’Tjek på plast’ – et nyt læringsspil fra Plastindustrien

Brancheforeningen Plastindustrien lancerer nu læringsspillet ’Tjek på plast’, der er udviklet i samarbejde med Ulla Hjøllund Linderoth (Naturfagskonsulenten). Læringsspillet er målrettet grundskolens udskoling og de gymnasiale naturfaglige grundforløb.

Plast er en integreret del af vores hverdag, men det er også et emne, som skaber debat – også i undervisningssammenhæng.  

Derfor lancerer brancheforeningen Plastindustrien nu læringsspillet ’Tjek på plast’. Her skal eleverne forholde sig til en række spørgsmål om plast – bl.a. med fokus på genanvendelse, biobaseret plast og plastaffald i naturen.

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, fortæller:

  • Vi oplever stor interesse for både elever og lærere, da plast er et emne, som fylder mere og mere i undervisningen. Derfor har vi udviklet et læringsspil for at samle noget af al den viden, der er efterspørgsel på. Ved at spille ’Tjek på plast’ bliver eleverne klogere på de mange nyttige hverdagsprodukter i plast, og de får også indblik i, hvordan vi arbejder for at løse plastens forskellige udfordringer.

Konceptet bag ’Tjek på plast’ er, at læringsspillet skal fungere som en samtalestarter i undervisningen, hvor eleverne også opfordres til at komme med forslag til, hvordan plast i fremtiden bedre kan anvendes.

Spillet vækker undren og giver ny viden

’Tjek på plast’ er udviklet i samarbejde med Ulla Hjøllund Linderoth, der er uddannet biolog og indehaver af virksomheden Naturfagskonsulenten.

Ulla Hjøllund Linderoth siger:

  • ’Tjek på plast’ kan bruges i fagene fysik/kemi, geografi og biologi samt i udskolingens fællesfaglige undervisning. Derudover er det også velegnet til de gymnasiale naturfaglige grundforløb. Spillet er oplagt at bruge indledningsvist i et undervisningsforløb om plast.

Hun fortsætter:

  • Jeg har afprøvet ’Tjek på plast’ i min egen undervisning, og det er min erfaring, at læringsspillet indeholder svar og nuanceringer, som vækker undren og giver eleverne lyst til at opnå ny viden gennem fordybelse. De bliver også motiverede af, at ’Tjek på plast’ bl.a. fungerer som en quiz, hvor der er et element af konkurrence i.

’Tjek på plast’ kan afprøves gratis via www.plast.dk/tjekpaaplast – her kan spillets lærervejledning og et samlet undervisningsforløb om plast med tilhørende elevøvelser mv. også downloades.  

Undervisningsmaterialet kan også bruges af andres målgrupper – f.eks. ved uddannelse af nye medarbejdere i branchen eller ved skolebesøg på plastvirksomheder. Den 24. november kl. 13.00-14.00 afholder Plastindustrien et webinar, hvor ’Tjek på plast’ bliver præsenteret mere dybdegående. Læs mere her

Plastindustrien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *