Globetrotter skal udbrede Unidrains linjeafløb i udlandet

Dette billede illustrere Globetrotter skal udbrede Unidrains linjeafløb i udlandet

Julia Weise Hellum er ny International Key Account Manager hos Unidrain. Hun skal fremover opbygge kunderelationer og netværk for danske Unidrain i Europa og Asien. Julia Weise Hellum kommer med solid viden fra byggebranchen og kender alt til at skabe netværk under fremmede himmelstrøg.

Med tidligere bopælsadresser i England, USA, Italien og Chile, er 51-årige Julia Weise Hellum mere berejst end de fleste andre danskere.

I dag er hun efter årevis i udlandet vendt hjem til Danmark, hvor hun netop er tiltrådt som ny International Key Account Manager hos Unidrain. Fremover skal hun udbrede kendskabet til Unidrains elegante afløb i Europa og Asien, og hun får dermed en stor del af verden som sin arbejdsplads.

– Jeg glæder mig simpelthen så meget til at komme ud i verden med et dansk produkt i hænderne. Jeg har boet i udlandet i mange år og kan derfor skrive under på, at dansk design har et rigtig godt ry. Det ry lever Unidrains produkter til fulde op til, og det glæder jeg mig til at vise omverden, fortæller Julia Weise Hellum.

Hun er oprindeligt uddannet markedsføringsøkonom og har tidligere arbejdet med både danske og internationale brands indenfor mode- og byggebranchen. Sammen med hendes mange år i udlandet gør det hende til den helt rigtige profil i Unidrain.

Det fortæller René Risom, der er International Sales Manager i virksomheden.

– Julia kommer med solid viden og erfaring fra byggebranchen. Hun har samtidig boet mange år i udlandet, og kender alt til at danne netværk og kontakter i udlandet. Vi er meget glade for at have fået Julia med ombord, siger han.

Erfaringen med at skulle begå sig i udlandet er noget, som også Julia Weise Hellum selv ser som en styrke i sin nye stilling.
– Når man har boet så mange år i udlandet, som jeg har, så får man en grundlæggende forståelse for, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på. Jeg tror, at den ydmyghed, som jeg har fået gennem mine udlandsophold, er vigtig, når man skal skabe nye relationer, fortæller hun.

Privat bor Julia Weise Hellum i Faxe og har to voksne børn.

LÆS også: Visionær murer modtager Unidrains talentlegat
Unidrain A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger