Det tekniske hjørne – Serviceydelser til hydrauliske akkumulatorer øger anlægsudstyrets effektivitet

Dette billede illustrere Det tekniske hjørne – Serviceydelser til hydrauliske akkumulatorer øger anlægsudstyrets effektivitet

Leveret af Parker Denmark Team

Moderne industri har brug for langt mere fra sine leverandører end blot ukompliceret produktsalg. Moderne udbydere af industrielle komponenter og systemer skal understøtte deres kunder med lettilgængelige, professionelle og målrettede serviceydelser, der øger anlægsudstyrets effektivitet og driftssikkerhed samt minimerer dyr nedetid.

Dette er især relevant for hydrauliske trykakkumulatorer, som lagrer energi eller udjævner impulser eller stød, når de monteres i hydrauliksystemer. Et hydrauliksystem med en akkumulator kan benytte en mindre pumpe, eftersom akkumulatoren lagrer energien fra pumpen i perioder med lav efterspørgsel. Denne energi kan anvendes øjeblikkeligt og frigives efter behov ved en hastighed, der er mange gange større, end hvad pumpen alene ville kunne levere.

Anvendelsesområder i industrien tæller bl.a. blære-, stempel- eller membranakkumulatorer – hver af disse akkumulatortyper har særlige fordele og begrænsninger alt efter det specifikke anvendelsesområde.

Regelmæssig vedligeholdelse

Når akkumulatorer anvendes korrekt i et hydraulisk kredsløb, kan de have en lang og driftssikker levetid. Regelmæssig vedligeholdelse er afgørende for at opretholde produktionseffektiviteten og kontrolomkostningerne.

Lovgivning

Nye direktiver, herunder direktivet om trykbærende udstyr 2014/68/EU, stiller krav til producenterne og de, som markedsfører udstyret, og de nationale bestemmelser fastlægger, at de fleste akkumulatorer skal kontrolleres uafhængigt og recertificeres regelmæssigt. På trods af den økonomiske og juridiske risiko anslås det dog, at 80 % af akkumulatorer i Europa ikke efterlever lovgivningen fuldt ud.

For at minimere risikoen for nedetid vil en aftale med et akkumulatorserviceteam, der tilbyder hurtig og nem adgang, give rigtig mange fordele. Dette kan være med til at reducere og endda helt udelukke muligheden for en række potentielle tekniske og ydelsesrelaterede problemer, som kan påvirke idriftsatte akkumulatorer.

Valg af serviceudbyder

Det er altafgørende at vælge den optimale leverandør af akkumulatorserviceydelser, og MRO-ledere bør overveje flere forskellige faktorer for at sikre omfattende og innovativ support, herunder:

  • dedikerede supportressourcer til akkumulatorserviceydelser med henblik på at garantere den nødvendige ekspertise, erfaring og evne til at reagere hurtigt
  • overholdelse af juridiske krav, som f.eks. direktivet om trykbærende udstyr 2014/68/EU 
  • integrerede løsninger og lagerprodukter
  • aktivforvaltning, såsom energisyn, risikovurdering og eftersyn samt tilstandsovervågning.

Når et hydrauliksystem begynder at underpræstere eller svigte, kan det blive ekstremt forstyrrende for driften. I sådan en situation er et professionelt supportteam afgørende.

Se Leverandører af Akkumulatorer her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger