Førende akustikproducent ansætter ny arkitektkonsulent

Dette billede illustrere Førende akustikproducent ansætter ny arkitektkonsulent

Morten Bønnebæk er tiltrådt som Specifikation Sales Manager hos Rockfon. Med en solid salgserfaring og en baggrund som tømrer bliver han travlt beskæftiget med arkitektrettet rådgivning af virksomhedens pallette af akustiske løsninger.

Den 1. februar kunne Rockfon, der er førende leverandør af akustiske bæredygtige loft- og vægløsninger, byde velkommen til 42-årige Morten Bønnebæk.

Som ny Specifikation Sales Manager får han til opgave at agere rådgiver og sparringspartner for arkitektkontorer på virksomhedens sjællandske marked. Det er særligt den store berøringsflade og brede pallette af løsninger til både kontorer, skoler, hospitaler og hoteller, der tiltaler den nye profil:

– Jeg ser meget frem til at hjælpe Rockfons kunder med at løse lydmæssige udfordringer og finde frem til de helt rette løsninger på de mange spændende projekter. Uanset om man bemærker det eller ej, er akustik en vigtig del af vores dagligdag, som i bund og grund handler om livskvalitet, og derfor glæder jeg mig til at beskæftige mig med området, lyder det fra Morten Bønnebæk.

Tømrermæssig baggrund tilfører perspektiv

Den nye Specifikation Sales Manager, der oprindeligt er uddannet tømrer og tidligere har arbejdet både som byggeleder og i en trælast, har solid erfaring med salg.

Morten Bønnebæk er vant til at manøvrere i regi af ROCKWOOL-koncernen. Som tidligere Area Sales Manager hos Rockpanel har han Rockfons produkter under huden, da han tidligere både har købt og solgt produkterne ind til projekter:

– Som uddannet tømrer har jeg haft akustikpladerne i hænderne. Det oplever jeg som en fordel, når det handler om at gennemskue løsningerne i forhold til, hvordan vi finder det bedste og pæneste resultat. Akustik er et stort område med mange parametre, og jeg håber, min visuelle tilgang til løsningerne vil komme Rockfons kunder til glæde.

Se Leverandører af Akustik loft- og vægløsninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger