Skruelåget på din colaflaske.
Coladåsen og den lille metalkrog til at åbne den med.
Clipsen i metal og de øvrige dele i din kuglepen.
Afbryderen på lyskontakten.
Papirkurven under skrivebordet.
Skærebrættet i plast.
De enkelte dele i din computer og mobiltelefon.
Børnenes LEGO-klodser.
Tandbørsten på badeværelset.
Kartosseridele i både plast og metal til biler.
Dørhængsler.
Gafler, knive og skeer.
Vores mønter.
Overalt, på kontoret, derhjemme og i fritiden har en værktøjsmager
med stor sandsynlighed haft en finger med i spillet. Du tænker
sikkert ikke over det, men rigtigt mange af de ting, vi i det
daglige omgiver os med og bruger, er enten klippet, bukket eller
præget i metal eller støbt i enten plastic eller metal.
Som udgangspunkt er de støbt eller på anden måde bearbejdet i en
form – et værktøj – som er skabt af en værktøjsmager. Et helt
essentielt håndværk, som alt for mange slet ikke kender til. Heller
ikke blandt de unge, som er dem, de sukker efter ude i
virksomhederne.
I februar i år lød der i branchebladet Jern- og Maskinindustrien
et alvorligt hjertesuk fra branchen. Virksomhederne har brug for
langt flere værktøjsmagere, end vi har til rådighed herhjemme.
Flere steder er der eksempler på, at væksten hos dygtige,
succesfulde virksomheder ligefrem hænger i bremsen, alene fordi der
ikke er værktøjsmagere nok til at dække efterspørgslen. Manglen på
netop denne faggruppe kan føre til, at Danmark taber vigtig knowhow
indenfor værktøjsområdet og at stærke, eksportorienterede danske
virksomheder mister ordrer.
Verdens bedste fag
Og så er værktøjsmagerfaget ellers verdens bedste fag – i hvert
fald hvis du spørger 28-årige Martin Skjølstrup Larsen, der er
tredjeårslærling og i gang med sit tredje skoleforløb på Skive
Tekniske Skole. Her møder vi ham i fuld gang med den afsluttende
opgave, hvor han sammen med en gruppe andre lærlinge skal
konstruere og samle et værktøj til støbning af to plastenheder, der
tilsammen udgør en lille pilledåse. En opgave, der stiller krav om
uhyre stor præcision og en tolerance, der ikke må afvige mere end
få hundrededele millimeter, hvis de to plastdele skal kunne blive
hængende sammen uden at gå fra hinanden. Lærlingene har selv tegnet
og designet værktøjet.
Et godt, gammeldags skydelære er en essentiel del af
værktøjsmagerens udstyr, men når det ikke er tilstrækkelig præcist,
tages en mikrometerskrue i brug. Den lille gruppe af lærlinge står
bøjet over værktøjets enkelte dele, mens Martin tester en
færdigstøbt pilledåse. Han smider den hårdt i gulvet – og de to
dele forbliver sammenhængende. Opgaven er
bestået.
– Der er ikke noget bedre, end når det hele går op i en højere
enhed. Når præcisionen er der, finishen er i orden, og det bare
virker. Det er kunstværket i det, forklarer Martin begejstret om
det fag, han om et års tid bliver udlært i.
Omvendt er der heller ikke noget mere frustrerende, end når
tingene ikke går op i en højere enhed, erkender han. Så er det
tilbage til CNC-fræseren for at finjustere yderligere, eller værre
endnu: At man må starte helt forfra med en ny metalklods, der efter
bearbejdning skal udgøre et af det færdige værktøjs
delkomponenter.
Faget fanger
Faktisk havde Martin slet ikke hørt om værktøjsmageruddannelsen,
da han gik i lære som industritekniker hos LB Værktøjsfabrik i
Herning. Her er de tre stiftere af virksomheden alle
værktøjsmagere, og ret hurtigt stod det klart, at han foretrak
muligheden for at blive værktøjsmager i stedet. Heldigvis passede
det hans læreplads fint, at han skiftede.
Og faget har fanget Martin, så han blankt indrømmer, at han
allerede er lettere miljøskadet.
– Lige meget hvad, jeg får i hånden, kigger jeg hele tiden efter
tegn på, om det værktøj, der er blevet brugt, har været i orden.
Det er de små detaljer. Vi har f.eks. et plastikskærebræt hjemme i
køkkenet. Der kan jeg ikke lade være med lige at tjekke, om jeg kan
se mærkerne efter udstøderne. Eller om finishen nu også er, som den
skal være, forklarer Martin med et grin.
Gode jobmuligheder
Selv om han kun er godt halvvejs i uddannelsen, har han allerede
besluttet sig for at fortsætte som værktøjstekniker, når han er
udlært. Værktøjstekniker er en nyere uddannelse, som udgør en
et-årig overbygning til værktøjsmageruddannelsen. Som
værktøjstekniker får Martin mulighed for at designe og konstruere
værktøjer, og der er mere computerarbejde end i det fag, han nu er
i gang med. For Martin vil det betyde, at han skal finde en ny
arbejdsplads, når han bliver udlært som værktøjstekniker, for en
sådan er der ikke behov for hos hans nuværende læreplads. Det
afskrækker dog ikke Martin, der allerede har en idé om, hvor han
vil søge hen.
Og hans jobchancer er rigtigt gode, forsikrer Jens Christian
Pedersen, der er uddannelsesleder på værktøjsmageruddannelsen ved
Skive Tekniske Skole.
– Ligesom med værktøjsmagerne er der stor efterspørgsel efter
værktøjsteknikere. Det er stadig en forholdsvis ny uddannelse, og
det er kun vores sjette hold, vi er ved at uddanne, siger Jens
Christian Pedersen.
Verden står åben
Siden 2008 har Skive Tekniske Skole sendt mellem 50 og 60
værktøjsteknikere ud i verden. Og verden skal forstås helt
bogstaveligt, for hos en del danske virksomheder giver uddannelsen
som henholdsvis værktøjsmager og værktøjstekniker gode muligheder
for at blive udstationeret i udlandet. Der er rift om deres
kompetencer, og dem, der kommer med den danske uddannelse i
bagagen, er i høj kurs på verdensmarkedet.
– Mange danske virksomheder arbejder jo med globale kunder, og
nogle af de større har også selv datterselskaber ude i verden,
siger Jens Christian Pedersen, der kan fortælle om flere tidligere
lærlinge, der har været udstationeret for danske virksomheder og er
blevet hængende, blandt andet i Vietnam.
Udlandet er ikke nødvendigvis det, Martin Larsen drømmer om, når
han om et par år er færdig som værktøjstekniker. Med kæreste og
bopæl i Holstebro, vil det passe ham fint at blive i Jylland, men
hvilken virksomhed, der får glæde af Martins evner, må fremtiden
vise.
Fakta om værktøjsmager- og
værktøjsteknikeruddannelsen
Værktøjsmageruddannelsen varer fire år, heraf de 60 uger på
skole
Langt de fleste værktøjsmagere herhjemme uddannes fra Skive
Tekniske Skole. Københavns Tekniske Skole tilbyder også
uddannelsen, men hvor Skive uddanner cirka 60 værktøjsmagere om
året, uddanner skolen i København færre end fem procent af det
samlede antal værktøjsmagere
I modsætning til mange andre erhvervsuddannelser kan man starte på
uddannelsen til værktøjsmager uden på forhånd at have en aftale om
et læreforløb. Der er rift om både lærlinge og de færdiguddannede
værktøjsmagere hos mange danske produktionsvirksomheder, og flere
af de omtrent 100 virksomheder, der er godkendte lærepladser,
mangler lærlinge.
Værktøjsteknikeruddannelsen er en étårig overbygning på
uddannelsen som værktøjsmager.
Som værktøjstekniker skal man både kunne styre projekter, hvor man
udvikler, designer og konstruerer værktøjer. Værktøjsteknikeren
arbejder også med at beregne priser på udviklingsopgaver og med at
udvælge de komponenter, der skal bygges ind i de forskellige typer
værktøj. Komponenter, som kan være både elektriske, pneumatiske og
hydrauliske.
Gennemsnitslønnen for en erfaren værktøjsmager ligger på cirka
27.000-31.000 kr. om måneden, mens en værktøjstekniker i gennemsnit
tjener omtrent 30.000-33.500 kr
