MidtSun overtaget af Alux A/S

MidtSuns ejer Ole Iversen kom i forbindelse med Alux’ ejer Bill Jensen, og de to fandt hurtigt ud af, at der var gode muligheder i at arbejde under samme tag med samme målsætning om at styrke projektsalget inden for solafskærmning.

Ole Iversen er nu blevet salgschef i projektafdelingen hos Alux i Silkeborg, og en anden af MidtSuns medarbejdere har taget plads i montageafdelingen og med ansvaret for de større solafskærmningsprojekter.

Det seneste årti har MidtSun vist sig som en stærk leverandør af større solafskærmningsprojekter i Danmark. Og med Alux’ 30 års erfaring inden for levering og montering af solafskærmning til både erhverv og private over hele Danmark og eksport til nabolandene, ser både Ole Iversen og Bill Jensen gode muligheder for vækst inden for projekt sol.

For kunderne betyder overtagelsen, at Alux nu tilbyder et betydeligt større produktprogram, som omhandler alt fra markiser til solskærme og persienner over rullegitre, jalousiskabe, saksegitre, faste gitre, brandjalousier og brandgardiner – og det gælder både små og store ordrer. Kvaliteten, prisen og servicen vil være den samme som altid.

Alux A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger