Det tekniske hjørne 4 – Indlæg om tekniske produkter

Af Helle Juhler-Verdoner, branchechef, Intelligent Energi

Bygningers potentiale i energisystemet

Bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og står derfor centralt i den grønne omstilling. Men de fleste forbrugere efterspørger først og fremmest komfort, og spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan forene det gode tilbud til bygningens ejer og bruger med det gode tilbud til energisystemet. Det kræver bedre muligheder for at udvikle forretningsløsninger og ændringer i både regulering, marked og prissignal.

På den baggrund bliver en central målsætning at få den del af infrastrukturen, som bygningerne står for, til at spille bedre sammen med forsyningsselskabernes infrastruktur, så man herigennem kan få mest ud af vores investeringer. Samtidig vil det bidrage til de politiske mål om mere vedvarende energi fra vind og sol, lavere CO₂-udledning og flere energieffektiviseringer – På vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050.

Data driver produktudviklingen

Hvad du ikke måler, kan du ikke styre. Det gælder også bygninger. Uanset om vi taler el, varme, gas, vandforbrug, indendørstemperatur, CO₂-indhold i luften mm., så er adgangen til grundlæggende data om bygningen det afgørende første skridt for at udvikle forretningsløsninger, der kan hjælpe ejere, lejere og andre interessenter i bygningen til en bedre drift.

Derfor er en realisering af ønsket om ”at sætte data fri” helt afgørende – både for at markedets kommercielle aktører kan screene markedet for, hvor potentialet ligger, og for at de gennem brug af data kan udvikle de løsninger, som efterspørges.

Bygninger - en del af den grønne omstilling

For at gøre bygninger til en del af den grønne omstilling er det første skridt derfor en øget anvendelse af de muligheder, som data og digitalisering giver os. Det skal bruges til at imødekomme kundens behov. Kun herigennem kan forbrugeren sættes i centrum for den grønne omstilling.

Nogle vil efterspørge grønne løsninger, men det store forretningspotentiale ligger i at omsætte det kendskab, data giver til bygningens drift. Det kan fx øge og kombinere efterspørgslen efter at bruge energi, når den er grøn, spare energi, skabe et godt indeklima, sikre en lavere forsikringspræmie, og lave en rentabel, forebyggende indsats fx mod angreb af skimmelsvamp i bygningen.

Fleksibilitet - en ny værdistrøm

Stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vind og sol vil gradvis presse energisystemet og give timer med meget høje el-priser og timer med nul-priser. Bygninger kan bruges på efterspørgselssiden til at udligne variationen i elproduktion på produktionssiden.

Hvis bygningen bruger el til opvarmning, køling og ventilation, kan bygningens termiske evne (som varmelager) bruges til at fremrykke eller udskyde opvarmnings- og ventilationsbehov. Hvis bygningen har mulighed for at bruge hybrid-løsninger, fx el og gas til opvarmning, kan den også sikre sin forsyning af varme gennem at skifte til gas, når elprisen er høj.

Dette er en mulig værdistrøm i bygningens drift, som ofte vil betyde energibesparelser, fordi der nu sker en meget mere detaljeret varme og ventilationsstyring af bygningen. Og det kan også betyde reduceret energiregning, fordi energien nu bruges, når el-/varmeprisen er lavest.

Herudover så efterspørger den transmissionsansvarlige i elsystemet, Energinet, ydelser, der skal balancere elforbruget i Danmark og i det nordeuropæiske marked. Sådanne balanceringstjenester betales af Energinet. Hvis forbruget i flere bygninger puljes af såkaldte aggregatorer, kan denne fleksibilitet leveres ind i markedet. Men det kræver bedre markedsrammer, som både giver mulighed for aggregering og for at sende klare prissignaler til forbrugerne, der belønner fleksibilitet.

Vi gør os klar til fremtiden

I dag efterspørges fleksibilitet ikke af elnetselskaber. Elnettet er robust, men elektrificering af opvarmning og transport vil presse nettet. Forbrugerne skal allerede nu vænnes til, at det betyder noget, hvornår der trækkes på elnettet. Som led heri er tidsdifferentierede tariffer under indfasning. Det koster mere at bruge el fra 17-20 i vinterhalvåret og mindre på alle andre tidspunkter. Også i nogle fjernvarmeselskaber arbejdes der med at flytte efterspørgslen for at undgå dyr spidslastproduktion.

Dansk Energis Elnet Outlook fra efteråret 2018 viste, at fremtidens elektrificering af opvarmning og transport kan håndteres i distributionsnettet, hvis forbrugeren reagerer på prissignalet. Det er næppe den enkelte forbruger, der i alle tilfælde kan opfange dette signal, men aggregatorer kan automatisere en reaktion, de kan pulje forbrugere og omsætte værdien i prissignalet til fjernstyring af opvarmning eller opladning af elbiler, styring af pumper og køl mm. Sådan at det matcher elnettets behov og for den sags skyld også fjernvarmens behov og sådan at det matcher de tidspunkter hvor strømmen er grøn.

Tætning og isolering af erhvervsejendommen er energibesparende og fornuftig, men det gør også ejendommen tæt. Erfaringer viser, at behovet for udluftning stiger, når man isolerer og tætner ejendommen. Tætningen medfører ganske enkelt, at det bliver sværere for fugten at komme ud. Dette kan skabe store problemer, da der ved fugt og manglende ventilation dannes råd, svamp og skimmelsvamp, og dette kan på sigt ødelægge ejendommen og medarbejdernes helbred.

Selv når du trækker vejret, forøges fugten i luften

Gennem virksomhedens daglige gøremål er man selv med til at gøre luften dårlig. Udover øget fugt i luften fra medarbejdernes egen respiration og deres gøremål, omdannes ilt til kuldioxid, når dine medarbejdere trækker vejret. Alene af disse årsager er daglig udluftning afgørende for et bedre indeklima i etageejendomme. For at kunne forebygge dårligt indeklima og skade på ejendommen, er det nødvendigt med dagligt ventilation gentagende gange. Anbefalingen er gennemtræk tre gange dagligt i fem minutter i den enkelte ejendom. Ventilation betyder at udskifte luften, og dette kan ske ved naturlig ventilation, mekanisk ventilation eller balanceret mekanisk ventilation (balance mellem frisk luft, der suges ind og brugt luft, der blæses ud).

Naturlig ventilation fremkommer ved egen udluftning via døre, vinduer og friskluftventiler i ydermure mm., hvor den mekaniske ventilation f.eks. sker gennem en eldrevet ventilator, emhætte eller ved mekanisk styrede vinduer. Med mekanisk ventilation kan man indstille ventilatorer automatisk til at skifte luften med en bestemt hastighed, på bestemte tidspunkter eller ved bestemte fugtighedsniveauer i luften. På denne måde gøres det nemmere og mere sikkert at holde luften frisk og tør.

Gør kælderen brugbar med ventilation

Ventilation er samtidig godt for at komme af med farlige gasarter i ejendommen, som f.eks. radon, der siver ind fra undergrunden. Mange ejendomme har et for højt niveau af den radioaktive og kræftfremkaldende gasart, og sundhedsstyrelsen anslår, at 300 mennesker i Danmark årligt får lungekræft som følge af opstigende radon. En indvendig ventilation i ejendommens kælder og nederste etager vil kunne hjælpe med at nedbringe dette tal.

Der findes et stort udbud af ventilatorer, der kan fastmonteres i f.eks. ydervægge eller stå frit på borde og gulve. I dag anbefales ventilation med varmegenvinding, hvor 80% af varmen i den udsugede luft genanvendes i den indblæste luft. Mange virksomheder anvender kælderarealerne til opbevaring, vaskeri eller erhvervsmæssige aktiviteter, og her skal man være ekstra opmærksom på at få installeret i ordentlig ventilation, da opstigende kælderfugt vil resultere i et dårligt indeklima for hele ejendommen. Ved at sørge for ventilation gennem alle kælderrum, vil man på sigt kunne udtørre vægge, hvilket resulterer i en effektiv affugtning, og dette kan ske uden støj med en moderne og lydsvag ventilator. Nye ventilatorer bruger desuden kun den samme strøm som en mindre glødelampe og er langt bedre end en affugter, der bruger 4-5 gange så meget strøm for at opnå den samme effekt. Derudover kan en ventilator både styres med hastighedsregulator og en såkaldt hygrostat, så den kun starter, når luften er fugtig.

Ventilatorer giver bedre energiregnskab

Fugtig luft er dyrere at opvarme. Dette betyder at tør, frisk luft i ejendommen giver mindre varmeforbrug og et indeklima uden skimmelsvamp og fugt. Besparelsen på varmeforbruget gør, at man de følgende år tjener investeringen til ventilation hjem samtidig med, at man er med til at forbedre ejendommens energimærke, ejendommens værdi og medarbejdernes helbred.

Kontakt Air-Flow Ventilation A/S for et bedre indeklima

Air-Flow er et familiedrevet firma grundlagt i 1934 og har alle årene beskæftiget sig med ventilation i etageejendomme. Air-Flow var det første firma, der udviklede enkle vindues- og murventilatorer, som er egnet til udluftning direkte gennem tag, mur og vindue. Gennem årene har Air-Flow opbygget en unik erfaring, hvor de hjælper deres kunder til bedre indeklima ved at fjerne fugt, skimmelsvamp og radongas gennem energirigtig ventilation af ejendommen.

Indlægget er skrevet af Jakob Konradsen, Head of Quality i Eupry A/S

Ved de fleste kvalitetssystemer og krav foreligger der krav om at man skal undersøge den såkaldte underliggende årsag, eller root cause analysis, her vil vi give en række generelle råd til hvordan man håndterer afvigelser, til dels for at overholde gældende krav, og for at højne kvaliteten i arbejdet.

Hav en procedure på plads

Det er essentielt at have en procedure  på plads for hvordan temperaturafvigelse skal håndteres. Derfor skal der være en procedure på plads, som beskriver hvordan de nedenstående emner skal håndteres, og denne skal være tilgængelig og kendt af de personer som løbende holder øje med temperaturen og får besked fra temperatur overvågningssystemet.

Håndter afvigelsen hurtigst muligt

Det er vigtigt at håndtere afvigelsen så hurtigt så muligt, så man kan nå at vurdere om nogle opbevarede emner skal håndteres eller om afvigelsen er inden for acceptable grænser. Overvejelser og vurderinger skal dokumenteres, så det kan vises at der er lavet vurderinger på hvordan afvigelsen er blevet håndteret med det samme.

Dokumenter afvigelser

Det er vigtig at man kender omfanget af afvigelsen, specielt hvis man har lavet en vurdering af at emner stadig kan benyttes. Hvis man har et overvågningssystem med løbende overvågning, og rapport funktion, kan dette benyttes til at dokumentere hvad temperaturen var, samt hvor længe den stod på.

Ud over de rent tekniske ting, er det vigtigt at man dokumenterer hvem der håndterede afvigelsen, samt hvem der godkendte eventuel brug af emner.

Hvis man benytter et system hvor man kan skrive afvigelseshåndteringen direkte til afvigelser, kan dette benyttes til at håndtere afvigelsen direkte i systemet, så man ikke behøver at oprette ekstern afvigelsesdokumentation.

Vurder om det er noget der kan ske igen

Når afvigelsen er håndteret, skal man overveje om afvigelsen kunne ske igen.  Her kan man med fordel opdele vurderingen i to; en hvor man kigger på den enkelte afvigelse lige når den er sket, og en hvor man løbende kigger på alle de afvigelser der har været over en længere periode.

Det der er vigtigt, er at man overvejer om afvigelsen er noget der kunne ske igen, samt hvilken tendens der er for de afvigelser man har fået.

Her kan det være relevant at overveje nogle typiske afvigelser og forebyggende handlinger som vi ofte oplever her hos Eupry: