Store dele af erhvervslivet har været i en dyb søvn alt for
længe. Man har ensidigt fokuseret på sine egne behov, når man har
talt om erhvervsskoleelever – uden skelen til, hvad unge mennesker
tænker på, og hvor de udvikler sig hen. Blikket har været rettet
mod behovene i virksomhederne. De unges ønsker har man derimod ikke
skænket ret mange tanker. Det kunne man tillade
sig.
Men tiderne er skiftet. Der er ikke nok unge, der vælger
erhvervsskolerne. De unge tænker nemlig ikke kun i praktiske
sammenhænge, vækst og erhvervsudvikling. De tænker også i
oplevelser, sociale fællesskaber, image og signalværdi. Det leverer
gymnasierne og rammer dermed tidsånden blandt de unge meget bedre.
Akademikere fylder stadig mere i alle sammenhænge – Folketingets
sammensætning er et eksempel. Derfor vælger 74 procent en gymnasial
uddannelse.
Erhvervsuddannelsernes design stammer stadig fra en tid, hvor
erhvervslivets behov stort set udgjorde det kompas uddannelserne
navigerede efter. Dengang manglende man ikke mænd til at bemande
maskinerne og gøre arbejdet. Men tiderne er anderledes – og
heldigvis for det. De unge i dag stiller større krav. Det kan man
enten gå og bande over eller tage som en udfordring til én selv –
sælg dit fag bedre.
En brat opvågning er sjældent behagelig. Men heldigvis er
udfordringen ikke uoverkommelig. Håndværksfagene har masser at byde
på. Med en erhvervsuddannelse har de unge rigtig gode udsigter til
beskæftigelse. Det er mere, end mange andre uddannelser kan prale
af. Derudover har man gode muligheder for at starte sit eget og
blive herre i eget hus. Det er også unikt. Skulle man senere få
lyst til at læse videre, er det også en mulighed. Endelig bliver
der rift om ens kompetencer i fremtiden. Der kommer foreløbigt til
at mangle 30.000 faglærte om fem år.
Men skal de unge få øje på erhvervsuddannelsernes mange fordele,
må man gøre salgsarbejdet bedre. Man skal have de unges ønsker og
værdier meget mere med i sine tanker, når man udvikler
erhvervsskoler og har kontakt med lærlinge i virksomhederne.
Eksempelvis er man godt i gang, når man tænker i de såkaldte
campusser – fælles studiemiljøer mellem handelsskoler og tekniske
skoler. Men der skal stadig mere til. Det er tid til at vågne af
tornerosesøvnen.
