i termodynamisk ligevægt, deler en størrelse - nemlig deres temperatur.

Da der ikke er termodynamisk ligevægt på en overflade, er det nødvendigt at bruge en anden definition. Når man skal bestemme referencetemperaturen for en overfladetemperatur, måler man sporbart temperaturen i mindst tre dybder på en opvarmet overflade - hos Teknologisk Institut anvendes fire Type Ntermokoblere som referencefølere i overfladekalibratoren.

Når visningen af referencefølerne er stabil, tilføres der lige meget energi fra varmekilden under referenceoverfladen, som overfladen taber til omgivelserne. Overfladetemperaturen er nu defineret som ekstrapolationen af de målte referencetemperaturer til overfladen af kalibratoren - man trækker den bedste rette linje gennem de fire punkter og aflæser værdien af temperaturen ved skæringen med overfladen.

Termisk ledeevne

En rigtig vigtig parameter, når man skal kalibrere kontakttermometre til måling af overfladetemperatur, er overfladematerialets termiske ledningsevne. Det gør altså en stor forskel, om målingen i processen skal udføres på en overflade lavet af aluminium (termisk ledningsevne: ca. 200 W/(m∙K)) eller på en overflade lavet af rustfrit stål (termisk ledningsevne: ca. 20 W/(m∙K)).

Jo bedre overfladen er til at lede varmen, des mere varme bliver der overført til overfladeføleren, som så opnår en bedre ligevægt med overfladen. Det giver i sidste ende en mere nøjagtig måling.

Temperaturmålinger udført med en overfladeføler afhænger meget af, hvilket materiale målingen udføres på. Her ses fejlen på kalibrering af en overfladeføler ved 50°C og 100°C på fem forskellige materialer, kobber, aluminium, messing, stål og rustfrit stål. 

Stål på en ståloverflade i området mellem -25°C og 500°C. En traditionel kalibrering af den samme føler i en tørblokkalibrator giver fejl, som ligger inden for 0,5°C op til 150°C og inden for 5°C op til 500°C. Man laver altså potentielt meget store fejl på procesmålingen, hvis man tager kalibrering ved neddypning for gode varer. Problemet er, at man ikke er klar over, at man laver en fejl på op til 10 procent, hvis man kalibrerer sin føler på traditionel vis, og så er det umuligt at korrigere målingen.

Procedure ved kalibrering af overfladetermometre

Når man kalibrerer et overfladeter-mometer, skal man være opmærksom på, at man ofte er interesseret i at kende temperaturen af den ubelastede overflade. Idet overfladeføleren trækker varme ud af overfladen, vil føleren ændre temperaturen på den overflade, man måler på - man ser simpelthen en permanent ændring af referencetemperaturen, imens man aflæser sit overfladetermometer.

Derfor anbefaler Teknologisk Institut, at referenceoverfladetemperaturen måles, før og efter den føler, som kalibreres, påføres overfladen, så referencetemperaturen bliver udtryk for den ubelastede overfladetemperatur. Man skal altså ikke måle referencetemperaturen, samtidig med at man aflæser den føler, der skal kalibreres - som an ellers normalt gør.

Når overfladeføleren påføres referenceoverfladen, skal man ydermere forsøge at optimere den termiske kontakt mellem overflade og føler, så føleren viser så høj (lav) en temperatur som mulig, hvis referencetemperaturen er over (under) stuetemperatur. Den fremgangsmåde anbefales også ved selve procesmålingen, så man opnår den størst mulige sammenlignelighed mellem kalibrerings- og brugssituationen.

Andre effekter, som kan øge temperaturforskellen mellem føler og overflade, er konvektion i omgivelserne omkring den overflade, der skal måles på.

Konvektionseffekterne ser vi bort fra i dette setup - men noterer, at der kan være forskel på resultatet af en måling på en lodret overflade i forhold til en vandret overflade. Her måler vi på en vandret overflade.

På Teknologisk Instituts temadag d. 10 oktober, holder Søren Lindholt Andersen (konsulent, ph.d,, cand. scient.) oplæg om netop sporbar måling af overfladetemperatur. Læs mere her