EOS – De nordiske lande sakker bagud i forhold til resten af verden i kapløbet om den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0.
På trods af dette halter de nordiske lande stadig langt efter lande som eksempelvis USA, når det gælder om at implementere og investere i den teknologi, der forventes at blive en altafgørende del af fremtidens produktion og Industri 4.0.
Kapløbet om at blive den førende aktør i den fjerde industrielle revolution er begyndt. Selvom de nordiske lande har et solidt forspring på mange nye, teknologiske områder, har størstedelen af de nordiske lande endnu ikke for alvor taget industriel 3D-printteknik, også kaldet additiv produktion, til sig. Denne hastigt voksende teknologi forventes at blive en central del af Industri 4.0, og analytikere spår, at markedet for 3D-printteknik vil runde 20 milliarder dollars i 2020 og vokse til 250 milliarder i 2025 .
Mulighed for at vinde markedsandele
Eftersom vi konkurrerer på et globalt marked, risikerer de nordiske virksomheder at miste både markedsandele og opgaver, hvis de bliver ved med at danne bagtrop. Omvendt kan man vinde markedsandele ved at blive frontløber, siger Christer Bengtsson, Regional Manager Nordic & Balticum hos EOS, som er en af verdens førende virksomheder inden for industriel 3D-printteknik.
– De nordiske lande er med helt fremme, når det gælder teknologisk innovation og digitale løsninger, men de har endnu ikke fået øjnene op for den store værdi, som industriel 3D-printteknik kan bidrage med i forhold til konkurrence- og innovationsevne. Store økonomier som Tyskland, USA, Storbritannien, Japan og Kina er kommet godt ud af starthullerne og er allerede adskillige skridt foran , og derfor skal man handle nu, hvis man ikke vil risikere at blive efterladt i støvet.
”Kapløbet er skudt i gang”
Der er flere årsager til, at andre lande har skabt sig et forspring. Ud over at investere i opstartsvirksomheder inden for industriel 3D-printteknik har lande som USA og Tyskland ganske enkelt bedre forudsætninger, når det gælder uddannelse og forskning på dette område.
– Nogle lande fokuserer også ekstra meget på produktion og industri inden for de segmenter, der har størst gavn af industriel 3D-printteknik.
Selvom de nordiske lande halter efter, ser vi en voksende anerkendelse af de produktionsmæssige muligheder og udfordringer, som fremtiden har at byde på, siger Christer.
– Jeg tror, at de nordiske lande er ved at komme ind i kampen, og der findes konkrete initiativer, som skal hjælpe os med at indhente det forsømte. Der foretages investeringer, men vi kan blive langt bedre til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner, institutter og industrien. Kapløbet er skudt i gang, og vi har alle muligheder for at blive førende på visse områder. Hovedsagen er at fokusere på de centrale dele af processen, som går hånd i hånd med de styrker, der allerede findes i regionen.
Christer Bengtsson, Regional Manager Nordic & Balticum, EOS.







