Kyst og stormflodssikring

Esbjerg Havn har sammen med ECOncrete taget et vigtigt skridt i at nyttiggøre sediment fra uddybning af havnen til fremtidens havneinfrastruktur, som samtidig øger biodiversiteten. 

Projektet nyttiggør ler fra uddybning af Esbjerg Havn, som bruges i støbning af Coastalock™-enheder (se faktaboks). Samtidig øges biodiversiteten da der blandes additiver i for at optimere forholdet til den maritime biofauna samt livet i havet. Derudover giver blandingen af ler og cement en besparelse på CO2-udledninger i bygningen af havneinfrastruktur. Det er første gang, at oprenset sediment fra en aktiv erhvervshavn indgår direkte i infrastruktur, der samtidig har et dokumenteret potentiale for at øge biodiversiteten.

Mens ECOncrete allerede har dokumenteret effekt på biodiversiteten i over 50 projekter verden over – med alt fra bølgebrydere og kajvægge til fundamenter og kabelbeskyttelse til havvind – markerer projektet i Esbjerg virksomhedens første store indtog på det danske marked. Det er samtidig første gang, at teknologien kombineres med direkte genanvendelse af ler. Coastalock™ er én ud af flere typer af former, som ECOncrete har udviklet til marin infrastruktur, og enhederne bruges i dette projekt til både kystsikring og havneinfrastruktur.

Projektet gennemføres i flere faser

Ved Nordsøkaj er der netop installeret seks Coastalock™-enheder. Her skal forskere følge, hvordan livet under vandet udvikler sig på og omkring konstruktionerne. De seks elementer er synlige ved lavvande.

Næste fase er en opskalering, som omhandler at mange hundrede enheder, bliver en integreret del af havnens infrastruktur.

Den biologiske effekt bliver fulgt gennem et monitoreringsprogram, hvor data om udviklingen i havmiljøet løbende indsamles og gøres tilgængelige.

"Når vi kan kombinere havneinfrastruktur og kystsikring med et sundere havmiljø ved nyttiggørelse af sediment fra vedligeholdelse og uddybning i sejlrenden og havnen, så er der et potentiale, som rækker langt ud over Esbjerg," siger Dennis Jul Pedersen, Direktør for Esbjerg Havn.

ECOncrete leverer både design og et særligt additiv til betonblandingen, imens Esbjerg Havn selv forestår støbningen, og selvfølgelig leverer leret som iblandes.

Unik teknologi fra international aktør

Selvom Coastalock™-enheden er i fokus her, dækker ECOncretes teknologi en bred vifte af former, herunder løsninger til kystsikring, lodrette kajvægge og beskyttelse af undervandskabler. Fælles for alle formerne er et særligt additiv og en overfladestruktur, der skaber optimale betingelser for et varieret marint liv som eksempelvis alger, muslinger og andre smådyr, og til gengæld gør det marine liv på betonen også betonen mere holdbar. Derfor er løsningen også udviklet, så den både lever op til de tekniske krav til havneinfrastruktur og kystsikring og samtidig fremmer marin biodiversitet.

"Kystsikring og havneinfrastruktur kræver robuste konstruktioner med høj holdbarhed. Vi har hjulpet kunder verden over med at udvikle løsninger, der også fremmer biodiversitet, men i Esbjerg er det første gang, vi nyttiggør oprenset sediment fra havnen direkte i konstruktionen. Det understøtter vores mission om at fremme og genoprette biodiversitet gennem udviklingen af naturinkluderende marin infrastruktur," siger Philippe LeBlanc, Business Development Director i ECOncrete.

Kobling til klima og regulering

Projektet kommer på et tidspunkt, hvor der er stigende politisk fokus på både kystsikring og havmiljø. Regeringen har varslet en kommende klimatilpasningsplan med investeringer i kystbeskyttelse, og samtidig stiller EU's naturgenopretningsforordning krav om øget biodiversitet. Ifølge Esbjerg Havn kan projektet bidrage til begge dagsordener.

Samtidig peger projektet ind i en bredere udvikling i havne og kystnære områder, hvor infrastruktur i stigende grad skal håndtere både klimarisici, miljøkrav og lokale hensyn i én løsning. Det oprensede ler fra havnen erstatter en betydelig del af cementen i betonblandingen, og det reducerer CO₂-udledningen i byggeriet.

Ido Sella, medstifter og CEO i ECOncrete udtaler i den forbindelse at "essentiel havneinfrastruktur som kajanlæg, bølgebrydere, moler og selvfølgelig kystsikring kan bidrage til sunde kystøkosystemer og styrke biodiversiteten i stor skala. Havne kan spille en aktiv rolle i genopretningen af havets sundhed."

— 

Faktaboks: ECOncretes teknologier og Coastalock™

Coastalock™ er blot én produkttype i ECOncretes sortiment. Andre dokumenterede løsninger bygget med ECOncrete-teknologi omfatter blandt andet paneler til kajanlæg og specialiserede måtter til kabelbeskyttelse

Fælles for alle:

• Enhederne indeholder et additiv, som fremmer vækst af marine organismer.
• Specialdesignede overflader og hulrum giver skjul og fæste for dyr og planter.
• Organismer som muslinger, østers og rurer danner over tid et biologisk lag på betonens overflade.
• Dette lag beskytter enhederne mod den nedbrydning, som ellers sker i saltvand.
• Løsningen kan dermed øge både biodiversitet og konstruktionens levetid.

ECOncretes løsninger indgår i omkring 50 marine konstruktioner i bl.a. Europa og USA, og er en videnskabeligt dokumenteret teknologi. DTU stod for at evaluere de biologiske og tekniske effekter af ECOncretes løsninger som led i det EU-finansierede Living Ports-projekt i havnen i Vigo i Spanien.

Forskerne på DTU er i øvrigt gang med at undersøge, hvordan biologisk vækst på beton kan bidrage til at beskytte materialet og forlænge levetiden i havmiljøer.

Ekstreme vejrhændelser som skybrud, langvarig regn, stormfloder og stigende grundvand forekommer oftere og sætter både det offentlige kloaknet og omkring en halv million bygninger i Danmark under pres. Det skærper behovet for klimatilpasning – og netop det er i fokus, når branchen mødes i Taastrup til Rørcenterdagene den 18. og 19. juni. Grundfos, global leder inden for avancerede pumpeløsninger og vandteknologi, er igen i år blandt udstillerne med særligt fokus på klimasikring.

Store dele af det danske afløbssystem er ikke længere tidssvarende. Typisk er ældre boligområder opført før 60'erne ikke separationskloakeret, ligesom det offentlige afløbssystem ikke er dimensioneret til de eskalerende klimaudfordringer. Når Grundfos deltager til Rørcenterdagene, handler det om at fremvise teknologi, men især om at styrke dialogen med de fagfolk, der arbejder med løsningerne i praksis – entreprenører, kloakmestre og rådgivere. Ligesom dialog med kommunerne, som sætter de overordnede rammer for boligejerne, også er vigtig.

Blandt de løsninger, Grundfos præsenterer i år, er deres Hybrid ByPass-brønd. En intelligent og energibesparende tilbageløbssikringsløsning, der kombinerer traditionel gravitationsafledning med højtvandslukke og tryk pumper, der kun aktiveres i ekstremsituationer - ved kraftig regn eller stormflod. Resultatet er høj sikkerhed mod tilbageløb i bygning og energibesparelser.

– Offentlige kloaksystemer kan ikke længere stå alene. Med den øgede mængde nedbør og mere ekstreme vejrhændelser, er det nødvendigt at tænke klimasikring som en del af bygningerne, siger Børge Holst Hansen, Sales Development Manager for CBS i Norden hos Grundfos.

Klimatilpasning i praksis: Amager Centret

Når grundvandet stiger, og skybrud rammer samtidig med stormflod, bliver presset på kloaksystemerne så massivt, at de risikerer at kortslutte. Det betyder, at vand ikke længere ledes væk, men går tilbage i bygningerne – og i byområder kan det føre til kælderoversvømmelser, selv ved relativt moderate vejrhændelser som vi allerede oplever nu.

Et aktuelt eksempel på, hvordan moderne teknologi kan afhjælpe disse udfordringer, er Amager Centret. Her har Grundfos leveret en klimatilpasningsløsning baseret på Hybrid ByPass-teknologi, der effektivt kombinerer gravitationsafledning med højtvandslukke og pumpning. I alt blev fem store Hybrid ByPass-enheder med kapaciteter på 50-100 liter i sekundet installeret i området omkring centret. Projektet blev igangsat i slutningen af 2023 og afsluttet i midten af 2024. I dag er centeret effektivt beskyttet mod tilbageløb fra den offentlige kloak og dermed fremtidssikret.

Samarbejdet mellem Grundfos og Amager Centret er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at kunne integrere avancerede klimaløsninger i ældre bygninger og eksisterende infrastruktur – ikke kun for at beskytte ejendom, men også for at sikre den fremtidige anvendelighed og værdi.

Fælles løsninger til fremtidens udfordringer

Hos Grundfos handler klimasikring om samarbejde og om at udvikle løsninger, der kan integreres effektivt i både nye og eksisterende bygninger. Netop derfor ser Grundfos frem til at deltage i Rørcenterdagene og møde de fagfolk, der arbejder med udfordringerne til dagligt.

- Vi glæder os til to dage med faglige dialoger og dele vores erfaringer med de løsninger, der kan styrke robustheden i det danske afløbssystem. Alle er velkomne til at besøge vores stand og høre mere om, hvordan vi sammen kan forberede vores byer og bygninger til fremtidens vejr, afslutter Børge Holst Hansen.

Besøgende på Rørcenterdagene i Taastrup kan finde Grundfos i stand 83.

CG Jensen kystsikrer i hovedentreprise sommerhusområdet Hyllingeriis ud mod Roskilde Fjord, hvor 150 ud af 208 ejendomme blev oversvømmet under stormen Bodil i december 2013. I denne uge afleverer man det første dige.

I december 2013 steg havvandspejlet med mere end 1,9 meter over dagligt vande ved sommerhusområdet Hyllingeriis, hvilket efterlod 75 procent af sommerhusejerne med store vandskader. Siden har flere storme raset og senest i december 2023 gav stormen Pia vand i haverne i de mest kystnære huse.

Derfor har man nu besluttet at etablere to permanente diger i Hyllingeriisområdet for at beskytte sommerhusene imod de fremtidige oversvømmelser, eksperterne forventer, vi vil se flere af.

Den kommende højvandsbeskyttelse er et kommunalt fællesprojekt, der er udformet i samarbejde med grundejerforeningen Fjordparken og senest overtaget af det nyoprettede Hyllingeriis Kystbeskyttelseslag, som CG Jensen har påbegyndt kystsikringen for.

Her forestår CG Jensen anlægsarbejderne med etablering af jorddiger, kloakering, brønde, byggegrube til pumpestation, spuns, azobehammer ovenpå spunsen og overgange med tilhørende tekniske installationer.

Det ene dige bliver 350 meter langt, det andet 85 meter langt. Begge diger skal være 16 meter brede og de bliver suppleret af en 400 meter lang spuns i det område på strækningen, hvor et fredet naturområde hindrer anlæggelsen af et dige.

Blød bund ændrer arbejdsgange

Arbejdet har pågået over de sidste to måneder, hvor man blandt andet har ryddet beplantning, anlagt kørselsveje, slået spuns og kørt over halvdelen af de 14.000 ton jord ud, der skal bruges til anlæggelsen af digerne. Jordkørslen foregår i dumper, da arbejderne sker i et blødbundsområde.

”Det er klassisk anlægsarbejde – det er dog lidt atypisk på den måde, at vi i Jord & Kloak også har stået for spunsarbejdet denne gang. Det har vi dog prøvet før og det er gået fint”, siger formand i CG Jensens division Jord & Kloak, Rasmus Bach Petersen om ramningen af de seks meter lange spunsplader, der grundet den bløde jord er blevet sat med gravemaskine, da man ikke ville risikere, at den 60 ton tunge rammemaskine pludselig sad fast.

CG Jensen udfører højvandsbeskyttelsen i et internt konsortium mellem division Jord, Kloak & Forsyning og division Anlæg Vest.

”Det er en type opgave, vi gerne vil have flere af”, siger Claus Juel Hansen, projektchef i CG Jensens division Anlæg Vest om projektet, der har ti medarbejdere tilknyttet. Hertil kommer assistance fra CG Jensens søsterselskab Hölscher Jensen, der står for grundvandssænkning. Niras er rådgiver.

Det nordlige dige, der er 350 meter langt, skal efter planen afleveres i denne uge. Det andet dige samt de øvrige arbejder afleveres forventeligt ultimo februar, hvorefter sommerhusejerne kan vinke farvel til at bruge de flytbare diger, der også kaldes watertubes. Udsigten til fjorden bevares.