Schneider Electric – Ny, smart sender giver nye muligheder med Harmony trykknapper

Maskinbyggere og slutkunder får nu et væld af nye muligheder for at opgradere applikationer med ny funktionalitet – lynhurtigt og uden store ændringer i hverken styretavler eller kontrolpaneler.

Schneider Electric introducerer nemlig en markant nyhed til det omfattende sortiment af trykknapper i Harmony-serien, som gør det muligt at digitalisere applikationer og gøre eksisterende trykknaphoveder både tråd- og batteriløse på få minutter.

Mere specifikt er der tale om en ny trådløs sender, Harmony ZBRT, som passer til alle standard Harmony trykknapper, omskiftere, paddetryk m.m. i serierne XB4 og XB5.

Den nye ZBRT-sender har samme formfaktor som de nuværende relæer, der monteres på bagsiden af trykknaphovedet og kræver ikke mere plads i installationen.

Senderen klikkes fast på trykknappen uden brug af værktøj og parres med en trådløs Harmony modtagerenhed. Nu kan trykknappen aktivere flere funktioner samtidig, uden at det er nødvendigt at trække nye kabler.

Et hav af nye muligheder

“Den nye sender åbner for et hav af nye muligheder for at opgradere og digitalisere eksisterende applikationer. Vi har taget alt det bedste fra den første generation af vores tråd- og batteriløse Harmony trykknapper og gjort de muligheder tilgængelige for hele sortimentet,” siger Jesper Rasmussen, produktchef for Harmony trykknapper i Schneider Electric.

Som eksempel nævner Jesper Rasmussen, at en trykknap nu kan starte eller stoppe en maskinfunktion og samtidig tænde eller slukke en signallampe:

“Det er jo et meget basalt eksempel, men mulighederne er i princippet uendelige. Det centrale er, at man kan blive ved med at bruge en eksisterende, kablet trykknap som man altid har gjort, samtidig med at man udvider dens funktionalitet,” siger han.

Nemt at digitalisere applikationer

Harmony ZBRT kan med stor fordel bruges i samspil med Harmony Hub. Den gør det muligt at opsamle data til overvågning og analyse i maskinsoftware som fx EcoStruxure Machine Expert.

“Med Harmony ZBRT er det nu meget nemt for maskinbyggere og andre fagfolk at gøre eksisterende applikationer smartere og mere digitale, helt uden at skulle udskifte eksisterende hardware og foretage tidskrævende ændringer i installationen,” siger Jesper Rasmussen.

De nye tråd- og batteriløse Harmony ZBRT-sendere virker sammen med alle standard Harmony XB4 og XB5 og kan bestilles hos grossisterne nu.

LÆS også: Schneider Electric vil sætte nye standarder for fremtidens hjem
Schneider Electric Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *