Det tekniske hjørne – Hvad er en kondensaffugter?

Leveret af Condair A/S

En kondensaffugter er en affugter, som trækker vanddamp ud af luften efter det naturlige princip kondensation.

En kondensaffugters funktionsmåde

Jo koldere luft, desto mindre fugt kan den optage. Ved 20 °C ville dette maksimalt være 14,7 gram vand pr. kilogram tør luft. Ved 5 °C ligger den tilsvarende maksimumsværdi på kun 5,4 gram vand pr. kilogram tør luft.

I dette eksempel går vi ud fra en lufttilstand med en temperatur på 20 °C, en absolut fugtighed på 10 g pr. kg tør luft og en relativ fugtighed på 69 %. Ved afkøling af luften ville dugpunktlinjen og dermed den maksimalt optagelige mængde vanddamp være nået ved 14 °C. Ved en temperatur på 5 °C ville luften have afgivet 5 gram vand for hvert kilogram tør luft, altså kondenseret ud.

Fænomenet vandkondensation ved en hurtig afkøling kender alle, der bruger briller. Når man om vinteren går ind i et varmt rum med kolde brilleglas, køles luften pludseligt af på disse og kondenserer vand ud. Brilleglassene dugger. Ved en kondensaffugter skabes fugtkondensationens naturlige princip på kolde flader mekanisk af et kølekredsløb. En ventilator eller blæser fører luften, der skal afkøles, hen over en overflade bestående af mange lameller, hvor vandet kondenseres ud og drypper ned i et kondensatkar.

Den lave temperatur på kølelamellerne skabes af et lukket kølekredsløb efter varmepumpeprincippet. Den afkølede og affugtede luft varmes derefter op igen i kondensatoren og kan på grund af den højere temperatur på ny optage fugt fra omgivelserne. Brugen af kondensaffugtere anbefales især ved applikationer med høje relative fugtighedsværdier samtidigt med middel til høje temperaturer som f.eks. i svømmehaller.

Dimensionering af kondensaffugter

Når man har beregnet den nødvendige affugtningskapacitet for den konkrete anvendelsessituation, kan den pågældende affugter vælges ud fra dens tilsvarende ydelsesdiagram. Ydelse og virkningsgrad for kondensaffugtere tiltager kraftigt med stigende temperatur hhv. aftager kraftigt med faldende temperatur. I den tekniske dokumentation angives som regel kun standardværdier for ydelsen gældende ved 30 °C og 80 % RH, indimellem også ved 27 °C og 60 % RH. Ofte oplyses endda kun den maksimalt mulige affugtningskapacitet ved 35 °C og 80 % RH.

Disse oplysningerne er ofte ikke tilstrækkeligt informative for den konkrete anvendelsessituation, til at man er i stand til at vurdere, om det valgte aggregat under projekteringsbetingelser faktisk kan yde den påkrævede affugtningskapacitet. De fleste producenter leverer supplerende ydelsesdiagrammer, ved hjælp af hvilke den faktiske affugtningskapacitet under projekteringsbetingelser kan bestemmes tilstrækkeligt nøjagtigt. Eksempel: En kondensaffugter oplyses i dokumentationen at have en affugtningskapacitet på 40 l/24 h ved 30 °C og 80 % RH. Ifølge beregning skal der ved 20 °C og 60 % RH affugtes 20 l/24 h. Den faktiske affugtningskapacitet under de ønskede betingelser kan aflæses i dette ydelsesdiagram fra producenten som følger:

Kontrol af ydelsesgrænser

Kondensaffugtere er som regel egnede til drift op til ca. 45 % RH og en temperatur på ca. 5-36 °C. Ved afvigende betingelser bør man kontakte producenten eller anvende adsorptionsaffugtere.

Temperaturstigning

Temperaturstigning: Alle kondensaffugtere afgiver overskudsvarmen fra kølekredsløbet, blæsermotorerne og det interne elsystem til rumluften igen, hvilket afhængigt af aggregatets størrelse kan medføre en virkning fra en minimal forøgelse af rumtemperaturen til en enorm ekstra varmebelastning. Denne effekt kan i mange applikationer ignoreres fuldstændigt eller endda være ønsket (f.eks. i svømmehaller), men kan ved visse applikationer imidlertid medføre problemer. Især ved store anlæg og temperaturfølsomme applikationer skal temperaturaspektet altså inddrages i projekteringen.

Rumluftkvalitet

Kondensaffugtere er som regel egnede til drift under sædvanlige rumluftbetingelser, dvs. uegnede til aggressiv luft og luft belastet af skadelige stoffer. Stoffer som klor og ozon kan angribe komponenter og ødelægge aggregaterne i løbet af kort tid. Affugtere til svømmehaller er derfor allerede som standard ved hjælp af særlige foranstaltninger beskyttet mod klor. Nogle producenter er i stand til at levere specialaggregater til industriel brug med særlige beskyttelsesbelægninger mod f.eks. syre eller saltholdig luft.

Funktionsbeskrivelse af en kondensaffugter

Installation af kondensaffugter

Kondensaffugtere fås i mobil eller stationær udførelse. Mobile aggregater kører næsten udelukkende med fri udblæsning, mens store industriaffugtere endvidere også kan tilsluttes et ventilationskanalnet. Her skal man være opmærksom på tilstrækkelig disponibel kompression.

Se Leverandører af Affugtningsanlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *