Det tekniske hjørne 4 – Indlæg om tekniske produkter

Se tidligere indlæg i det Tekniske hjørne her, her og her


Det tekniske hjørne – Elmotorens svar på LED pæren ( Permanent magnet motorer )


09.sep 2019


Skrevet af: Paul Klöcker – Product Manager Electronics, NORD Drivesystems Danmark

Kæmpe energibesparelses potentiale

I Europa går der ca. 70% af det samlede elforbrug i industrien til elektromotorer. Elektromotorer er i høj grad en overset spiller når der er tale om energibesparelser. Næsten alt hvad der bevæger sig i industrien, bliver i dag drevet af en elektromotor.

Hvis man alene i Tyskland kunne spare 15% på energiforbruget i alle anvendt elektromotorer anvendt i industrien, ville det svare til strømproduktionen i 8 atomkraftværker.

Denne revolutionærende motor kan gøre en kæmpe forskel på energibesparelser da dette kan gøres uden at det bliver meget dyrere.

Billede: Sammenligning mellem en almindelig industrimotor (IE3) og synkronmotor (IE4)

Udfordringer i transportbåndsystemer i dag:

Som et praktisk eksempel, så er et transportsystem til bagage i en lufthavn for det meste bygget til at kunne håndtere 50kg tunge kufferter, men det er dog yderst sjældent at en kuffert med så stor en vægt bliver håndteret. Men det kan ske at en kuffert med denne vægt kommer i systemet, og så skal den kunne håndteres. Dette fører til at denne type anlæg altid bliver overdimensioneret. Så strømforbruget ved håndtering af en 10kg kuffer svarer til et elforbrug tæt på en 50kg tung kuffert.

Billede: Typisk belastningskarakteristik i et transportbånd til bagagetransport i lufthavn.

Det revolutionære ved denne type motor, er at den kan tilpasse sig til de hastigheder og belastninger den bliver udsat for. Således at der kun bruges den mængde energi der er nødvendig for at håndtere en 10kg kuffert. Systemet tilpasser sig automatisk til kun at bruge den energi der er nødvendig.

Drevløsningen udskiller sig fra andre motorløsninger ved at de bibeholder samme udseende samt funktionalitet som i en almindelig elmotor, motoren er der dog installeret permanente magneter som gør motoren til en synkronmotor, der så styres af en frekvensomformer.

Mængden af magnetisk materiale er blevet begrænset til et minimum og der bliver desuden sparet en masse kobber på viklingerne i motoren. Det har derudover også den positive indvirkning at en motor med en mindre byggestørrelse kan yde det samme som sin nuværende tvilling.

Denne teknologi kan anvendes i alle brancher, i Danmark bliver den også anvendt i landbruget, i blandt andet loftsventilatorer der sørger for optimal mælkeproduktion ved at bibeholde et godt indeklima for koen. Med den nye type motor er der målt en energibesparelse på 70% sammenlignet til en almindelig elmotor løsning med almindelig frekvensomformer.

Lige omkring loftventilator så var det lykkedes at lave en energibesparende løsning, men samtidig også at få prisen ned, da dette kunne gøres det med en mindre motor.

Alternativer for at få en lignende energibesparelse i dag er at gå over i en servomotor, som har den store ulempe at den kræver sensorer og meget dyre styreenheder.

Elmotorens svar på LED pæren

Den nye motorteknologi kan sammenlignes med overgangen fra almindelig glødepære til LED pæren. Omkring prisen så er en korrekt dimensioneret drevløsning med den nye motorteknologi ikke meget dyrere end en konventionel løsning, så det er ikke her der kan findes et modargument.

Den allerstørste hindring for udbredelsen af denne teknologi er at slutbrugere og maskinbyggere typisk har en interessekonflikt som maskinbyggere helst ikke vil komme ind på.

Maskinbyggere betaler ikke strømregningen og har derfor ingen interesse i at se på energioptimerede drevløsninger.

Slutbrugere ved ofte ikke at der er muligheder for at spare store summer på strømregningen.

Ellers så burde denne motor type bruges i alle transportbånd, da vægten af det der transporteres typisk altid, er varierende.

Velegnet til ALLE brancher og industrier

En af det mest oplagte brancher som der vil have meget stor gavn af den nye motorteknologi, er Hydraulikbranchen og ventilationsbranchen, som næsten slet ikke har set på energibesparende motorer. Her burde alle motorer skiftes ud til en synkronmotor, da disse motorer typisk kører meget og også med varierende belastninger.

Billede: Energimåling udført på en ventilator, begge frekvensomformer drevet. Ved lave omdrejninger er energibesparelsen 70%.

Desuden giver det stor mening at bruge denne motor i alle typer for pumper.  

 

TEKNOLOGISK INNOVATION

Det innovative i IPMSM ( Interier Permanent Magnet Synchronous Motor ) er egentligt at holde det så simpelt som muligt. I det man mere eller mindre kun ændrer på rotoren (den roterende kerne i motoren) hvor der sættes permanente magneter inde i rotoren. Derved er det muligt at masseproducere resten af motoren, hvor kun rotoren er anderledes.

Resten af motoren er ligesom en almindelig elmotor. Og vil kunne bruges ligesom dette. Motoren kræver dog altid en frekvensomformer at køre med. Dette er dog ikke noget problem da der ofte er mulighed for at integrere denne direkte på motorklemkassen.

Motoren har desuden typisk standard omdrejningshastighed på op til 3000 omdrejning med mulighed for at give fuldt moment helt ned til 150 omdrejninger, dette gør det muligt at lave gearmotorer der har et meget stort span.

Billede: Elmotorens svar på LED pæren. Det perfekte kompromis, virkningsgrad tæt på en servomotor, baseret på samme platform som almindelige elmotorer. (billede af Rotor på en IPMSM motor)


Det tekniske hjørne – Muligheder og begrænsninger i trådløs connectivity med lavt strømforbrug til IoT og sensor devices


02.sep 2019


Af Thomas Steen Halkier, CEO NeoCortec

Sammenfatning:

En vigtig byggesten på vejen mod realiseringen af de ambitiøse mål omkring Internet of Things hhv. industriel IoT er evnen til at kunne bygge trådløse netværk med lavt strømforbrug. Det samme gælder for konventionelle sensor-netværk applikationer. Hvis strømforbruget i hvert enkelt device er så lavt, at det kan køre på batterier i lang tid, så vil netværkets samlede økonomi blive markant mere fordelagtig end kablede løsninger, da installationen af et sådant netværk er betydeligt lettere og billigere.

En lang række trådløse teknologier hævder at være ultra energi-effektive og i stand til at køre på et enkelt batteri i flere år. Men forsøger man at kvantificere og sammenligne den realistiske performance af forskellige teknologier, så opdager man hurtigt, at det er svært at få præcise svar.

Denne artikel forsøger at kaste lys over emnet. Den udpeger en række faldgruber man skal være opmærksom på, når man vælger en trådløs løsning til et batteridrevet produkt. Desuden beskriver den, hvordan NeoCortec opnår ægte low power i en trådløs connectivity løsning.

Connectivity løsninger – et overblik

Trådløse teknologier til applikationer med lavt strømforbrug – og endnu mere specifikt, applikationer med overførsel af forholdsvis små mængder data, sådan som det oftest er tilfældet i IoT og sensor produkter – kan grupperes ud fra den måde hvorpå devices er forbundne, dvs. deres topologi:

Point-to-point eller P2P anvendes, når data overføres mellem to devices. Det kan f.eks. være en temperatur-sensor, der sender måledata til en gateway.

Stjerne-topologi er en udvidelse af P2P. Her kommunikerer et større antal devices med en enkelt ”master device”. En typisk applikation med stjerne-topologi er et sensor-netværk. I den seneste tid er der lanceret LPWAN teknologier, som f.eks. LoRaWan. De er eksempler på en stjerne-topologi konfiguration, med en enkelt gateway forbundet til et stort antal ”slave devices”.

Mesh-topologi defineres som et netværk af devices, der er anbragt med en bestemt tæthed, så hver enkelt node er i stand til at kommunikere med et antal nabo-noder. På den måde dannes en struktur, der sender data fra en afsender-node til en modtager-node via et antal mellemliggende noder, uden at afsender og modtager nødvendigvis er i stand til at kommunikere direkte med hinanden.

Alle disse topologier kan være relevante for det netværk man vil bygge. Det afhænger af den konkrete applikation. Når det gælder sensor netværk eller industrielle IoT applikationer, vil man dog oftest fokusere på stjerne- eller mesh-topologier. Hvilken af disse to man vælger, afgøres ofte af det konkrete anvendelses-scenarie.

Ingen ”One-Size-Fits-All” i trådløs kommunikation

Inden for hver af de topologi-grupper beskrevet ovenfor findes en række konkurrerende teknologier med hver deres fordele og ulemper. Ved første øjekast ser det ud, som om de alle markedsføres som værende i stand til at performe optimalt i næsten alle de applikationer man kan forestille sig. Dette er naturligvis ikke helt korrekt, og det er vigtigt, at man grundigt evaluerer de konkrete styrker og svagheder, før man vælger teknologi til et specifikt produkt. Man kan lægge en lang række kriterier til grund, når man udvælger teknologier. Noget af det man skal være særligt opmærksom på er:

- Størrelsen (bytes) af payload data, der skal overføres

- Transmissionsrytme –dvs. hvor ofte sendes payload data?

- Envejs eller tovejs kommunikation?

- Strømforsyning og strømforbrug

- Device topologi – hvor mange devices, hvilken afstand mellem dem, dynamisk eller statisk etc.

Man kan definere mange flere parametre, men de ovennævnte er alle meget vigtige, når man vil designe et produkt, der skal kunne køre i mange år på små batterier.

Lavt strømforbrug i trådløs kommunikation – hvordan?

Kommunikation uden kabler kræver radiobølger, der dannes og transmitteres af et apparat og opfanges af et andet. Denne proces kræver elektrisk energi, både hos afsender og modtager. En tommelfingerregel er, at jo længere kommunikationsvej, jo mere energi kræves der. Lange kommunikationsveje kan opnås ved at øge transmissionsstyrken - dette er ofte begrænset af myndighederne. Tilsvarende kan man også opnå en lang kommunikationsvej ved at øge modtagerens følsomhed. Mesh-netværk øger kommunikationsvejene yderligere ved at gøre det muligt at transmittere payload data over et antal hops. Dette kan potentielt øge den udendørs rækkevidde til mange kilometer, eller etablere forbindelser langt ind i bygninger og endda under jorden.

Uanset hvordan man opnår et netværks rækkevidde, så er batteriernes levetid bestemt af den gennemsnitlige mængde strøm, der forbruges af netværkets radio transcievere (transmitter & receiver). Det gennemsnitlige strømforbrug udgøres både af transmission af payload data og af ”housekeeping” opgaver, der skal udføres for at holde kommunikationsforbindelsen i luften. Disse ikke-payload opgaver varierer meget fra teknologi til teknologi og afhænger ofte også af den konkrete anvendelse.

Strømforbruget ved payload transmission varierer også, alt efter hvilken trådløs teknologi der anvendes. F.eks. arbejder LPWAN teknologier, der har kommunikationsafstande på op til 10 km og mere, med et forholdsvis kraftigt afsender-output og en meget følsom modtager. Den høje følsomhed opnås delvist ved at sænke kommunikationshastigheden (baud rate). Ulempen er imidlertid, at det øger tidsforbruget til transmission og dermed resulterer i et højere strømforbrug, både i sender og modtager.

Mesh netværk teknologier er anderledes. De karakteriseres ved, at hver node i et netværk både bruger energi til egne opgaver og løser opgaver for andre noder i netværket. Dette er til en vis grad ineffektivt. Derfor har man hidtil fravalgt mesh i applikationer, der kræver et meget lavt strømforbrug.

Kan mesh-netværk virkelig opnå ultra-lavt strømforbrug?

Som nævnt ovenfor er energi-effektiviteten i et mesh-netværk potentielt set dårlig, da en node, der router data på vegne af andre noder dermed udfører opgaver, som ikke direkte har at gøre med dens eget applikationslag.

I legacy mesh-netværk som Zigbee, Zwave, Thread, Bluetooth Mesh og lignende håndteres dette problem ved at organisere netværket i et ”mesh af stjerner” (se illustration).

Hvert stjerne-punkt kaldes en Full Functional Device (FFD) eller en koncentrator. De noder som er underlagt FFD devicen kaldes Reduced Functionality Devices (RFD) eller end-nodes. Disse RFD’er kan opnå et ultra-lavt strømforbrug, da de kun anvender radiosenderen, når deres eget applikationslag sender payload data. Resten af tiden kan de gå i sleep-mode og dermed bruge meget lidt strøm. Da RFD’erne fungerer asynkront kræver det imidlertid, at FFD’erne ”lytter” hele tiden, for at kunne opfange RFD’ernes transmissioner. Strømforbruget i disse kortdistance radioer er ofte næsten lige så højt hos modtageren som hos afsenderen. Derfor kan FFD’erne ikke køre på batterier, men skal oftest tilsluttes el-nettet.

Derudover, da RFD’erne kun er aktive, når deres eget applikationslag er aktivt, er de ikke i stand til at route payload data i netværket. Derfor er de som sådan ikke reelt en del af mesh-strukturen.

Sammenfattende kan det siges, at legacy mesh-netværk ikke i stand til at opnå ultra-lavt strømforbrug for alle devices i netværket. Desuden kan RFD’erne ikke forwarde data og bidrager derfor ikke til mesh-strukturen. Med andre ord: Der kræves en vis tæthed af FFD’er i et givent område for at kunne bygge bro fra den fjerneste device til netværkets gateway. For at sikre dette må man etablere kablet strømtilførsel på tværs af hele netværksstrukturen, og dermed udelukkes legacy mesh netværk i mange situationer.

NeoMesh – 2. generations mesh netværk teknologi muliggør ægte ultra-lavt strømforbrug

I NeoCortec har vi designet kommunikationsprotokollen NeoMesh til at være den bedste af to verdener: Det leverer den redundans og stabilitet som mesh-netværk er kendt for, samtidig med at det muliggør ultra-lavt strømforbrug for alle devices i et netværk. Dermed kan bl.a. sensorer køre på små batterier i mange år uden behov for batteriskift.

Hvordan kan dette lade sig gøre? NeoMesh anvender to grundprincipper, der tillader alle noder at fungere som FFD’er, samtidig med at strømforbruget holdes nede på et absolut minimum. Det første princip er synkronisering af kommunikationsrytmen. Det andet princip er brugen af en høj baud rate på radio-laget for at sikre ultra-korte transmissioner. Synkronisering tillader alle devices at være i dvaletilstand det meste af tiden. De vågner med mellemrum for at udveksle housekeeping information – og payload data, når det er nødvendigt. Da de anvender en relativt høj baud rate i RF-laget er den samlede duty cycle for netværkets devices meget lav. Derfor kan de indgå som en fuldgyldig del af netværket med kun nogle få tiendedele mikro-ampere i gennemsnitligt strømforbrug.

Lad os kigge nærmere på aktiviteten i et NeoMesh radiomodul: Backbone i netværket er de skedulerede data-overførsler. Hver node i netværket overfører skeduleret data én gang for hvert skeduleret data interval. Intervallet er konfigurerbart og dette styrer både den overordnede hastighed i netværket og det gennemsnitlige strømforbrug. De noder, der befinder sig inden for hinandens rækkevidde, lytter til hinandens skedulerede data overførsler. Dette gør det muligt for dem at forblive synkroniserede og holde styr på deres naboer. F.eks. vil en node med fire naboer sende skeduleret data én gang pr. skeduleret  data-interval og lytte fire gange – én gang pr. nabo. Da RF baud raten er høj og den skedulerede datamængde lav, er varigheden meget kort:

Payload data – når de transmitteres – lægges oveni de skedulerede data transmissioner. Det betyder, at når en node har data at transmittere, sker det på det forudbestemte tidspunkt. Stigningen i strømforbruget på grund af transmission af payload data er derfor begrænset. Payload data kan max. være 19 bytes – ved 500 kbaud udgør den øgede RF TX tid 0.4 ms (inklusive ekstra header information). Mindre payload-pakker betyder mindre overhead. Generelt set vil det gennemsnitlige ekstra strømforbrug være meget beskedent, da den skedulerede data transmission er forholdsvis langsom.

Ud over den skedulerede data transmission og modtagelse sender noderne beacons, der giver dem mulighed for at spore hinanden. Hyppigheden af beacon-signalet er konfigurerbar og dette bestemmer hvor hurtigt noder kan spore hinanden, dvs. hvor hurtigt netværket oprettes og hvor hurtigt noder kan opdage nye noder, der kommer inden for rækkevidde. Samtidig påvirker beacon-signalet også det gennemsnitlige strømforbrug. Lige som de skedulerede data transmissioner er beacon-signalerne korte pga. den høje RF baud rate og den begrænsede mængde data, der udveksles.

Konceptet for skeduleret transmission er unikt for NeoMesh. Denne feature muliggør 100 % batteridrevne mesh netværk, hvor alle noder er Full Functional Devices, samtidig med at de er i stand til at køre på samme batteri i flere år. Den konkrete applikations krav til transmission af payload data afgør det præcise strømforbrug. Til applikationer som forbrugsmåling, sensorer til måling af temperatur og fugtighed og i generelle sensorer med langsom målefrekvens, er NeoMesh connectivity løsningen det ideelle match.

Ultra-lavt forbrug – at sammenligne æbler med pærer

Som nævnt i artiklens indledning, kan det være vanskeligt at vurdere det faktiske strømforbrug i de forskellige trådløse teknologier til sensorsystemer og IoT-anvendelser. En af udfordringerne er, at der ikke findes en fælles definition, når det gælder low power. ”10 års batterilevetid” bruges ofte som et mål for en given teknologis performance. Men at få 10 år ud af et 3V D batteri er naturligvis noget andet end at få 10 år ud af et ½ AA 3V batteri. Ens for alle trådløse teknologier er imidlertid, at ingenting er gratis – alle teknologier er oppe imod fysikkens love.

Forbedringer i design af integrerede kredsløb nedbringer naturligvis radio TX og radio FX strømforbruget. De fleste trådløse teknologier drager nytte af de nyeste fremskridt inden for radio performance. Som sådan er et systems performance givet af kommunikationsprotokollen, dvs. hvor meget senderen anvendes og hvor meget ekstra forbrug der går til housekeeping aktiviteter.

NeoMesh er et synkront mesh netværk, hvor alle devices er Full Functional Devices i stand til at både sende, modtage og forwarde payload data. De gør det i et interval, der er konfigurerbart. Hvordan dette interval bestemmes er en afvejning mellem latenstid for signalet, netværkskapacitet og gennemsnitligt strømforbrug. Det hurtigste interval er 1 sekund. Det langsomste er 30 sekunder. Vælger man det langsomste interval er en nodes gennemsnitlige strømforbrug mindre end 20 uA. Denne konfiguration er ofte tilstrækkelig hurtig til trådløse forbrugsmålere og sensorer, der måler temperatur eller lignende, med målinger f.eks. hvert 15. minut. Til applikationer, der kræver en højere målefrekvens, kan netværkets hastighed øges. Som del af konfigurationsværktøjerne for NeoMesh findes et tool, der præcist estimerer det gennemsnitlige strømforbrug, baseret på den aktuelle netværkskonfiguration.


Det tekniske hjørne – Få styr på indeklimaet, når du renoverer din ejendom gennem indbygget ventilation


27.aug 2019


Af Henning Engmose – Air-Flow Ventilation A/S - Gentofte

Tætning og isolering af erhvervsejendommen er energibesparende og fornuftig, men det gør også ejendommen tæt. Erfaringer viser, at behovet for udluftning stiger, når man isolerer og tætner ejendommen. Tætningen medfører ganske enkelt, at det bliver sværere for fugten at komme ud. Dette kan skabe store problemer, da der ved fugt og manglende ventilation dannes råd, svamp og skimmelsvamp, og dette kan på sigt ødelægge ejendommen og medarbejdernes helbred.

Selv når du trækker vejret, forøges fugten i luften

Gennem virksomhedens daglige gøremål er man selv med til at gøre luften dårlig. Udover øget fugt i luften fra medarbejdernes egen respiration og deres gøremål, omdannes ilt til kuldioxid, når dine medarbejdere trækker vejret. Alene af disse årsager er daglig udluftning afgørende for et bedre indeklima i etageejendomme. For at kunne forebygge dårligt indeklima og skade på ejendommen, er det nødvendigt med dagligt ventilation gentagende gange. Anbefalingen er gennemtræk tre gange dagligt i fem minutter i den enkelte ejendom. Ventilation betyder at udskifte luften, og dette kan ske ved naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller balanceret mekanisk ventilation (balance mellem frisk luft, der suges ind og brugt luft, der blæses ud).

Naturlig ventilation fremkommer ved egen udluftning via døre, vinduer og friskluftventiler i ydermure mm., hvor den mekaniske ventilation f.eks. sker gennem en eldrevet ventilator, emhætte eller ved mekanisk styrede vinduer. Med mekanisk ventilation kan man indstille ventilatorer automatisk til at skifte luften med en bestemt hastighed, på bestemte tidspunkter eller ved bestemte fugtighedsniveauer i luften. På denne måde gøres det nemmere og mere sikkert at holde luften frisk og tør.

Gør kælderen brugbar med ventilation

Ventilation er samtidig godt for at komme af med farlige gasarter i ejendommen, som f.eks. radon, der siver ind fra undergrunden. Mange ejendomme har et for højt niveau af den radioaktive og kræftfremkaldende gasart, og sundhedsstyrelsen anslår, at 300 mennesker i Danmark årligt får lungekræft som følge af opstigende radon. En indvendig ventilation i ejendommens kælder og nederste etager vil kunne hjælpe med at nedbringe dette tal.

Der findes et stort udbud af ventilatorer, der kan fastmonteres i f.eks. ydervægge eller stå frit på borde og gulve. I dag anbefales ventilation med varmegenvinding, hvor 80% af varmen i den udsugede luft genanvendes i den indblæste luft. Mange virksomheder anvender kælderarealerne til opbevaring, vaskeri eller erhvervsmæssige aktiviteter, og her skal man være ekstra opmærksom på at få installeret i ordentlig ventilation, da opstigende kælderfugt vil resultere i et dårligt indeklima for hele ejendommen. Ved at sørge for ventilation gennem alle kælderrum, vil man på sigt kunne udtørre vægge, hvilket resulterer i en effektiv affugtning, og dette kan ske uden støj med en moderne og lydsvag ventilator. Nye ventilatorer bruger desuden kun den samme strøm som en mindre glødelampe og er langt bedre end en affugter, der bruger 4-5 gange så meget strøm for at opnå den samme effekt. Derudover kan en ventilator både styres med hastighedsregulator og en såkaldt hygrostat, så den kun starter, når luften er fugtig.

Ventilatorer giver bedre energiregnskab

Fugtig luft er dyrere at opvarme. Dette betyder at tør, frisk luft i ejendommen giver mindre varmeforbrug og et indeklima uden skimmelsvamp og fugt. Besparelsen på varmeforbruget gør, at man de følgende år tjener investeringen til ventilation hjem samtidig med, at man er med til at forbedre ejendommens energimærke, ejendommens værdi og medarbejdernes helbred.

Kontakt Air-Flow Ventilation A/S for et bedre indeklima

Air-Flow er et familiedrevet firma grundlagt i 1934 og har alle årene beskæftiget sig med ventilation i etageejendomme. Air-Flow var det første firma, der udviklede enkle vindues- og murventilatorer, som er egnet til udluftning direkte gennem tag, mur og vindue. Gennem årene har Air-Flow opbygget en unik erfaring, hvor de hjælper deres kunder til bedre indeklima ved at fjerne fugt, skimmelsvamp og radongas gennem energirigtig ventilation af ejendommen. Besøg Air-Flow’s hjemmeside her


Det tekniske hjørne – ETIM er HVAC-branchens genvej til strukturering og digitalisering af tekniske produktdata


20.aug 2019


Af Claus Dahlbom Hansen, VELTEK

ETIM er i dag den vigtigste europæiske standard inden for strukturering og digital udveksling af produktdata og med voksende ETIM-krav fra grossisterne har ETIM aldrig været mere relevant for HVAC-branchen, end det er nu.

Tilbage i starten af 1990’erne indså hollandske elinstallatører, at de manglede et struktureret og ensartet overblik over de relevante produkter til en given opgave – for hvad hjælper det at have store mængder af produktdata tilgængelige, hvis man ikke let kan sammenligne produkterne på tværs af fabrikanter? Eller hvis vigtige egenskaber i forbindelse med en given opgave mangler i produktbeskrivelsen fra nogle af producenterne?

Det blev startskuddet til det, som producenter og leverandører i dag kender som ETIM. ETIM stod oprindeligt for ElectroTechnical Information Model, men meget belejligt, som ETIM bredte sig til flere brancher og lande, kunne man generalisere betydningen uden at ændre det, så ETIM i dag betyder European Technical Information Model. ETIM omfattede oprindeligt kun elkomponenter, men har siden bredt sig til også at omfatte VVS, HVAC og byggematerialer.

Global standard

I dag er ETIM udbredt til 21 lande både i Europa, men også USA, Canada og Rusland. Flere og flere globale koncerner er med til at drive udbredelsen af ETIM, da standarden tilbyder en fælles klassifikation på tværs af lande samtidig med en oversættelse af de tekniske masterdata til hvert sprog. Virksomhederne skal derfor bruge væsentligt mindre tid på lokale dataformater og tekniske oversættelser. Lokale krav, for eksempel dansk jord på stikdåser, udvikles lokalt og integreres i den samlede ETIM-standard som en  lokal produktegenskab.

Reducerer omkostninger

De standardiserede ETIM-data giver fordele for hele værdikæden i branchen. Produktdata kan nu sendes direkte fra leverandør til grossist, og hvis grossisten har opbygget sin webshop efter ETIM-standarden, kan data derefter direkte indlæses i webshoppen, uden at der er behov for manuelt at tjekke data, udfylde manglende data og være i dialog med leverandøren om de mulige fejl. ETIM gør det så simpelt, at grossistens webshop i princippet altid kan holde sig opdateret, og man undgår manglende, forældede og ikke sammenlignelige data. Producenterne oplever, at de nyeste produkter får en markant hurtigere time-to-market end tidligere, at datakvaliteten er højere, og at en større del af produktprogrammet umiddelbart optages af grossisterne, da arbejdsindsatsen er reduceret markant. Det behøver ikke tage mere end et par timer at indlæse et helt produktkatalog på tusindvis af varer via BMEcat-formatet, som er det digitale format, der benyttes til udveksling af ETIM-data.

ETIM reducerer dermed omkostninger i hele værdikæden og ligesom resten af digitaliseringen er der ikke slutdato på ETIM. Nye typer af produkter, nye egenskaber for eksisterende produkter, nye lande, nye brugere og alle mulige øvrige ændringer kræver, at ETIM konstant udvikler sig og tilpasses. Dette håndteres af de lokale organisationer i hvert medlemsland og styres overordnet af ETIM International, som sikrer modellens fortsatte sammenhæng og validitet.

Relevant for HVAC

I dag eksisterer der omkring 5.000 produktklasser i ETIMmodellen, som er fordelte på ca. 150 produktgrupper. Hver produktklasse har en række egenskaber tilknyttet som karakteriserer produktklassen. For ventilationskanaler er det for eksempel materiale, overfladebehandling, kanaldiameter, pladetykkelse, produktionsmetode, længde, isolering, maksimalt undertryk mv. Samlet er der mere end 200 produktklasser med relevans for ventilationsbranchen. Det drejer sig for eksempel om aggregater, kanaler, motorer, til- og fraluftsriste, varmevekslere, filtre, emhætter, tilslutninger, bøjninger og alle mulige former for øvrigt tilbehør.

ETIM bliver et krav

Der er ingen tvivl om, at ETIM er ved at blive de-facto standarden for klassifikation og udveksling af produkters tekniske masterdata. I vores nabolande er udviklingen langt – både Norge, Sverige og Finland har nationale produktdatabaser, hvor strukturen er lagt tilrette efter ETIM – og hvor det for eksempel i Norge er et krav for producenterne at levere data i ETIM-formatet. I Danmark har Rørforeningen også i år introduceret deres nye VVS-database, som er struktureret efter ETIM. Som den første grossist i Danmark har Solar valgt at tilrettelægge hele deres datastruktur og webshop efter ETIM-modellen, og flere andre grossister er på vej i samme retning. Dette vil betyde, at levering af ETIMdata til grossisterne vil blive et krav for producenterne – Solar stiller allerede dette krav til en række af deres leverandører.

ETIM Danmark

VELTEK repræsenterer ETIM i Danmark og har via medlemskabet hos ETIM International indflydelse på udviklingen af ETIM-standarden, både tilpasning til lokale danske forhold og udvikling af nye områder generelt. Det er også os, der, sammen med medlemmerne, fastlægger den danske oversættelse. Hvis du vil vide mere om ETIM, så klik ind på ETIM Danmarks LinkedIn profil, hvor vi har samlet en række gode artikler og case stories om ETIM – og hvis du følger vores LinkedIn profil, er du sikker på at få relevante nyheder om ETIM med jævne mellemrum. Kontakt også VELTEK for mere info om ETIM og hvorledes du kommer i gang med standarden og får indflydelse.


Det tekniske hjørne – Beskyttelse af svejseren


13.aug 2019


Skrevet af René Egebjerg Jacobsen - Kemppi

Svejserøg består af kræftfremkaldende stoffer og kan i værste tilfælde være skyld i arbejdsbetingede lungesygdomme. Derfor er det vigtigt at yde den absolut bedste beskyttelse af svejseren. Nu præsenteres en serie af åndedrætsværn, der frasorterer 99,8 procent af luftbårne partikler og røg. Løsningen har skabt et sikkert luftmiljø for svejsere.

Svejsere står over for mange potentielle sundhedsmæssige trusler i deres daglige arbejdsmiljø. Det gør det afgørende for arbejdsgivere at træffe foranstaltninger. I 2017 klassificerede Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) under WHO svejserøg, som bestående af kræftfremkaldende stoffer, der hører hjemme i Gruppe 1 - i stedet for i den tidligere Gruppe B2-klassifikation »Muligvis kræftfremkaldende«. Det betyder, at åndedrætsværn er mere afgørende end nogensinde før.

Kemppi præsenterer nu Gammaproduktserien, der yder førsteklasses beskyttelse af svejseres ansigt, øjne og lunger med Gamma GTH3-åndedrætsværnsmodeller og -svejsehjelme.

De nye Gamma-produkter lanceres på markederne i maj 2019. Produktserien kombinerer komfort med den højeste standard for åndedrætsbeskyttelse. Den kombinerede ydeevne fra åndedrætsværn og filtreringsenheden PFU 210 byder på det bedste niveau for åndedrætsbeskyttelse efter den europæiske TIL-klassifikation, idet der beskyttes mod 99,8 procent af luftbårne partikler og røg. Med de nye åndedrætsværnsmodeller har Kemppi skabt et køligt og sikkert luftmiljø for svejsere og i fremstillingsmiljøer. Et sikkert miljø Personlige værnemidlers (PPE) betydning i forbindelse med at skabe et sikkert svejsemiljø er helt afgørende.

Gamma GTH3-åndedrætsværnsprodukter er udviklet for at beskytte svejsere mod al luftbåren forurening og alle svejserøgspartikler og -gasser, som kan være skyld i udvikling af arbejdsbetingede lungesygdomme. -Åndedrætsværnsmodellerne frasorterer 99,8 procent af den luftbårne forurening fra indåndingszonen og forbedrer herved sikkerheden mere end nogensinde, siger product manager John Frost. -Åndedrætsværnene giver førsteklasses komfort og byder på pålidelige og økonomiske løsninger inden for ånde-drætsværn med svejsesikkerheden for øje, fortsætter han.

Gamma-produkterne kombinerer sikkerhed og omkostningseffektivitet: Åndedrætsværnene kan reducere omkostninger forbundet med PPE med op til 80 procent, når sammenlignelige omkostninger for separate PPEløsninger indregnes, herunder filtermasker til engangsbrug. Luftforsynede Gamma GTH3- modeller har også fremragende omkostningseffektivitet i lange arbejdsperioder, hvor personalet befinder sig i faste arbejdsområder.

Positivt tryk giver ubesværet vejrtrækning Kemppis åndedrætsværn til svejsere giver en konstant forsyning af sikker
og afkølet indåndingsluft i hjelme og ansigtsmasker. Det overtryk, der skabes inden i hjelmen, har to funktioner: Det gør vejrtrækningen ubesværet og yder den bedste pasform til alternative hovedformer og -størrelser, både med og uden skæg. Lufttilførselsløsningerne inkluderer et hurtigladende batteri, der drives af PAPR-modeller (Powered Air Purification Respirators), der giver brugeren maksimal mobilitet og tilfører indåndingsluft gennem lokale luftforsyninger via en Kemppi-reguleringsventil til brug i faste arbejdsmiljøer.

Åndedrætsværnsmodellerne er designet med slutbrugeren for øje. Axisreguleringsfunktionerne og Gapviewfunktionerne garanterer et optimeret udsyn, og topmodellen, Gamma GTH3 XFA, er udstyret med LED-arbejdslys på 70 lumen. Flere af modellerne inkluderer passive svejseglasfiltre og indstillinger til automatisk nedblænding for tilpasning til brugerens specifikke arbejdsmiljø eller budget. Alle modeller giver den bedste åndedrætsbeskyttelse. Designet til forskellige behov Gamma-udstyret er designet til forskellige behov inden for lysbuesvejsning, skæring, slibning, fugning og valideringsprocesser.

Foruden den enestående beskyttelse af åndedrættet giver svejsehjelmene exceptionelt udsyn på arbejdsstedet, hvilket højner sikkerheden yderligere. I et miljø, der er præget af teknologi, der udvikler sig lynhurtigt, og nye muligheder, skal beskyttelsesudstyr også overholde nye sikkerhedskrav. Gamma GTH3’s nye batteridrevne filterenhedsmodellers maksimale indgående lækageniveau på 0,2 procent er en stor forbedring i forhold til TH2-modellernes niveau på to procent og bærer vidnesbyrd om, at produkterne er designet i overensstemmelse med de strengeste standarder med henblik på brugernes beskyttelse og tryghed.

Læs mere om Kemppi


Det tekniske hjørne – Køling af produktioner med luftbefugtning


02.jul 2019


Skrevet af Ib Kjærside, Sales Manager Condair A/S

I industrilokaler er det ikke ualmindeligt at rumtemperaturen om sommeren stiger til 25-30°C, selvom udetemperaturen kun er 20°C. Temperaturstigningen indenfor skyldes varmetilførsel, dels fra solens stråler, dels fra varmeafgivelse fra maskinerne i lokalet.

Temperaturstigningen giver problemer, dels med arbejdsmiljøet, dels med at styre luftfugtigheden i lokalet.

Luftbefugtning som energibesparende add-on til almindelig ventilation

Evaporativ køling er et grønt og energibesparende kølekoncept, som i sig selv ikke er en ny opfindelse. Det er et naturfænomen, som altid har eksisteret, og som anvendes i eksempelvis træ- og gartneriindustrien. Her bruges det mest for befugtningens skyld, men i løbet af de senere år vinder konceptet stadigt større indpas i en lang række andre brancher grundet de store energibesparelser. Evaporativ køling reducerer Jydsk Aluminium Industris elektricitetsforbrug til køling med 90 %, sikrer overholdelse af produkttolerancerne hos Terma og giver RPC Superfos en årlig besparelse på over 1000 MWh. De korte tilbagebetalingstider og store energibesparelser gør evaporativ køling til et grønt supplement til traditionel ventilation.

Ventilation er ikke nok - luften bliver for tør

Luftfugtigheden i produktionslokalerne bør ligge fast på 50-55% RF for at mennesker og maskiner har det bedst. Med udsugning eller ventilation i lokalerne udskiftes luften i rummet med udeluft. Hvis udeluften eksempelvis er 20°C og den relative luftfugtighed ude er på 50%, vil en temperaturstigning i lokalet til for eksempel 28°C medføre at den relative luftfugtighed falder til ca. 31% og luften bliver dermed alt for tør. Om vinteren kan luftfugtigheden komme helt ned på kritiske 7%. Det er ikke et godt indeklima, hverken for mennesker, maskiner eller produkter.

Ved aktivt at tilføre fintforstøvet vand til luften i et lokale kan du genoprette det gode indeklima med den rette luftfugtighed, og du kan samtidig opnå en væsentlig temperatursænkning i lokalet.

Hvordan sker køling med vandfordampning?

Evaporation betyder fordampning, og med evaporativ køling udnyttes fordampning af vand. Den evaporative køling opnås med højtryksbefugtning fra Condair. Her forstøver dyser vandet i meget små dråber, som hurtigt optages i luften. Ved forstøvning og fordampning af koldt vand tages energi i form af varme fra luften. Helt præcist giver fordampningen af vanddråberne en køleeffekt på 0,68 kWh pr. liter forstøvet vand. Derved falder lufttemperaturen, og samtidigt stiger den relative luftfugtighed til det ønskede niveau for produktionen og medarbejderne. På den måde har befugtningen af luften en kølende effekt – og et mærkbart bedre indeklima følger med.

Forskellige befugtningsmetoder og køleeffekt

Der er stor forskel på energiforbrug og køleeffekt ved forskellige befugtningsmetoder. Der findes flere teknologier når luften skal tilføres fugt - højtryksbefugtning, dampbefugtning og trykluftsbefugtning. Her giver højtryksbefugtning som regel den største energibesparelse på køling. Tværtimod vil befugtning med damp i sommerperioden medføre, at temperaturen i lokalet stiger yderligere. I hvert enkelt tilfælde er det nødvendigt at dimensionere befugtningsanlægget og beregne befugtningbehovet året igennem, afhængig af de aktuelle ventilations-, varme- og eventuelle genvindingsforhold, samt naturligvis afhængig af de ønskede temperatur- og fugtforhold.

Så hvordan kan du omsætte denne viden om energibesparelser med evaporativ køling til din produktion eller næste byggeprojekt? Kontakt Ib og få gratis rådgivning.

www.condair.dk


Det tekniske hjørne – Hvad skal jeg gøre når jeg får en afvigelse?


24.jun 2019


Med et temperaturovervågningssystem, hvad enten dette overvåger løbende eller data skal trækkes ud med jævne mellemrum, og selvom man har foranstaltninger, så kan det risikeres at man får afvigelser på temperaturen af sine opbevaringsforhold

Indlægget er skrevet af Jakob Konradsen, Head of Quality i Eupry A/S

Ved de fleste kvalitetssystemer og krav foreligger der krav om at man skal undersøge den såkaldte underliggende årsag, eller root cause analysis, her vil vi give en række generelle råd til hvordan man håndterer afvigelser, til dels for at overholde gældende krav, og for at højne kvaliteten i arbejdet.

Hav en procedure på plads

Det er essentielt at have en procedure  på plads for hvordan temperaturafvigelse skal håndteres. Derfor skal der være en procedure på plads, som beskriver hvordan de nedenstående emner skal håndteres, og denne skal være tilgængelig og kendt af de personer som løbende holder øje med temperaturen og får besked fra temperatur overvågningssystemet.

Håndter afvigelsen hurtigst muligt

Det er vigtigt at håndtere afvigelsen så hurtigt så muligt, så man kan nå at vurdere om nogle opbevarede emner skal håndteres eller om afvigelsen er inden for acceptable grænser. Overvejelser og vurderinger skal dokumenteres, så det kan vises at der er lavet vurderinger på hvordan afvigelsen er blevet håndteret med det samme.

Dokumenter afvigelser

Det er vigtig at man kender omfanget af afvigelsen, specielt hvis man har lavet en vurdering af at emner stadig kan benyttes. Hvis man har et overvågningssystem med løbende overvågning, og rapport funktion, kan dette benyttes til at dokumentere hvad temperaturen var, samt hvor længe den stod på.

Ud over de rent tekniske ting, er det vigtigt at man dokumenterer hvem der håndterede afvigelsen, samt hvem der godkendte eventuel brug af emner.

Hvis man benytter et system hvor man kan skrive afvigelseshåndteringen direkte til afvigelser, kan dette benyttes til at håndtere afvigelsen direkte i systemet, så man ikke behøver at oprette ekstern afvigelsesdokumentation.

Vurder om det er noget der kan ske igen

Når afvigelsen er håndteret, skal man overveje om afvigelsen kunne ske igen.  Her kan man med fordel opdele vurderingen i to; en hvor man kigger på den enkelte afvigelse lige når den er sket, og en hvor man løbende kigger på alle de afvigelser der har været over en længere periode.

Det der er vigtigt, er at man overvejer om afvigelsen er noget der kunne ske igen, samt hvilken tendens der er for de afvigelser man har fået.

Her kan det være relevant at overveje nogle typiske afvigelser og forebyggende handlinger som vi ofte oplever her hos Eupry:

Temperaturen er ikke ens i køleudstyret. Der er mange ting som kan gøres ved en ikke-uniform temperatur, se her for mere information


Det tekniske hjørne – Aktiv temperaturkompensation i målesystemer med membranforsats del 2 af 2


18.jun 2019


Aktiv temperaturkompensation

Der findes forskellige metoder til at temperaturkompensere en tryktransmittere, fra mekaniske løsninger hvor membranens konturer tilpasses, til elektroniske løsninger med temperaturmåling og korrektionstabeller i transmitteren.

Den mest udbredte metode er at integrere en temperaturmåling i målecellen, en måling der gør, at måleresultatet løbende kan korrigeres i forhold til olie temperaturen ved sensoren.

Løsningen er let at implementere, men har sine begrænsninger idet membrantemperaturen kan afvige væsentligt fra sensorens temperatur, fordi målecellen placeres længere væk fra processen, netop for at reducere temperaturen på denne.

For større nøjagtighed benytter enkelte producenter derfor Active Temperature Compensation (ATC), hvor temperaturen af transmissionsvæsken måles både ved målecellen og med en ekstra temperaturføler, der er placeret så tæt på membranforsatsen som muligt. Den ekstra sensor registrerer således temperaturen af ​​væsken lige bag skillemembran, hvilket både giver en mere valid måling og en betydeligt hurtigere responstid, sammenlignet med en måling på sensoren, og derfor også mulighed for matematisk at korrigere både bedre og hurtigere.

Metoden har vist sig at være meget robust over for ydre påvirkninger, fordi temperaturerne af de største væskemængder i systemet (bag membranen og i foran sensoren) er kendte. Korrektionen kan derfor indstilles, så målefejl er fuldt kompenseret i en stationær tilstand.

Forsøg har vist at målefejl med små membranforsatse kan reduceres med 80-90% i en stationær tilstand!

Konklusion

Temperaturen har stor indflydelse på en trykmålers egenskaber og temperaturafvigelser kan komme fra såvel medie som omgivelser, og det er ikke ualmindeligt, at en transmitter vil have fordoblet målefejlen ved en temperaturafvigelse på 10K. Skal transmitteren arbejde under varierende temperaturforhold, eller stilles der krav til høj målenøjagtighed, er det derfor vigtigt at vælge en transmitter med en kompensation der kan tage højde for variationerne.

Med ATC-teknologien kan temperatureffekten næsten helt fjernes, også på systemer med små membranforsatse, som bl.a. foretrækkes i den farmaceutiske industri. Den aktive kompensation sikrer således en sikker og præcis måling, både under drift, rengøring (SIP) og ikke mindst under de hurtige gradienter som forekommer mellem de 2 tilstande.

Læs første del af dette indlæg her

 


Det tekniske hjørne – Aktiv temperaturkompensation i målesystemer med membranforsats del 1 af 2


11.jun 2019


Tryktransmittere kan leveres med en frontmembran, der beskytter målecellen
Mellem membran og celle benyttes en transmissionsvæske, der sikrer at den mekaniske påvirkning af membranen overføres uforstyrret til målecellen. Da alle væsker udvider sig med temperaturen skal tryktransmitteren forsynes med temperaturkompensation for at få en valid måling. Til opgaver indenfor trykmåling, hvor mediet ikke må komme i kontakt med de trykbærende dele i måleinstrumentet eller hvor der ønskes en forbindelse uden ”skjulte lommer”, benyttes membranforsatse, også kendt som fremskudte membraner eller kemiske adskillelser, til at transmittere bevægelsen til målecellen. Målesystemer med membranforsats Målesystemet er mod processen tætnet med en fleksibel membran der er udført i et materiale som kan modstå mediet. Det indre rum, mellem membran og trykmåler, er væskefyldt (se fig.1). Der benyttes en transmissionsvæske med lav kompressibilitet, som sikrer, at den udvider sig så lidt som muligt ved temperaturændringer (udvidelse betyder øget tryk), ligesom den ikke må have dæmpende virkning, så transmitterens responstid nedsættes. Figur 1 Endelig må olien ikke kunne beskadige mediet, hvis der skulle gå hul på membranen. I væskesystemer kan luftlommer, i forbindelsen mellem proces og transmitter virke forstyrrende på målingen, idet luftens kompressibilitet gør at “luftlommen” først skal presses sammen, hvorved noget af kraften ikke overføres korrekt til målecellen. Derfor udgør membranforsats, overgang og måleinstrument et lukket system, og påfyldning af transmissionsvæske foregår i et særligt apparat, der sikrer at forbindelsen er 100% fri for luft/gas. Forbindelsen forsegles normalt efter påfyldning, så enhver flugt af fyldevæske er sikret. Målefejl forårsaget af variationer i procestemperaturen At fremstille en membranforsats er et kompromis mellem mekanisk modstand og fleksibilitet. Et kompromis som mødes af en kombination af membranens tykkelse og -diameter, for at give mekanisk modstand, samt optimerede membran konturer, der bruges til at reducere stivheden. I tillæg til den mekaniske konstruktion, skal der tages højde for transmissionsvæsken, som vil ekspandere når temperaturen øges, en udvidelse som målecellen vil opfatte som et ekstra tryk – og derfor vil det være et fejltillæg til måleresultatet. Det er således ikke ualmindeligt at en transmitter vil have fordoblet målefejlen ved en temperaturafvigelse på 10K. Grænserne for hvad der er muligt, nås hurtigt, især med små membranforsatse, hvor små ændringer i volumenet betyder store variationer i det målte tryk. Det er derfor nødvendigt at kompensere for procestemperaturen for at få en korrekt trykmåling. Læs anden del i næste uge...

Det tekniske hjørne – Multi-Spektral Røntgenteknologi til Sikkerhedskontrol og Affaldssortering


21.maj 2019


Skrevet af Jørgen Rheinlænder, Direktør, InnospeXion ApS

Formål

Ikke-destruktiv bestemmelse af et objekts sammensætning kan have stor interesse. I sikkerhedsregi ønskes en hurtig screening af bagagens indhold således at trusselselementer kan identificeres. Udnyttelse af affald kan ske ved opdeling af dette i fraktioner, som for eksempel organiske (nedbrydelige) og uorganiske (og ikke-nedbrydelige) fraktioner. For begge anvendelser kræves en metode som kan angive sammensætningsvariationer i en blanding. Røntgenteknologi har været anvendt i årevis til sikkerhedskontrol, baseret på identifikation af f.eks. våben via objektgenkendelse. Også indenfor procesteknologi har røntgensystemer kunne bruges til screening. Den nye teknologi tillader en kvantitativ bestemmelse af sammensætningen af en blanding eller et materiale i en blanding af andre materialer.

Røntgenspektre

Det nye er at anvende den spektrale information der ligger i dæmpningen af røntgenstrålingen. For synligt lys ser vi lysets forskellige bølgelængder som forskellige farver, der skyldes forskellig absorption og spredning af lyset. For røntgenstråling sendes (ligeledes) et spektrum ind i et materiale. Grundet forskellige absorptions- og spredningsprocesser opstår et andet spektrum gennem passage af materialet. Normalt vil et røntgenkamera kun kunne opfange det integrerede spektrum og således kun udtrykke dette gennem en enkelt værdi, som kan korreleres til den totale svækkelsen af strålingen. Ved at kunne optage et spektrum fremfor den totale integrerede dæmpning kan man beregne hvilke grundstoffer der har resulteret i den målte dæmpning. Når dette kan udføres for hver enkelt pixel i et røntgenkamera, samtidigt med at objektet hurtigt flytter sig, kan man opnå et system der kan anvendes til kontinuerlig inspektion.

Som demonstration af metoden ses nedenfor en serie røntgenspektre af materialer der er afbildet med systemet. Kurverne viser dæmpningen for hvert materiale i forskellige tykkelse men optaget med det samme indsendte røntgenspektrum, som funktion af strålingens energi (som er invers proportional med strålingens bølgelængde). Man kan f.eks. se at tungere grundstoffer giver et markant ryk mod højre fordi strålingen med lavere energi ikke trænger igennem materialet. Målingerne kan foregå i realtid, og fungerer i et transportbåndssystem med op til 40 meter per minut.

Fig 1. Røntgen svækkelses spektre (sammenstilling af dæmpningen som funktion af strålingsenergien) for forskellige materialer. Bemærk at kurverne er forskellige I form såvel som i position for hvert enkelt materiale. Dette betinger at teknologien kan anvendes til at fastlægge sammensætningsvariationer, også i blandinger.

Indenfor sikkerhedskontrol er sammensætningen af væsker og geler særlig interessant. Fig. 2 viser et eksempel på bestemmelse af indholdet i en dåse. Kurven viser at det målte dæmpningsspektrum svarer til vand, og angiver at den totale vandtykkelse er ca. 45 mm.

Fig. 2. Indhold i test bagage, bl.a.med to dåser med væske. Dåsens indhold er basis for dæmpningsspektret i figurens venstre halvdel. Det ses ved sammenligning til reference data at det målte spektrum modsvarer vand, i en tykkelse på ca 45 mm.

Innovationsfonden bag Dansk udvikling i verdensklasse

Gennem de sidste tre år har InnospeXion sammen med DTU og flere andre partnere udviklet et system til sikkerhedskontrol. Systemet er baseret på tomografisk afbildningsteknik, og kan således foretage et tre-dimensionelt billede af bagagens indre. Dette er dog ikke unikt, idet f.eks. en CT-scanner også kan optager tre-dimensionelle billeder. Det unikke er, at hver voxel (dvs en pixel i tre-dimensioner) indeholder information om sammensætningen af materialet. Derved kan man altså i tre dimensioner afsløre sammensætning af enkelt-bestanddele i bagagen.

Systemet er unikt, og tillader en væsentligt forbedret detektion og en stærkt reduceret falske positiver andel. Det tillader en højere udnyttelsesgrad som er særdeles relevant for lufthavne. Sammenlignet med CT-anlæg er systemet, trods sin størrelse, mindre. Samtidigt er det nye system mindre komplekst, kræver mindre vedligehold, og dermed reducerede driftsomkostninger. Samtidigt er systemet det hurtigste på markedet, med en båndhastighed op til 40 m/min.

Fig. 3. Multispektral CT røntgenscanner til bagageinspektion. Systemet er resultat af tre års udvikling med støtte fra Innovationsfonden, og er det mest avancerede røntgensystem til tre-dimensionel bagage inspektion.

Af Jørgen Rheinlænder, Direktør, InnospeXion ApS. www.innospexion.dk


Det tekniske hjørne – Ingeniørgennembrud – Ny kablingsteknologi løser kæmpe udfordring for automationsbranchen


07.maj 2019


Efter 200.000 arbejdstimer har en gruppe ingeniører udviklet ny kablingsteknologi, som svarer til “at gå fra fastnettelefoni til ADSL”. Teknologien skal løse problemet med nye sensorer, der med store datamængder udfordrer båndbredden på de nuværende industrinetværk

Nogle gange er den simple løsning den bedste.

I en tid hvor mere og mere komplekse teknologier sniger sig ind i industrien, er en gruppe ingeniører gået mod mængden for at udvikle et simpelt svar på en kompliceret udfordring — nemlig hvordan man effektivt får transporteret de stigende mængder af data mellem sensorer, aktuatorer og industricomputere (PLC’er).

Men for at forstå løsningen skal vi først en tur i lufthavnen. Her har det tidligere været ganske normalt at møde teknikere på vej til fjerne destinationer med deres værktøjskasser for at inspicere fabriksanlæg, der var gået i stykker. De blev nødt til at besøge anlæggene fysisk for at finde ud af, hvad der var galt med dem.

I hvert fald indtil for nylig. I dag er de nemlig blevet et mere sjældent syn. Flere maskinleverandører nøjes nu med at sidde bag en computer, når de skal finde fejl i deres kunders anlæg. I løbet af de sidste par år har en ny type sensorer fundet vej til fabrikkerne, og de kan indsamle og sende langt flere data tilbage til leverandøren end hidtil — ofte nok til, at man kan fejlfinde uden at være fysisk til stede ved maskinen.

"I dag har vi så meget data til rådighed, at man næsten forventer at kunne sidde på kontoret og følge udviklingen, som man følger elmåleren derhjemme. Det skyldes især, at de nye sensorer og aktuatorer af typen IO-Link er blevet en defacto standard inden for de seneste to år," siger den nordiske direktør for ingeniørvirksomheden Bihl+Wiedemann, Jan Efland.

Forandringen er på den ene side en fordel for producenterne, mener han. De nye sensordata gør det eksempelvis lettere at forudsige fejl på maskinerne, minimere nedetid og automatisere flere opgaver. Men sensorerne har også deres udfordringer ifølge hans tyske kollega og produktleder hos Bihl+Wiedemann, Marcel Hilsamer.

"Sensorerne kræver en meget større båndbredde, fordi langt flere data skal transporteres ude fra felten og ind til PLC’en," siger han og tilføjer:

"Vi har måttet opfinde en helt ny standard for dataoverførsler for at løse det på en effektiv måde."

Flere sensordata forhindrer dyr nedetid

Når sensorer tidligere var simplere, stillede de heller ikke så høje krav til båndbredden og dermed kablingen mellem sensor og PLC. Typisk ville en optisk sensor ved et transportbånd sende en enkelt bit data afsted, når den registrerede et emne på båndet. Men i en tid hvor færre masseproducerer de samme varer, og man i stigende grad producerer og tilpasser hver enkelt vare på bestilling, kan de gamle sensorer ikke længere følge med. Det er nemlig ikke længere et spørgsmål om blot at registrere et produkt, men også at forstå, hvilket produkt der er tale om.

Flere er derfor begyndt at bruge avancerede sensorer, som kan registrere forskelle på de enkelte emner og i øvrigt indsamle data på hundredvis af forskellige parametre — heriblandt temperatur og den tid, sensoren har været i drift.

"På den måde kan man også forudsige, når sensoren skal udskiftes og dermed forhindre dyre driftsstop. Det kan være en ganske betydelig besparelse," siger han.

Trods besparelserne har den nye generation af sensorer dog nogle ekstraomkostninger, som ikke alle tager højde for ifølge Jan Efland. Sensorerne har behov for at sende langt flere datamængder afsted end sine forgængere. Og det stiller både højere krav til båndbredden og cyklustiden — den tid der går fra sensorens måling til aktuatorens reaktion — på de kabler, der forbinder den.

Nyt industrielt kablingssystem er som "at gå fra fastnettelefon til ADSL"

For at leve op til de højere krav slog en gruppe ingeniører sig sammen for 10 år siden og begyndte udviklingen af et nyt kabelsystem. Finten med systemet var, at det både skulle være billigt og simpelt at sætte op, men samtidig være robust og hurtigt nok til at understøtte de nye og mere datatunge sensorer.

ASi-5 er udviklet af flere ASi-producenter. I videoen forklarer stifterne af Bihl+Wiedermann, hvordan den nye generation af AS-Interface blev skabt.]

Efter 200.000 arbejdstimer blev kabelsystemet ASi-5 færdigt i slutningen af 2018. Systemet er en opdatering af det udbredte fieldbus-kablingssystem ASi-3, som ikke havde båndbredde nok til at stille industriens appetit på data fra sensorerne. ASi-kablet består kun af to ledninger, hvilket ifølge Marcel Hilsamer både gør det mere robust og billigere end det ellers udbredte alternativ: ethernet, der som bekendt klemmer otte ledninger ind i et kabel af samme tykkelse.

"Problemet med ethernetkabler er, at de både er dyre, dårligere afskærmet og har lettere ved at gå i stykker — eksempelvis hvis de er forbundet med en sensor på en bevægelig robotarm," siger Marcel Hilsamer og tilføjer, at det tredje alternativ — parallelfortrådet kabling — ofte giver endnu flere udfordringer:

"Det ender typisk med et spaghetti-hav af kabler, der er meget besværligt at holde styr på." 

Udfordringen med den nye ASi-5 standard var imidlertid, at beholde kablets robusthed og simple opbygning samtidig med at øge båndbredden og cyklustiden markant. I første omgang var det nødvendigt at øge frekvensen i kablerne fra 170 kHz op i megahertz-området for på den måde at øge båndbredden. Men det førte også nogle særlige problemer med sig.

"Problemet er, at de højere frekvenser bliver langt mere påvirket af elektromagnetisk støj fra omgivelserne. Så det krævede en del arbejde at bevare kablernes robusthed," siger Marcel Hilsamer.

For at løse udfordringen blev ingeniørerne inspireret af de samme teknikker, som i sin tid havde gjort det muligt at udnytte fastnettelefonernes kobbernet til at gå på nettet med ADSL. Metoden — også kendt som ortogonal frekvensdelingsmultiplex (OFDM) — består i at kommunikere med sensorerne i flere forskellige frekvenser. Så snart en frekvens bliver påvirket af udefrakommende støj, ændrer systemet til en ny frekvens.

"Det bevarer kablernes redundans og robusthed samtidig med, at vi har øget deres båndbredde og hastighed," siger Marcel Hilsamer.

Ortogonal frekvensdelingsmultiplex er en metode til at sende flere forskellige signaler gennem samme medium på samme tid. Billedet illustrerer fire forskellige signaler, der hver har deres egen basisfunktion og dermed kan separeres fra de andre af afsender og modtager.

Avanceret teknologi udfordrer de omkostningsbevidste

Selvom kabel-udfordringerne kan virke som en lille brik i et stort puslespil, fylder de alligevel godt i bevidstheden hos mange ifølge Jan Efland. Når alt fra avancerede sensorer til aktuatorer skal sættes op, kan det være svært at få regnestykket til at gå op. Ofte viser det sig mere kompliceret at sætte et nyt anlæg anlæg i drift — og ikke mindst få styr på kabelføringen — end først forventet.

“Der er mange, der taber penge på at sætte maskiner i drift hos kunderne, fordi opsætningen tager længere tid end forventet. For de mest omkostningsbevidste, så fylder det her med kablerne også relativt meget,” siger Jan Efland.

Når ethernetkabler skal lægges ud, skal man normalt kende den præcise afstand til de forskellige IO-blokke, som forbinder de enkelte sensorer og aktuatorer. Men dette er ikke nødvendigt med ASi-kablerne, tilføjer Marcel Hilsamer. Man kan forbinde en hvilket som helst del af kablet ved blot at gennembore det med en nål det pågældende sted. På den måde skal kablet ikke "klippes til" i den rigtige længde på forhånd, men kan blot løbe igennem anlægget, hvorefter sensorerne forbindes bagefter.

"Det betyder i sidste ende, at man — udover prisen på kabelsystemet — også sparer på omkostningerne til teknikerne, fordi det er hurtigere at installere," afslutter Jan Efland.

Billede øverst til højre: ASi-kablerne bruger en særlig piercing-teknologi, så man kan forbinde dem med sensorer uden at klippe i kablerne, men blot stikke en nål ned i dem.

Jochen Bihl forklarer, hvordan brugere kan drage fordel af kortere cyklustider og større databåndbredde — og hvor nemt det er at bruge ASi-5 og ASi-3 sammen.

ASi-5 — nyt kablingssystem til sensorer og aktuatorer

ASi-5 er en ny opdatering til det udbredte fieldbus-kablingssystem ASi-3 (Actuator Sensor Interface) baseret på 10 år og 200.000 timers udviklingsarbejde. Systemet er et billigere og mere robust alternativ til ethernetkabling, mens ydelsen i ASi-5 nu er oppe på et niveau, der understøtter de højere krav fra intelligente sensorer som IO-Link m.v.


ASi5:

  • Udviklet af flere ASi-producenter, heriblandt Bihl+Wiedemann
  • Cyklustid på 1.27 ms med op til 384 input og 384 output bits
  • 16-bit I/O data og profiler med op til 32 bytes procesdata for hver slave
  • Let at integrere med smarte sensorer og aktuatorer som IO Link
  • Fuldt ud bagudkompatibel med tidligere ASi-standarder, inklusive ASi3
  • Avanceret diagnostik til prædiktiv vedligeholdelse

ASi generelt:

  • Overfører både strøm og data i et enkelt, fladt to-leder kabel
  • Gør det muligt at ændre topologi uden dyre udskiftninger
  • Integrerer maskinsikkerhed omkostningseffektivt i samme infrastruktur
  • Let at installere og udvide med ASi’s piercing-teknologi

Bihl+Wiedemann

Bihl+Wiedemann GmbH er grundlagt i 1992 af Jochen Bihl og Bernhard Wiedemann i Mannheim, Tyskland. Den specialiserede ingeniørvirksomhed er blandt de førende udbydere af sikkerhedsteknik og elektroniske komponenter til automatiseringsteknik med AS-Interface (ASi). Bihl+Wiedemann var den første virksomhed, der i 1995 blev certificeret af AS-International for virksomhedens ASi Master.


Det tekniske hjørne – Intelligent Energi


30.apr 2019


Bygningers samspil med energisystemet skaber nye forretningsmuligheder

Af Helle Juhler-Verdoner, branchechef, Intelligent Energi

Bygningers potentiale i energisystemet

Bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og står derfor centralt i den grønne omstilling. Men de fleste forbrugere efterspørger først og fremmest komfort, og spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan forene det gode tilbud til bygningens ejer og bruger med det gode tilbud til energisystemet. Det kræver bedre muligheder for at udvikle forretningsløsninger og ændringer i både regulering, marked og prissignal.

På den baggrund bliver en central målsætning at få den del af infrastrukturen, som bygningerne står for, til at spille bedre sammen med forsyningsselskabernes infrastruktur, så man herigennem kan få mest ud af vores investeringer. Samtidig vil det bidrage til de politiske mål om mere vedvarende energi fra vind og sol, lavere CO2-udledning og flere energieffektiviseringer – På vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Data driver produktudviklingen

Hvad du ikke måler, kan du ikke styre. Det gælder også bygninger. Uanset om vi taler el, varme, gas, vandforbrug, indendørstemperatur, CO2-indhold i luften mm., så er adgangen til grundlæggende data om bygningen det afgørende første skridt for at udvikle forretningsløsninger, der kan hjælpe ejere, lejere og andre interessenter i bygningen til en bedre drift.

Derfor er en realisering af ønsket om ”at sætte data fri” helt afgørende – både for at markedets kommercielle aktører kan screene markedet for, hvor potentialet ligger, og for at de gennem brug af data kan udvikle de løsninger, som efterspørges.

Bygninger - en del af den grønne omstilling

For at gøre bygninger til en del af den grønne omstilling er det første skridt derfor en øget anvendelse af de muligheder, som data og digitalisering giver os. Det skal bruges til at imødekomme kundens behov. Kun herigennem kan forbrugeren sættes i centrum for den grønne omstilling.

Nogle vil efterspørge grønne løsninger, men det store forretningspotentiale ligger i at omsætte det kendskab, data giver til bygningens drift. Det kan fx øge og kombinere efterspørgslen efter at bruge energi, når den er grøn, spare energi, skabe et godt indeklima, sikre en lavere forsikringspræmie, og lave en rentabel, forebyggende indsats fx mod angreb af skimmelsvamp i bygningen.

Fleksibilitet - en ny værdistrøm

Stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vind og sol vil gradvis presse energisystemet og give timer med meget høje el-priser og timer med nul-priser. Bygninger kan bruges på efterspørgselssiden til at udligne variationen i elproduktion på produktionssiden.

Hvis bygningen bruger el til opvarmning, køling og ventilation, kan bygningens termiske evne (som varmelager) bruges til at fremrykke eller udskyde opvarmnings- og ventilationsbehov. Hvis bygningen har mulighed for at bruge hybrid-løsninger, fx el og gas til opvarmning, kan den også sikre sin forsyning af varme gennem at skifte til gas, når elprisen er høj.

Dette er en mulig værdistrøm i bygningens drift, som ofte vil betyde energibesparelser, fordi der nu sker en meget mere detaljeret varme og ventilationsstyring af bygningen. Og det kan også betyde reduceret energiregning, fordi energien nu bruges, når el-/varmeprisen er lavest.

Herudover så efterspørger den transmissionsansvarlige i elsystemet, Energinet, ydelser, der skal balancere elforbruget i Danmark og i det nordeuropæiske marked. Sådanne balanceringstjenester betales af Energinet. Hvis forbruget i flere bygninger puljes af såkaldte aggregatorer, kan denne fleksibilitet leveres ind i markedet. Men det kræver bedre markedsrammer, som både giver mulighed for aggregering og for at sende klare prissignaler til forbrugerne, der belønner fleksibilitet.

Vi gør os klar til fremtiden

I dag efterspørges fleksibilitet ikke af elnetselskaber. Elnettet er robust, men elektrificering af opvarmning og transport vil presse nettet. Forbrugerne skal allerede nu vænnes til, at det betyder noget, hvornår der trækkes på elnettet. Som led heri er tidsdifferentierede tariffer under indfasning. Det koster mere at bruge el fra 17-20 i vinterhalvåret og mindre på alle andre tidspunkter. Også i nogle fjernvarmeselskaber arbejdes der med at flytte efterspørgslen for at undgå dyr spidslastproduktion.

Dansk Energis Elnet Outlook fra efteråret 2018 viste, at fremtidens elektrificering af opvarmning og transport kan håndteres i distributionsnettet, hvis forbrugeren reagerer på prissignalet. Det er næppe den enkelte forbruger, der i alle tilfælde kan opfange dette signal, men aggregatorer kan automatisere en reaktion, de kan pulje forbrugere og omsætte værdien i prissignalet til fjernstyring af opvarmning eller opladning af elbiler, styring af pumper og køl mm. Sådan at det matcher elnettets behov og for den sags skyld også fjernvarmens behov og sådan at det matcher de tidspunkter hvor strømmen er grøn.


Det tekniske hjørne – Det er spørgsmål om tid før vi får autonome droner


15.apr 2019


Af Lee Lassen og Morten Skov, begge specialister på Alexandra Instituttet

Udviklingen inden for selvkørende biler er allerede i gang. Den samme udvikling kommer til at ske inden for droner. Ligesom at der skal være en chauffør til stede, når man tester selvkørende biler, så skal der i dag også stå en pilot og holde øje med en autonom drone. Men det er spørgsmål om tid før at virksomhederne ser oplagte business-cases på området og presser på for at få ændret lovgivningen.

Vi er ret sikre på at lovgivningen kommer til at ændre sig. Vi kan se, at rundt om i verden så ændrer lovgivningen i forhold til, at man skal have selvkørende biler. Det er derfor et spørgsmål om tid, at den samme lovgivning bliver indført for droner, der flyver selv. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, hvor moden teknologien er. For ti år siden fik du jo ikke lov til at køre en selvkørende bil rundt i en by. Det gør man i dag. Der er stadig reglen med, at der skal sidde en chauffør. Det er lidt der, vi er med droner, hvor der skal stå nogen og være klar.

Oplagte use-cases
Der er en række oplagte use-cases inden for droner, der flyver selv. Det være virksomheder, der som Amazon, ønsker at bringe pakker ud. Det kan også være overvågning af store infrastrukturer som broer, motorveje og højspændingsledninger eller inspektion af tage. Man kan også bruge en drone til at overflyve noget skov for at se, hvor mange træer, der er.

Det kunne også være at bringe udstyr ud til svært tilgængelige områder eller til eftersøgning af forsvundne personer. Hvis en person kommer til skade i et område, der er svært tilgængeligt, kan man bruge en drone til at bringe udstyr derud.

Det er spørgsmål om tid før det bliver mere sikkert at bilerne kører selv end at et menneske kører dem. Det vil være det samme med droner. På et tidspunkt vil det være mere sikkert, at det er en computer, der styrer den. Det er også derfor, at vores fremtidige arbejde går på use-cases, hvor der ikke nødvendigvis står nogen og kigger på den, men at den flyver selv.

I stedet for at du siger, at du skal overflyve det her område, så kan du sige, at jeg skal bruge data herfra, og så må det være op til dronen selv at planlægge, hvad der skal gøres og hvad der skal samles ind. Det er en automatisering.

Mange use-cases kræver åbne drone-platforme
Drone-markedet består i dag af nogle få spillere, som sidder tungt på markedet, og som faciliterer, hvad dronerne kan bruges til. Som virksomhed kan du ikke gå ind og lave det, du har lyst til, fordi det bliver ikke understøttet af de platforme, der findes på markedet.

Netop derfor arbejder vi på Alexandra Instituttet med at stille åbne drone-platforme til rådighed, der gør det nemmere at gå ind og pille i maskinrummet på droner. Det vil gøre det nemmere at sætte ekstra hardware på dronerne, hvilket i dag er stort set umuligt, fordi de ikke er programmeret til det. Med open source droner så kan man samle data ind og styre dem, på et mere præcist niveau, og dermed udføre nogle af de ting, som man gerne vil.

Fra et teknisk synspunkt er open source meget nemmere at arbejde med. Det gør det nemmere at smide nye sensorer eller anden ekstern hardware på. Det gør det også nemmere at gå ned i materien og kode, hvis du skal have dronen til at indsamle noget specifikt data. Derudover er open source-droner også billigere. Mange af delene er open source, hvilket gør det nemmere at skifte dele ud mellem to forskellige droner.

Det er netop, hvor hurtigt en drone kan bearbejde og reagere på data, der er helt centralt. Vi kalder det ‘data-loopet’, altså, hvor hurtigt en drone kan bearbejde data, når den er i luften.

Det er essentielt, når en autonom drone f.eks. skal finde frem til metanudslip fra biogasanlæg, som er en aktuel case, som vi har arbejdet med på Alexandra Instituttet i samarbejde med Force Technology. Et sådan udslip vil man selvfølgelig gerne finde, så man kan få det lukket. Men man kan ikke se det med det blotte øje. En drone, der opsamler data, kan derimod ‘mappe’ et stort område og kan ved hjælp af en algoritme spore sig frem til, hvor gasudslippet kommer fra.

Det kan vi godt gøre med en lukket platform, men det kræver, at man samler dataen ind, kommer ned omkring platformen, og sender den op igen, så den kan reagere på dataen. Det gør data-loopet langsommere end hvis man kunne gøre det direkte fra dronen, som vi kan med en open source platform.

Fakta:
Den seneste kortlægning viser, at der blev solgt 140.000 droner i verden i 2014. Tallet forventes at stige til 1,7 mio. droner i 2020.

Herhjemme bliver droner primært brugt til medie- og filmproduktion, hvor 45 procent af de professionelle droner finder deres beskæftigelse. Resten fordeler sig på arkitekt- og ingeniørvirksomheder (9%).

7 % bruger droner til undervisning og forskning. Resten fordeler sig i brancher som computerprogrammering (5%), detail- og engroshandel (5%) og forsvar og beredskab (5%).

  

Lee Lassen og Morten Skov


Det tekniske hjørne – USB temperaturloggere VS Trådløse og trådede thermometre


01.apr 2019


Hvad er forskellen mellem USB datalogger og et trådløs eller trådet thermometer? I denne artikel vil jeg give et indblik i hvad der er af forskelle når man skal benytte et system til temperaturovervågning

Indlægget er skrevet af Jakob Konradsen, Head of Quality i Eupry A/S

De basale forskelle

Den åbenlyse forskel mellem USB dataloggere og trådede og trådløse thermometre er at USB thermometre skal aflæses manuelt, hvor de trådede systemer typisk vil sende data med jævne mellemrum, hvor det trådløse system ikke kræver kabling men derimod en trådløs infrastruktur, eksempelvis WiFi.

Udlæsning og alarmering

En af de andre store forskelle mellem USB temperaturelogger og trådløse og trådede thermometre er at USB temperaturloggere ikke sender data løbende, og derfor skal manuelt aflæses med jævne mellemrum.

Dette skaber selvsagt en række udfordringer i visse situationer, hvor det kan være nødvendigt med løbende overvågning af temperaturen. Hvor trådede og og trådløse thermometre løbende har mulighed for at give alarm når temperaturen er uden for de ønskede grænser, og giver derfor en sikkerhed for at man kan nå at gøre noget ved en eventuel afvigelse inden den udvikler sig.

De fleste trådede og trådløse systemer indeholder mulighed for alarmering via SMS og email, og det kan i de fleste tilfælde spare rigtig mange penge, da man har mulighed for at rette op på fejl på udstyr inden det udvikler sig til en reel afvigelse. I mange tilfælde vil eksempelvis køleskabe være inden for acceptable grænser noget tid efter strømmen er gået eller en kompressor har sat ud, hvorfor det være være muligt at flytte sensitive objekter inden de kommer ud for temperatur.

I nogle tilfælde er USB-dataloggere udstyret med en lille højttaler og en lampe, som signalerer at temperaturen er uden for grænseværdien, men dette hjælper dog ikke meget, hvis dataloggeren er placeret i et køleskab, en inkubator eller et fjernt lagerrum. Med en trådløse termometer sendes en alarm via SMS eller email, som sikrer at brugeren får besked, så snart temperaturen er uden for grænseværdierne.

On-site programmering / udlæsning vs online system

Til en USB-datalogger medfølger altid et program, der skal installeres på en computer for at data kan åbnes. Når der foretages opdateringer på virksomhedens computere, er der altid en risiko for at de gamle dataloggere ikke længere fungerer – dette sker typisk fra den ene dag til den anden. Et godt eksempel er at store dele af sundhedssektoren i disse dage opdaterer til Windows 10 og det har en stor betydning for gamle dataloggere.

Benytter man mange USB-dataloggere, er der ofte et stort tidsforbrug forbundet med at indstille grænseværdier hver eneste gang data skal eksporteres. 

Med online dataloggere åbnes blot en browser, hvorefter data kan ses online. For store organisationer kan det i nogle tilfælde være en længere proces at få godkendt IT programmer til computere. Det er derimod mindre udfordringer, rent praktisk, ved at skulle åbne en browser.

Kalibrering

Når man køber dataloggere skal man huske at medregne prisen til kalibrering. Kalibrering er en fuldstændig nødvendig del af at sikre at ens datalogger måler korrekt, og det er sjældent godt nok at tage producentens ord for at den “måler jo rigtigt”.

Prisen på kalibrering er tit en overset faktor når man vælger system til temperaturovervågning af flere årsager.

For det første er det vigtigt at finde ud af om man har behov for akkrediteret eller sporbar kalibrering. En sporbar kalibrering er ikke nødvendigvis dårlig, det er bare vigtigt at man er bevidst om hvordan sporbarheden er opnået.

  • For det første er det vigtigt at finde ud af om man har behov for akkrediteret eller sporbar kalibrering. En sporbar kalibrering er ikke nødvendigvis dårlig, det er bare vigtigt at man er bevidst om hvordan sporbarheden er opnået.
  • Kalibreringsintervallet er typisk også grund for en del spørgsmål. Hvis man skal leve op til nogle myndighedsbestemmelser kan der være klare definitioner på kalibreringsinterval, men tit og ofte er det op til den enkelte virksomhed at lave en risikovurdering af hvor lang tid der kan gå mellem kalibreringer.
    De typiske intervaller er 1 eller 3 år, og derfor kan kalibreringsudgifter være højere end man lige havde regnet med.
  • Hvis man indkøber sit eget udstyr fremfor at benytte en servicemodel hvor man får fremsendt nye loggere når det er tid til kalibrering, er det nødvendigt med ekstra måleudstyr, samt at udstyret skal sendes ind i mindre omgange, for på den måde at sikre at der hele tiden er overvågning tilstede. Mange virksomheder bliver overrasket af de ekstra omkostninger det indebærer at have ekstra udstyr, samt at prisen på kalibrering stiger når man sender udstyr ind i mindre antal.
  • Ved trådede systemer er det ofte nødvendigt med in-situ kalibreringer hvor der kommer en tekniker ud og udfører kalibreringen direkte på udstyret. Dette er en noget dyrere process end hvis man kan sende sit udstyr ind til et laboratorie for kalibrering.

Manuel vs. Automatiseret temperaturovervågning

Analyse af data fra USB dataloggerne kræver, at de tages ud af kølerummet og sluttes til en computer. Analyse af temperaturdata over en længere periode er tidskrævende. Forestil dig dit skrivebord med op til 4 forskellige udprint af temperaturlogs blot for at kunne redegøre for afvigelser i løbet af en måned – det er tidskrævende og bøvlet.
Ved at bruge trådløse eller trådede temperaturmålere sparer man tid i det daglige arbejde, hvis der er mulighed for at benytte disse. Det skal dog nævnes, at det selvfølgelig i visse tilfælde slet ikke er muligt at benytte trådede eller trådløse temperaturloggere.

Etableringsomkostninger

Der er selvfølgelig store forskelle i etableringsomkostninger ved forskellige systemer og udbydere. Dog er der stor forskel på USB dataloggere og trådløse systemet vs de trådede systemer. Ved de trådede systemer er der som regel behov for en elektriker eller tekniker som opsætter ledninger, og visse tilfælde for at bore hul i eksempelvis købeskabe og frysere, hvis ikke disse har serviceport. Denne omkostning er ikke bare når systemet skal etablere, men også hvis der på et senere tidspunkt ønskes ændringer.

Fleksibiliteten i et trådet system er klart lavere ved et trådet system, specielt hvis man ønsker nem op og nedskalering.

Ved trådløse systemer skal man være opmærksom på hvilken form for trådløs teknologi der benyttes, og der vil typisk være store forskelle på hvilken der giver mening.

Har man eksempelvis allerede etableret WiFi i de områder der skal overvåges, vil et system på WiFi ikke være forbundet med yderligere omkostninger. Hvis man benytter et system med en trådløs teknologi der ikke er etableret i forvejen, skal man overveje hvor mange router eller basestationer der er nødvendige, da dette som oftest vil have en betydelig indflydelse på prisen af det samlede system.

Indlægget er skrevet af Jakob Konradsen, Head of Quality i Eupry A/S