Integrerede sikringsløsninger skal sælges gennem grossister

Dette billede illustrere Integrerede sikringsløsninger skal sælges gennem grossister

Fremtiden ser lys ud for det danske marked inden for integrerede
sikringsløsninger som adgangskontrol (ADK) og tyverialarmering
(AIA). Derfor kopierer Schneider Electric nu sin succesrige
strategi for brandalarmering, så salg af adgangskontrol og
tyverialarmer i fremtiden også vil gå gennem virksomhedens stærke
partnerskab med de danske grossister.

– Vi har i forvejen et godt samarbejde med grossisterne inden
for vores ESMI-brandløsninger, og det vil vi nu udnytte til at få
skabt øget opmærksomhed og større markedspenetrering for produkter
og løsninger inden for adgangskontrol samt tyverialarmering.
Forventningen er, at vi med den nye kanalstrategi kan ramme endnu
bredere i det danske marked med vores kendte ESMI-løsninger inden
for AIA, ADK og ABA. Som vi ser det, kan vi med vores integrerede
løsninger lukke et hul i det danske marked, forklarer David
Neville, der er produktchef for brand- og sikring i Schneider
Electric Danmark.

Det tættere samarbejde med grossisterne bliver fulgt op af en
lang række produktlanceringer i løbet af de kommende år.
– Markedet for sikringsløsninger vokser, og vi kan se, at
interessen for intelligente løsninger, hvor man samler alle sine
sikringssystemer på en overskuelig platform er i vækst. Det er hér,
vi tror, at potentialet vil vokse over de næste par år. Vi er med
den nye strategi klædt på, så vi kan supportere installationsleddet
med attraktive løsninger, siger David Neville.

Cookie-indstillinger