Unidrains nye Salgs- & Eksportkoordinator har international erfaring og dansk design under huden

Når man er flydende i fem sprog, har boet og arbejdet udenlands en årrække og tilmed kan føje erfaring fra danske brandklassikere som Georg Jensen, GUBI og senest Louis Poulsen til cv’et, så er man tæt på selvskrevet til Unidrains Internationale kundeservice.

Astrid Tauber-Møller er fra 1. november startet som Salgs- & Eksportkoordinator på hovedkontoret i Glostrup, hvorfra hun skal være med til at sikre et højt niveau af kundeservice og teknisk rådgivning. Astrid får en bred kontaktflade til butikker, distributører og arkitekter primært i Europa.

– Jeg har mange års professionel erfaring inden for salgssupport og kundeservice. Derudover har jeg boet og arbejdet i udlandet i over 10 år, fortrinsvis i den tysktalende del af Schweiz, fortæller Astrid Tauber-Møller.

Gennem en stor del af sin karriere har Astrid Tauber-Møller omgivet sig med nogle af de helt store danske designklassikere. Hun kommer senest fra en stilling som intern salgsassistent hos Louis Poulsen, hvor hendes rolle bl.a. var at støtte og være backup for salgsteamet.

– Jeg har altid interesseret mig for design og i forlængelse heraf også arkitektur og særligt boligindretning, fortæller Astrid og uddyber:

– Jobbet som Salgs- & Eksportkoordinator hos Unidrain er en spændende mulighed for at arbejde med og for et dansk brand, der bl.a. står for unikke og flotte designløsninger. Det motiverer mig meget. Derudover ser jeg frem til at være med til at opbygge eksportmarkedet og skabe gode relationer i udlandet.

Astrid er 52 år og gift med en schweizer på 25. år. Sammen har de en søn på 18 år og bor i hus i Glostrup.

LÆS også: Globetrotter skal udbrede Unidrains linjeafløb i udlandet
Unidrain A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger